Dragens tårer

I et glemt land, i en tid med magi, hviler dragernes overlevelser på skuldrene af en ung prins.
Hans navn.
Er Arthur.

*Phillip og Hval styrer to synsvinkler.*
Phillip: Zhétan og Prins Arthur.
Hval: Shapirá og Tabari.

3Likes
7Kommentarer
2021Visninger
AA

2. Shapirá's P.O.V.

En buldren vækkede mig fra min rævesøvn i min grotte, den kolde, fugtige jord gjorde mig intet, det beskyttende lag skæl var som de stålplader som menneskene brugte som beskyttelse.

De lilla lysende skæl var skarpe. Dødelige for menneskelige modstandere.

Tordendragerne rasede over min grotte, de overnaturlige væsner bragede rasende.

Drengebarnet var blevet født.

Den udvalgte var kommet til verdenen.

Han som skulle styre den ukontrollerede.

Zhétan, den sorte drage, havde i århundrede kontrolleret dette land.

Han manglede sin Faueq, sin kontrollør.

Jeg så på de arrige Tordenånder.

Mit navn er Shapári, den lilla drage.

Siden min Faueq kom til denne verden har jeg været blandt de få modstandsfolk der gik ind for at den sorte drage skulle have sin Faueq.

Zhétan havde undgået sin udvalgte tre gange, ved at tage deres liv før de kunne se ind i hans sorte øjne og ramme ham dybt i det stykke kul han kaldte sit hjertes hjerte. Sin E’meinur.

Vi, modstandere havde fejlet. Vi havde ikke længere råd til at fejle. 

Dette var den sidste chance vi havde.

Inderligt håbede jeg at min Tabari, min kontrollør, ville finde frem til drengebarnet inden Zhétan.

Fik Zhétan ham, før min Tabari, ville den storhedstid som var ham betænkt aldrig ske.

Drengens blod ville komme til at væde jorden blå og Zhétan ville kunne fortsætte hvor han slap, indtil de næste sytten årtusinder, hvor en ny ville blive født.

Sytten årtusinder vi ikke havde.

Zhétan havde allerede tyndet voldsomt ud i os, modstandere, så vi måtte skjule os. Der var kun knap tredive modstandere tilbage, jeg og Tabari, var en del af dem.

Fandt Tabari ham, ville han komme til at leve blandt trælle.

Han ville leve et hårdt liv, hvor sult, slag og tørst var noget han måtte gå igennem.

Som træl.

Indtil hans syttende år.

Han ville komme til at føle hvordan hans kræfter ville stige, hurtighed, klogskab og evner ville han i de første to dage efter sit syttende år, ville opleve.

Jeg og min Tabari ville hente ham op fra et liv som træl, vise ham den storhed der var ham betænkt, forklarer hvilket blåt blod der løb så tykt og magisk i hans årer, vise ham hvilke evner han besad.

Arthur. Shawn. Connor. Eragon. .. Arthur.

Arthur var det navn vor Udvalgte måtte bære. Arthur Dragoneyeh.

En dyb følelse rungede i mit bryst som gik gennem marv og ben og fik skællende på min ryg til at rejse sig. Han måtte have skreget.

- Åh Tabari, skynd dig. Find vor udvalgte og gem ham. Gem han langt væk fra Zhétans øjne.

Et lyn flængede himlen over min grotte, med et suk, lod jeg et brøl lyde ud i mørket, en lille tåre kantede sig ned gennem skællene på min kind, jeg mærkede tåren blive hård og lod den med et blidt dump falde ned på det kolde stengulv.

En drages tåre, ingen anden gave var mere værdig den udvalgte.

Med svidende hjerter, så jeg mod nattehimlen og lod kløerne tage fat om den lille perle.

Knugende om perlen så jeg mod det hvide slot langt i det fjerne, så langt at kun Os kunne skelne det store slot.

- Skynd dig Tabari. Skynd dig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...