Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19022Visninger
AA

43. Swimming

Vi lå i vores senge, der var snart ikke mange dage tilbage på lejren. Det var gået så hurtigt. Alligevel, havde vi slet ikke øvet os endnu.

Jeg kunne ikke rigtigt sove. Jeg lå bare og stirrede op i loftet, imens jeg tænkte over nogle ting. Hvad der var sket.

”Rin, er du vågen?” hviskede Ryosuke, som sad nede på gulvet, ved siden af min seng. Jeg satte mig lidt op og så mærkeligt på ham.

”Hvad laver du nu? Det er midt om natten,” hviskede jeg til ham. Han smilede til mig.

”Skal du med over og svømme?” spurgte han så. Jeg vidste, at han ville spørge om det.

”Jeg har ikke noget badetøj med, jeg vidste ikke at der var svømmehal,” mumlede jeg lavt. Det var faktisk sandt. Jeg ville, på en måde, gerne med over og bade med ham.

”Så tag undertøj på, så låner du en T-shirt af mig,” hviskede han, jeg sukkede opgivende og stod op.

 

”Ryosuke, vi skal være i vand hvor man kan bunde, okay?” sagde jeg, da vi var kommet ud fra hytten.

”Selvfølgelig, du kan ikke svømme, jeg skal nok være din livredder,” smilede han, med sit charmerende smil. Mine kinder brændte svagt.

”Den her vej,” hviskede han, da vi listede os ind i svømmehallen. Klokken var omkring to om natten, så nattevagterne var væk. De forsvandt omkring klokken et.

”Utroligt, låser de ikke dørene?” spurgte jeg lavt, da vi stoppede op ved døren til poolen.

”Jo, men jeg har prøvet det her mange gange,” sagde Ryosuke. Selvfølgelig havde han det. Han begyndte at lirke låsen op. Der gik ikke særlig lang tid, før døren var åbnet.

”Hvad sker der, hvis vi bliver taget i det?” spurgte jeg, bekymret. Ryosuke grinede bare.

”Vi bliver nok smidt hjem fra lejren, eller får flere arbejdsopgaver. Det er lige meget, jo hurtigere vi kommer hjem, jo hurtigere kan vi træne. Vi får jo ikke trænet her alligevel,” mumlede han, da vi gik ind i svømmehallen. Han havde faktisk ret, jeg havde stadig ikke været ude at svømme, og vi havde jo ikke tid til det, med den træner.

Vi trådte ind i svømmehallen, den store pool, med det helt stille, rolige vand. Det var varmt. Jeg så på Ryosuke, som havde smidt sin trøje. Han havde bare sine badeshorts på. Jeg stod sådan lidt, og overvejede om jeg skulle hoppe i med alt mit tøj, eller ej. Jeg havde mit undertøj på indenunder, og lånt en T-shirt af Ryosuke til at have på, og taget et par natshorts. Jeg måtte jo improvisere? Ryosuke sprang i vandet, et flot, prisværdigt spring. Ja, han havde helt klart gået til svømning, så der var intet at frygte, var der?

Jeg så op på vinduerne, som var i loftet. Man kunne se himlen og stjernerne. De glimtede så smukt. Og den store måne lyste direkte ned i poolen, som Ryosuke badede i.

”Kom nu, Rin,” sagde Ryosuke, som svømmede lige ved kanten af poolen. Jeg så ned i den, jeg kunne næsten ikke se bunden. Jeg kunne ikke bunde der.

”Men, Ryosuke... Jeg kan ikke bunde her,” mumlede jeg bange. Mit hjerte hamrede som en gal, bare jeg så på vandet. Deja-vu, fra søens mørke dyb.

”Jeg skal nok gribe dig, bare rolig! Der sker dig ikke noget,” lovede han. Jeg tog en dyb indånding, og hoppede så i poolen. Ryosuke greb mig straks, før jeg fik mit hoved under vandet. Han holdt sine arme omkring mig, imens han trådte vande. Jeg klamrede mig til ham, som en magnet.

”Du må altså gerne slappe lidt af, Rin,” sagde han, da jeg nærmest borede mine fingre ind i ryggen på ham, af skræk for at falde ned i vandet. Jeg gav straks slip på ham, og så ham i øjnene.

”Undskyld,” mumlede jeg lavt. Han smilede til mig, på den der virkelig søde, varme måde. Mit hjerte begyndte at slå hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...