Jumping, Dancing, Tumbling, Loving

Hun var rigmandsdatter, han var bandeleder af byens mest berygtede bande. Hendes drøm var, at nå sin mor i himlen, springe så højt, at hun kunne nå hende - gennem Tumbling! Han, derimod, havde ingen drømme. Det vil sige, han havde ingen drømme, indtil han gik til den samme sport som hende, blot for at få hendes opmærksomhed. Han fik en drøm. Den samme drøm. (Denne historie er 6 måneder gammel, hvis ikke mere, tilgiv mig, hvis det ikke er ligeså godt skrevet, som mine nyere historier, da jeg er blevet meget bedre med tiden).

157Likes
1127Kommentarer
19038Visninger
AA

28. Hearing

Hvorfor havde Mizusawa et billede af Kiyama i sin pung? Det var nu meget mystisk. Den måde han reagerede på, da jeg så det... De kunne jo ikke være i familie, så ville man ikke finde det flovt, og ville nok ikke have et billede af personen i sin pung.

”Det er så forvirrende!” udbrød jeg, da jeg sad på græsplænen i skolegården, omgivet af sommerfugle og blomster, og et træ. Der var næsten ingen elever, de sad nok og spiste indenfor i kantinen.

Jeg tog en dyb indånding. Hvorfor skulle jeg dog også være så nysgerrig?! Det var jo ikke fordi, det ved kom mig, overhovedet.

”Hvorfor har Mizu-san et billede af Kiyama i sin pung?” hviskede jeg, helt lavt og så lidt omkring. Der var ingen i nærheden. Troede jeg.

”Har Mizusawa et billede af Kiyama i sin pung?” spurgte en stemme. Den kom oppefra. Først troede jeg; Gud? Men jeg opdagede hurtigt, at Hannah og Kekirie sad oppe i træet over mig. De hang i en gren med benene, med hovedet nedad.

”Nej! Glem hvad jeg sagde!” udbrød jeg straks. Kekirie grinede.

”Det er da nuttet!” smilede min storesøster, som elskede mysterier, og den slags.

”Det er meget mistænksomt, hvem kunne have troet det om Mizusawa? Gad vide hvad han bruger billedet til?” sagde Hannah og grinede lumsk.

”Måske ser Mizusawa op til Kiyama?” spurgte Kekirie, i det store mysterium. Jeg trak på skuldrene.

”Den eneste der ved det, er nok Mizusawa,” sagde jeg og klappede Kekiries og Hannahs kinder.

”Lad det nu ligge, og sig det ikke til nogen,” sagde jeg blidt, med et sødt, uskyldigt ansigt, imens jeg stirrede på dem med øjne, som borede dem dybt ind i sjælen, og myrdede dem, hvis de fortalte nogen om Mizusawas hemmelighed. De trak sig lidt tilbage, skræmte.

 

”Rin, godt jeg fandt dig, du skal komme med!” sagde Yuta, som pludselig stod bag mig. Jeg var lige ved at springe op i luften af forskrækkelse. Jeg så straks på Yuta.

”Hvad foregår der?” spurgte jeg straks. Han smilede stort.

”Du skal med os, på træningslejr i Kyoto, det er Shokos ordre!” fortalte Yuta. Jeg hævede et øjenbryn.

”Hvorfor mig?” spurgte jeg, ”Og hvorfor skal jeg lige med jer?” Jeg lagde mine arme over kors.

”Shoko bad os om, at lære dig noget bedre Tumbling, og eftersom vi er blevet tilmeldt den her Tumbling lejr, så tænkte vi, at du skulle med,” sagde han med et smil. Jeg så overrasket på ham.

”Sagde Shoko det?” mumlede jeg lavt. Hun ville faktisk gerne have, at jeg skulle blive bedre? Hørte hun vores samtale den anden dag?

”Hvornår kører vi?” spurgte jeg og smilede stort.

”I morgen,” sagde Yuta.

”Eh?! I morgen?!” udbrød jeg straks, ”Jeg har jo slet ikke tid til at pakke diverse ting!” Jeg følte en lille smule panik.

”Bare du husker din Tumbling dragt, så går det nok,” sagde han og smilede til mig. Jeg havde stadig svært ved at tro, at de faktisk ville hjælpe mig. Hvorfor mon? Var det bare fordi Shoko havde bedt dem om det?

”Jeg vil med!” klagede Kekirie, som stadig hang oppe i træet. Hun var begyndt at få hovedpine, fordi hun havde fået for meget blod til hovedet.

”Beklager, Kekirie, men det er kun for drengenes Tumblinghold og Rin,” sagde Yuta, en lille smule skræmt af det lyserøde ansigt.

”Jeg vil ikke stå tilbage og frygte, at I gør noget mod Rin, som hun ikke kan li'!” udbrød Kekirie vredt og viftede med armene. Jeg smilede en lille smule.

”Beklager, Yuta. I har intet valg når det er Kekirie,” smilede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...