100 Days

Ali er en ung pige med et praktisk talt perfekt liv; en dejlig kæreste, gode venner, høje karakterer og forældre der elsker hende.

Men alt det perfekte bliver pludselig langt mindre perfekt da en ny, mystisk fyr starter på skolen.

15Likes
27Kommentarer
3187Visninger
AA

6. Facebook

Chou satte mig af på fortovet foran mit hus. Det var stort og velholdt, og det samme var vores for- og baghave. Vi boede i en pæn del af byen, hvilket også krævede, at vores hus så ordenligt ud. Da jeg var lille elskede jeg at plukke de smukke blomster vi havde rundt omkring i haven, og lave buketter til min mor. Desværre foretrak hun sine blomster i haven, ikke i huset. Det forstod jeg selvfølgelig ikke, så jeg blev ved med at massakrere hendes ellers så fine have.

"Jeg henter dig i morgen formiddag, okay?" spurgte Chou da jeg var steget ud af bilen. Inden jeg kunne nå at protestere, var hun allerede kørt hjemad. Jeg smilede skævt for mig selv. Chou var min kur mod alle negative følelser. Jeg havde det allerede meget, meget bedre nu.

 

Jeg smed mig på min dobbeltseng og åbnede bærbaren. Godt nok havde jeg en del skolearbejde der skulle laves, men jeg havde aldrig været god til at modstå fristelser. Jeg gik direkte på Facebook. Jacob skrev næsten med det samme til mig. Han ville vide, om vi kunne være sammen snart, alene.

 

Jacob Knight: Hey, kan vi ses snart? Jeg vil gerne snakke med dig om noget.

Alice Hamilton: Er der sket noget?

Jacob Knight: Er du ledig i weekenden?

Han svarede ikke på mit spørgsmål. Var der virkelig noget galt? Ville han slå op med mig? Nej, det ville han da ikke. Vel..?

Alice Hamilton: Optaget. Chou har fået den fantastiske idé at holde en tøseweekend.

Jacob Knight: Kan jeg komme forbi alligevel?

Alice Hamilton: Tøseweekend. Ingen drenge tilladt.

Jacob Knight: Skriv når du er ledig.

Jacob Knight er offline.

 

Der var et eller andet, der slet ikke passede. Jacob plejede da ikke at opføre sig sådan her. Det måtte virkelig være noget vigtigt denne gang. Selvom jeg gerne ville sige, at jeg stolede på, at han elskede mig, så var jeg stadig rædselsslagen for, at han måske ville gøre det forbi imellem os. 

Jeg sad i noget tid og nærstuderede vores lille samtale. Det eneste, jeg forstod ved den, var, at der var et eller andet der trykkede ham. Jeg sukkede og skulle lige til at lukke Facebook ned, da jeg kom i tanke om noget. Ethan. Måske kunne jeg finde ud af noget mere om ham, hvis jeg fandt hans profil?

Jeg skrev hans navn i søgefeltet. Der poppede et var resultater op, men ingen af dem var den rigtige Ethan. Havde han ikke Facebook? Var det ikke noget alle teenagere havde i denne tid? Jeg rynkede panden en smule, og søgte hans navn på Google. Der poppede noget frem, der fangede min interesse. Jo mere jeg læste, jo mere gik det op for mig, at Ethans fortid ikke var noget, han ville tale om. Jeg skimmede ned over siden, og fandt frem til én ting, der var helt sikker.

Ethan var kriminel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...