Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19014Visninger
AA

5. Joining

”Okay, du kan komme ind på vores Tumbling hold, men du bliver nødt til at bevise, at du kan noget!” sagde Shoko Ezaki bestemt. Hun var en virkelig køn lærerinde. Hendes ansigt så virkelig ungt ud, hendes hår var lidt kort og glat. Det gik hende til skulderne.

”Javel,” sagde jeg, som nu stod i mit træningstøj. Jeg stillede mig ud på Tumbling måtten. Den var stor og kvadratisk. På et normalt Tumbling hold måtte man højst være seks personer, siden der var omkring tyve medlemmer på pigernes hold, så måtte jeg være ekstra god, for at få lov til at deltage i konkurrencer.

Jeg hoppede rundt med de ”ribbons” jeg havde i mine hænder. Det var pinde med lette silkebånd på. Så skete det så, at jeg skulle lave en baglæns salto, det klarede jeg fint, selvom jeg var lige ved at falde da jeg landede. Jeg havde heller ikke gået til Tumbling i nogle år.

Jeg lagde mærke til, at der også var fire drenge, som sad et stykke væk og så på. De havde Tumbling trøjer på. Tumbling? Det var sjældent man så drenge der gjorde det! Jeg var imponeret.

”Meget imponerende, Karorin, velkommen til holdet,” sagde Shoko og noterede ned i sin notesbog. Jeg så på hende, og brød min trance af de fire Tumbling drenge. Jeg smilede og bukkede høfligt. De andre piger på holdet klappede. Hannah og Kekirie stod bare og stirrede på mig med store øjne.

”Tumbling… Er fedt,” mumlede Kekirie imens hun stadig stirrede.

”Jeg gad godt jeg kunne lave en baglæns salto,” sagde Hannah. Kekirie nikkede. Jeg så på dem og smilede stort.

 

”Wow! Se! Hino skal træne nu!” udbrød nogle piger fra holdet. Jeg så over på måtten ved siden af den jeg stod på. Hino var en dreng, han var virkelig nuttet. Han havde fladt sort hår, mørke øjne, lys hud. Han var ikke særlig høj, men det var kun et plus når man gik til Tumbling.

Han havde to mellemstore ringe i hænderne. De var lige store nok til, at de kunne nå omkring hans krop. Jeg havde aldrig set noget lignende! Han lavede flere hop i træk! Han dansede også imens, det så virkelig fantastisk ud.

”Drengetumbling er helt anderledes i forhold til pigetumbling,” sagde en pige fra mit hold til mig og smilede. ”Mit navn er for resten Mari Satonaka.” Hun smilede.

”Rart at møde dig,” sagde jeg høfligt, og rettede mit blik mod Hino igen. Han kastede med ringene, sprang igennem de små ringe så nemt som ingenting.

Da musikken stoppede, var han færdig. Vi klappede alle sammen. Jeg smilede stort.

”Fantastisk!” sagde jeg, rimelig højt. Så højt, at den flok drenge der stod oppe ved tilskuerpladserne, som var på en mellemstor balkon, hørte det. De virkede bekendte. Fulgte de efter os?

Efter nogle få sekunder, stod en af dem ovre ved drengenes tumblinghold. Han havde Kashiwagi med sig, åbenbart. Fyren pegede på en af dem fra drengenes tumblinghold, med sort hår, sødt ansigt. Det var holdkaptajnen, Yuta Takenaka.

”Lær mig Tumbling!” sagde han hårdt. Yuta trak sig lidt væk, han var ikke specielt tryg ved det, jeg forstod ham nu godt. Kashiwagi stillede sig imellem dem og bukkede for Yuta.

”Takenaka-san, tag venligst imod ham. Hvis han ikke kommer med i en klub, risikerer han at blive smidt ud. Det er en aftale han har med skoleinspektøren,” forklarede Kashiwagi, vores lærer og rettede sig op igen.

Yuta så på ham og tog en dyb indånding, ”Fint. Han kan komme med,” sagde han lavt. De andre fra Tumblingholdet virkede utrygge ved det.

”Wataru vil… Være med til Tumbling?” mumlede Kekirie overrasket. Wataru var kommet med på drengenes Tumblinghold?! Jeg fattede heller ikke hvorfor, indtil den sætning kom.

”Jeg vil helt sikkert ikke tabe til dig!” udbrød Wataru og pegede på Hino, som klart var den bedste fra holdet, ham jeg var imponeret over.

”Hvorfor skal han være med i en klub?” spurgte jeg uvidende.

”Det kan blandt andet være fordi hans karakterer ikke er de bedste, så for at gøre op med hans karakterer og timer, så bliver han enten nødt til at tage ekstratimer eller være med i en klub, og hvem gider tage ekstratimer?” sagde Hannah. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke; Hvorfor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...