Whispering

Et lig findes, hvor morderen efterlod bekseden "L. A. Academy". De to efterforskere, Lee Jinki og Kim Jonghyun, bliver sat på sagen for en hurtigst muligt opklaring. Men deres møde med L. A. Angels, seks individer der dominerer skolen, går ikke efter deres planer, og ender i en verden af skjulte masker. Men i takt med de kommer dybere ind i sagen, bliver deres hjerter også taget dybere ind.
Vil sandheden komme frem og kærligheden sejre, eller vil sagen gå tabt under kampen om magten?

12Likes
72Kommentarer
3322Visninger
AA

7. Blå blink

"Vi fejrer din fødselsdag i aften, der er sket noget slemt på arbejdet. Undskyld, vi lover at fejre den i aften! - Mama & Papa," læste Max højt for mig, mens han lavede morgenmad til mig.

"Ikke hjemme?" spurgte jeg, mens jeg krammede min bamse.

"De skal nok nå det, ellers har du jo mig," sagde han smilende, og klappede mig på hovedet.

"Men … selvom Max her, gør ingen forskel."

Jeg var ikke sikker på hvorfor, men der formede sig en slags mørk sky over Max.

"Jeg burde have vænnet mig til det nu, men dine ord sårer stadig mit hjerte!" råbte Max frusteret. Jeg forstod ikke hvorfor, han blev jo alligevel ignoreret af mig. Om jeg var alene eller ej, gjorde ikke det store - jeg var van til det. Mama og papa havde tit været på arbejde længe til langt ud på natten.

"Max, du følge mig i dag? Så kan du møde mine venner," spurgte jeg så, med hovedet på skrå.

"Du spørger jo den forkerte person! Yunho skal nok tage dig i skole!" grinte han, mens han løftede mig op og svingede mig rundt. Jeg grinte højt. Yunho var meget sjovere at lege med end Max! Jeg følte en negativ energi komme fra Max, han så også lidt død ud. Hvorfor dog det?

  Da Yunho endelig havde sat mig ned, løb jeg straks hen til Max. Jeg prikkede først til ham, men han reagerede ikke. Det var underligt. Han sad bare ned, med en mørke omkring sig. Jeg strakte mig så højt jeg kunne, så jeg kunne klappe hans hoved. Endelig mødtes vores blikke. Jeg smilte skævt til ham.

"Selvom Max er underlig, udulig og ikke sjov lege med, du stadig vigtig for mig," sagde jeg, mens jeg stadig klappede hans hoved. Et smil bredte sig over hans læber, mens han bare overfaldt mig i et kram. Jeg kunne høre ham mumle underlige ting, vist om mig.

"Ikke.. Få.. Luft.."

"YARH! Du ender med at kvæle hende, Changmin!" råbte Yunho pludselig. Max gav slip på mig. Jeg så mistroisk på Yunho.

"Hvem er Changmin?"

 

Yunho, Max og Changmin havde hentet mig i dag. Jeg kunne ikke se denne Changmin, så han måtte nok være Yunhos usynlige ven. Men han virkede rigtig rar! Jeg snakkede rigtig meget til Changmin, selvom jeg ikke vidste om han hørte mig. Jeg kunne høre Yunho fnise, og Max sukke dybt. Jeg tænkte ikke så meget over det, men nød bare det smukke vejr. Jeg var født i marts, så det var tit koldt og overskyet på min fødselsdag, men i dag skinnede solen klart. Det var en frisk vind der blæste, men den gav fine røde kinder! Der gik for kort tid i bilen, for vi nåede hjem før jeg vidste af det. Jeg åbnede mit bilvinduet og en min sikkerhedssele, og kravlede hurtigt ud af vinduet. Jeg løb mod huset.

"MAMA! PAPA!" råbte jeg, da jeg flåede hoveddøren op. Mit råb gav ekko i den stille gang.

"Vi fortalte dig i morges at mama og papa ville arbejde sent i aften," sukkede Max.

"Men vi vil være hos dig, indtil de kommer hjem og fejrer din fødselsdag sammen med dem," beroligede Yunho mig med. Han tørrede en tåre væk fra mit øje, og smilte skævt. Jeg nikkede mens jeg smilte tilbage.

 

  Det var blevet rigtig mørkt udenfor, med mørke skyer. Jeg var søvnig, men jeg var blevet oppe med Yunho og Max. Papa og mama skulle være med til at fejrer min fødselsdag. Jeg lå med mit hoved i Max' skød og fødderne på Yunho, under et tæppe. Det var langt over min sengetid, det kunne tydeligt mærket. Normalt ville de have smidt mig i seng, men i dag fik jeg lov til at blive oppe. Max og Yunho havde lavet varm kakao til os alle, det var hyggeligt at se film med dem. Det ringede pludselig på døren. Jeg væltede straks ned fra sofaen, og løb mod døren. De var endelig hjemme!

"Mama, papa, I er endelig hjemme!" skreg jeg i glæde, da jeg åbnede døren. Mit smil forsvandt hurtigt igen. Jeg blev ikke mødt op af papa og mama, men af en ukendt person. Der var en bil med blinkende, blå lys bag ved ham. POLICE stod der skrevet på den. Sikke et underligt navn at kalde sin bil. Hans ansigt var skræmmende. Max kom og tog mig op i hans arme, mens han gik ind i stuen med mig. Yunho begyndte at tale med den fremmede mand.

"Mr. Jung formoder jeg? Og det var mr. Max der bar den lille pige væk, ikke sandt?"

"Jo, men hvad kan jeg hjælpe dig med, officer?"

"Den lille pige skulle vel ikke være deres datter, Hannah?"

"Og hvis hun var?"

"Så er jeg ked af at meddele at hendes forældres bil forulykkede tidligere på aften. Deres tilstand er meget kritisk."

"Åh Gud! Og det er hendes fødselsdag i dag!"

Jeg så på Max' ansigt. Han havde vist også hørt det, men hvad betød det? Hans ansigt fortrak til det blik, hvis jeg var kommet til skade. Jeg knugede mig tættere ind til ham, jeg var bange.

 

Deres begravelse var en uge efter. Mama og papa havde begge forladt mig på én gang, endda på min fødselsdag. Yunho og Max var stadig ved min side, men jeg følte at jeg var alene. Alene i denne verden. Jeg havde ikke grædt, jeg følte mig bare tom.

Goodbye, mama and papa, rest in peace in Heaven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...