Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19118Visninger
AA

49. Returning

Da drengene var færdige, var det helt stille omkring os. De andre havde nok ikke regnet med, at to yankeer kunne dyrke Tumbling. Ingen brød sig generelt om holdet, fordi Mizusawa ikke var som alle andre. Jeg begyndte at klappe i hænderne af dem, det var så flot. Træneren, Haku, begyndte også at klappe. Kekirie og Hannah klappede med. Én efter en, begyndte alle andre også at klappe.

”Træningen var en succes,” sagde Haku. Drengene så uforstående på ham, det samme gjorde de andre hold, som helt klart ikke havde set dem træne. Måske kunne vi faktisk klare os fint til konkurrencen den næste dag? Det håbede jeg. Der var bare ét problem; drengene manglede dragter til deres tumbling.

 

Vi gik over til vores hytte for at pakke vores kufferter, turen gik snart hjemad, og vi skulle være klar til konkurrencen næste dag.

”Betyder det så, at I skal have de sjove tætsiddende dragter uden bukseben?” spurgte jeg og grinede. Yuta rystede straks på hovedet.

”Nej, mændenes dragter ser helt anderledes ud, de er ikke så stramme, og har altså lange bukser,” sagde han.

”I må hellere få fat i nogen så,” sagde jeg, da jeg allerede havde fået en dragt. Der blev lidt stille, da de fandt ud af, at de havde travlt.

”Bussen holder og venter! Skynd jer nu!” råbte Hannah, som kom styrtende ind i hytten. Vi gik straks med hende, jeg stoppede dog op lige udenfor hytten og så lidt tilbage på den.

”Det var nu et kort ophold,” mumlede jeg lavt, men smilede så svagt. Der var sket mange store ting, på de få dage. Ikke bare det med tumbling, men jeg havde også fået mit allerførste kys. Faktisk havde jeg fået tre.

”Rin, kommer du?” spurgte Ryosuke og så på mig. Jeg så straks på ham, smilede og nikkede. Jeg tog fat i hans arm, som en armkrog, imens vi gik af sted mod bussen.

 

Hele turen på vej hjem, lavede jeg ikke rigtigt noget. Jeg lå for det meste bare og sov, imens Kekirie blæste sæbebobler. Det skete dog en enkelt gang eller to, at en af sæbeboblerne vækkede mig, da de hele tiden landede på mit ansigt. Til alles overraskelse sad Hino sammen med de andre drenge og havde det rigtig sjovt. Jeg var så glad for det. Han var ikke alene ligesom før.

 

”Rin, vi er hjemme,” sagde Wataru da han vækkede mig blidt. Bussen holdt stille, og ganske rigtigt, var vi tilbage på vores skole. Jeg strakte mig og gabte en enkelt gang.

”Så er det i morgen der er konkurrence,” mumlede jeg. Jeg kunne ikke rigtigt overskue det. Wataru smilede stort til mig og nikkede.

”Vi skal over og have gjort noget ved dragterne som vi skal have på, vil du med?” spurgte han. Jeg så ud af busvinduet. Lance stod og ventede ved limousinen. Jeg rystede kort på hovedet.

”Det kan jeg ikke,” mumlede jeg og steg ud af bussen, og gik over til Lance med mine ting. Kekirie fulgte efter.

”Vi ses i morgen, Rin!” råbte Yuta og vinkede imens han smilede. Jeg vinkede og smilede tilbage til ham.

Lance virkede endnu mere kold og alvorligt, end han plejede. Der var noget galt. Det kunne jeg mærke. Kekirie kørte med hjem for en gangs skyld. Vi sagde intet på hele vejen.

 

Da vi trådte indenfor i vores hjem, blev vi ramt af en hård vind af dårlige nyheder for os, men gode nyheder for min far. Min far, som var ligeglad med, hvad vi mente om hans planer og beslutninger.

Mine kinder blev straks helt fyldte med tårer, mit hjerte var ved at briste, gå i stå. Min fars blik var dog helt koldt, han viste ingen medlidenhed.

Han sagde at det var for mit eget bedste. Mine karakterer havde ikke været så gode på det sidste, fordi jeg havde fokuseret på noget andet. Hvorfor? Dette var ikke løsningen! Jeg var ikke klar, det... Ikke endnu. Aldrig! Ville han mon gerne se mig lide?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...