Kunstigt liv

Udkast:
”Den færdige udgave af HRHv2.0, direktør,” siger forskeren og peger med sin kuglepen på robotten.
”Godt, godt. Har i fundet nogle fejl på den?”
”Da vi prøvede den af gik det fint. Den gjorde alt vi bad den om og sagde ikke imod. Selv det som et almindelig menneske ville sige nej til, sagde den ikke noget ved. Vi gav den en masse skriftlige prøver, som den ikke lavede fejl i. Men da vi skulle afprøve dens følelser, kunne den ikke svare. Det viser sig at den ikke forstår hvad en følelse er,” afslutter forskeren uden at se direktøren i øjne.
”En alvorlig fejl. Kan i gøre noget ved det?”
”Nej, direktør.”
”Så smid den ud og lav en ny!” Direktøren går med faste skridt ud af lokalet og smækker døren hårdt i, så alle forskerne hopper.
Oppe på en stålbalkon ud over lokalet står en 17-årig dreng og kigger på. Han har sort hår, brune øjne, ja en almindelig dreng, hvis drøm er at overtage robotfirmaet, som han nok skal få opfyldt.

0Likes
4Kommentarer
2174Visninger
AA

4. Søsteren

Det er tirsdag og Kohaku er i skole. Hjemme sidder Rin og læser i de bøger, han har hentet om følelser. Hun har fået af vide ikke at forlade værelset en eneste gang. Hun må heller ikke sige noget, men skal være helt stille, så Kohakus mor ikke hører hende.

Nedenunder åbner hoveddøren, og ind kommer en ung dame med kort sort hår. Hun råber ”hej” og Kohakus mor kommer ud i entreen. Hun giver hende et stort kram og byder damen ind.

”Jeg vil lige op til Kohaku og sige hej først,” siger den unge dame og smiler til Kohakus mor. Hun går op af trappen og hen til Kohakus værelse. Hun smækker døren hurtigt op og siger smilende: ”Din storesøster er hjemme!”

Nede på gulvet sidder Rin med en stor bog i hænderne og kigger på Kohakus storesøster. Hun lægger hurtigt bogen væk og nejer for hende. I samme øjeblik lukker Aya døren i.

Nede i entreen kan man høre Kohaku komme hjem fra skole.

”Kohaku, kom lige herop,” råber Aya med en blød stemme ned til ham. Så snart han er kommet op af trappen, trækker Aya ham ind på hans værelse og peger på Rin.

”Hvem er det?” Siger hun bestemt og holder fast i hans trøje. Kohaku bliver helt bange for sin storesøster.

”Det er robotten HRHv2.0 eller bare Rin,” siger han bange til sin faretruende søster, der i hans fantasi har fået røde øjne og spidse horn. Han føler sig lille i forhold til sin søster, der ellers har samme højde som ham. Aya kigger spørgende på ham med løftet øjenbryn. Kohaku kommer fri af det faste greb og lukker døren. Han begynder at forklare, hvorfor Rin er her og om hendes fejl.

Ayas røde øjne og horn forsvinder langsomt imens.

”Du siger det ikke til nogen, vel?” slutter han og kigger bedende på sin søster.

Aya kigger på Rin og derefter på Kohaku.

"Nej.”

Kohaku springer i armene på Aya og giver hende et stort knus. Rin smiler.

Aya, som er ved at uddanne sig til makeup- og frisørspecialist, giver Rin en forvandling, som Aya kalder det, ved at give hende noget pænere tøj og en ny frisurer.

Hun ser helt anderledes ud efter forvandlingen. Hun har fået en blå trøje med sorte og hvide tern og et par sorte bukser. Hendes hår har fået etager, men er stadig lige så langt som før.

Hvor er hun smuk, tænker Kohaku og kigger væk i rødmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...