Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19015Visninger
AA

33. Whispering

Da det blev aften, gik jeg ud til Mizusawa, som stadig befandt sig udenfor. Han kunne ikke se Kiyama i øjnene.

”Har du tænkt over, at fortælle ham det?” spurgte jeg lavt, da vi sad udenfor med en sodavandsis hver, og så på Solen, som snart ville gå ned, om nogle ganske få timer. Skyerne havde en smuk, gylden farve.

”Nej, og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det,” mumlede Mizusawa lavt og så ned i jorden.

”Hvorfor ikke? Du er jo forelsket,” sagde jeg og smilede en lille smule, ”Det er helt normalt at være forelsket.” Jeg så på ham.

”Jeg er forelsket i en fyr, jeg er selv en fyr. Det er forkert,” hviskede han lavt, og fik tårer i øjnene, ”Jeg føler mig så... Ulækker og modbydelig.” Han havde tårer i øjnene. Jeg lagde en hånd på hans skulder, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Han var den første jeg kendte, som var til sit eget køn. Der var da intet galt med det.

”Mizusawa, Rin! Kommer I?” råbte Yuta, som kom gående forbi med de andre drenge. Jeg så på Mizusawa med et smil, rejste mig og rakte ham en hånd. Han tog den, og rejste sig. Ryosuke og Wataru stod og holdt godt øje med vores hænder, imens de masede lidt til hinanden. Det var tid til aftensmad. Alle tumlingholdene skulle spise sammen, i en stor spisesal.

 

Med det samme vi trådte ind i spisesalen, så alle folk på os. Der blev helt stille, efterfulgt af en hvisken. Jeg kunne mærke, at der var noget galt. Helt galt. Lena trådte lidt frem og så på mig.

”Rin, vil du ikke med over til vores bord og sidde?” spurgte hun lidt forsigtigt. Jeg lagde mit hoved på skrå.

”Hvorfor? Jeg skal sidde ved mine holdkammerater,” sagde jeg til hende. Hun så lidt omkring sig, alle sad stadig og så på os.

”Hvorfor vil du dog sidde ved samme bord, som alle de drenge der tænder på deres eget køn?” sagde en af pigerne fra Lenas hold. Det var hende med det kolde blik og korte hår. Folk i spisesalen begyndte at grine. Mizusawa bakkede en halv meter bagud.

”Hvad taler du om? Jeg er så hetero som jeg kan blive!” sagde Wataru og trådte frem ved siden af mig, det samme gjorde Ryosuke.

”Det er tydeligvis ikke alle på jeres hold, der er sådan,” sagde den korthårede pige og så på Mizusawa. ”Og han er endda forelsket i Kiyama!” Den korthårede pige grinede. Det gjorde resten af salen også. Kiyama så lidt mærkeligt rundt, indtil hans blik landede på Mizusawa. De andre på holdet, så også på Mizusawa, de trådte et lille skridt væk fra ham, det var næsten umuligt at se det, men de gjorde det. Hvordan kunne de få dem selv til at gøre det?! Det gjorde mig så ked af det! Mizusawa så ned i gulvet i nogle sekunder, hvorefter han bag gik ud af spisesalen, vred. Ingen på holdet prøvede på at stoppe ham! Kun mig.

”Mizu-san! Vent!” udbrød jeg, og skulle til at løbe efter ham, Lena tog fat i mig og smilede varmt.

”Hvad siger du så? Vil du sidde ved vores bord?” spurgte hun. Jeg trak mig straks fri fra hendes greb. Jeg så mærkeligt på hende.

”Hvordan kunne du finde på at gøre det? Det var dig, det startede det hele, var det ikke?” mumlede jeg lavt, med et trist blik. Lena lod sin arm falde ned langs siden.

”Du er for god til deres hold, Rin. Du ved det, din mor er et bevis på det,” sagde Lena og smilede forsigtigt. Hun vidste godt, at jeg var ved at eksplodere i raseri. Hun kendte mig godt.

”Nej, Lena. Jeg er ikke for god til dem, men jeg er for god til jer,” sagde jeg helt koldt, jeg havde mistet alt for hendes hold. Mit blik var koldt, og det gjorde Lena lidt bange. Jeg var ikke én, man skulle lave sjov med. Alle så på mig, jeg vendte hårdt ryggen til Lena, og gik efter Mizusawa. Jeg sendte ikke ligefrem de andre fra drengeholdet et specielt sødt blik. Jeg var skuffet over dem. Ingen af dem så mig i øjnene, ikke engang Wataru og Ryosuke. Wataru plejede ellers altid at være stærk.

Hvorfor blev de sådan påvirket af det med Mizusawa? Det var kommet ud, nu vidste alle det. Lort, lort, lort... Lort! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...