Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19119Visninger
AA

4. Smiling

Jeg havde aldrig haft så meget nærkontakt til en dreng før! Mest fordi min far ikke tillod, at jeg var sammen med drenge. Jeg rejste mig straks op fra asfalten, og ham. Jeg bukkede mange gange.

”Det må du virkelig undskylde!” sagde jeg, igen og igen. En fra hans bande, ham den skræmmende med mohawk, tog fat i min jakke og trak mig lidt op, så jeg var nødt til at stå på tæer.

”Hvad skal vi gøre med hende, Wataru?” spurgte ham den skræmmende, imens han stirrede mig ind i øjnene. Mit hjerte hamrede af frygt.

Den rødhårede rejste sig op, børstede noget jord af sin skoleuniform, hvorefter han så på ham med mohawk.

”Bare slip hende, Akabane. Det var et uheld,” sagde han koldt. Hans stemme var dyb, behagelig. Smuk. Ham med mohawk hed altså Akabane, imens ham med det røde hår hed Wataru. Der gik ikke længe, før Akabane gav slip på min jakke, jeg var lige ved at falde, men fik så balancen igen. Alle omkring os, så meget overraskende på Wataru, det samme gjorde Hannah og Kekirie.

”Skal hun ikke bare drilles en lille smule?” spurgte Akabane, da jeg stadig var omringet af dem alle, og kunne ikke slippe væk.

”Lad hende nu være, Akabane!” udbrød ham den lyshårede, med en hård stemme, imens hans blik hvilede på den truende fyr. Akabane knurrede en lille smule. Jeg blev en lille smule glad. Jeg så på Wataru og smilede til ham.

”Mange tak, Wataru-san!” sagde jeg med et smil imens jeg bukkede af ren høflighed. Jeg rettede mig straks op igen og så på ham. Han undgik mit blik lidt, så alle andre steder hen, end på mig.

”Bare… Pas bedre på næste gang,” mumlede han, lidt utydeligt, og vendte ryggen til og begyndte at gå. Hans bandemedlemmer så mærkeligt på ham, derefter uforstående på mig. De fulgte så efter Wataru, uden at se tilbage, altså næsten. Ham den blonde så dog tilbage på mig, og smilede varmt til mig. Ét af de smil, hvor man bare ikke selv kunne undgå at smile tilbage.

Kekirie og Hannah løb op ved siden af mig og undersøgte straks, om jeg havde fået blå mærker eller lignende.

”Utroligt! De gjorde dig ikke noget!” udbrød Hannah overrasket.

”Skulle de da det?” spurgte jeg lavt. Hannah nikkede bestemt.

”Bare man støder til Wataru Azuma, eller siger hans navn i en lille smule forkert tone, så giver han mindst et blåt øje tilbage,” sagde Hannah og funderede over hvorfor jeg var uskadt.

”Han har et virkelig højt temperament, eller hvad?” mumlede Kekirie og lagde sine arme over kors. Hannah nikkede bekræftende.

”Wataru Azuma? Hed han det?” spurgte jeg. Hannah nikkede. Det navn måtte jeg huske.

”Hvad med ham med det lyse hår?” spurgte jeg igen, meget interesseret.

”Ryosuke Tsukimori… Vent! Nej! Du holder dig fra de drenge, Rin! De er farlige!” sagde Hannah og ruskede hårdt i mig.

”Især Reiji Akabane, ham med mohawk!”

Til gengæld kunne jeg heller ikke li’ Akabane, overhovedet. Han skræmte mig. Jeg smilede kort til Hannah og nikkede.

”Og desuden er Ryosuke en skørtejæger,” fortalte Hannah.

”Måske var det derfor han smilede så varmt til Rin,” fnisede Kekirie og prikkede til mig. Jeg sukkede lavt, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg gerne ville vide mere om dem. Måske mest fordi, at min far aldrig ville tillade den slags. Ja, jeg hadede min far så inderligt.

_______________

 

Note: Japanske navne udtales anderledes end koreanske navne.

Ryosuke udtales fx, Ryouske. :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...