100 Days

Ali er en ung pige med et praktisk talt perfekt liv; en dejlig kæreste, gode venner, høje karakterer og forældre der elsker hende.

Men alt det perfekte bliver pludselig langt mindre perfekt da en ny, mystisk fyr starter på skolen.

15Likes
27Kommentarer
3186Visninger
AA

9. Chou

Chou hentede mig om formiddagen, sådan som hun lovede. Jeg sagde farvel til min familie, svang min taske over skulderen og satte min ind i bilen. Chou syntes, at hun ville snakke hele vejen hen til caféen, men jeg lod hende bare. Hun snakkede om drenge, udseende, en pinlig episode hun havde været igennem dagen før. Jeg lyttede det meste af tiden, men jeg må indrømme, at hvis nogen spurgte mig om, hvad hun havde sagt, ville jeg være blank. 

Få minutter sad vi ved vores sædvanelige bord, jeg fik en jordbærsmoothie og Chou fik en latté. Tingene var som det plejede. Og jeg følte mig endelig rolig.

"Nå? Noget nyt at rapportere om?" spurgte hun mig, mens hun hvilede hovedet på håndfladen. Jeg trak bare lidt på skuldrene, men vidste godt, at Chou ikke ville nøjes med sådanne svar. Så jeg tog mig sammen. 

"Der er sket et eller andet med Jacob. Han vil tale med mig alene, men han vil ikke sige hvorfor. Og Ethan bliver ved med at dukke op der hvor jeg er. Jeg ved ikke rigtigt .. Det hele er bare lidt rodet lige nu." Chou skød underlæben frem og så trist på mig. 

"Hm," mumlede hun. "Hvad har du tænkt dig at gøre?" Hvad jeg havde tænkt mig at gøre? Løbe hele vejen hjem til Jacob og banke på hans dør, indtil nogen åbnede, så jeg kunne forlange en forklaring. Jeg ville give Ethan den største lussing og gøre det klart, at han bare skulle lade mig være. 

"Det ved jeg ikke," svarede jeg en smule fraværende, mens jeg kiggede ud af vinduet og ud på den let befolkede gade. Gad vide, om nogen af dem havde det ligesom jeg? Jeg sukkede, og vendte tilbage til min smoothie. 

"Nå, men jeg ved hvad jeg vil gøre," nynnede Chou opmuntrende. "Du tænker snart mere på drenge end jeg gør. Seriøst. Skal vi ikke bare gå ud og glemme alle drenge i hele verden?"

"Det lyder fristende," smilede jeg til hende. Chou var ikke god til alvorlige situationer, men på den anden side havde jeg heller ikke behov for, at hun sad og havde ondt af mig og sagde, at det også bare var uretfærdigt.  Hun gjorde altid det, der var bedst for mig: Fik mig til at glemme det dårlige og bare have det sjovt. 

 

Efter vi havde drukket færdig og Chou havde leveret den nyeste (ligegyldige) sladder, kørte vi videre til centeret. Vi kiggede på tøj, lingerie - hvor Chou insisterede på at jeg købte noget sexet undertøj, og jeg til sidst endte op med noget, jeg alligevel aldrig ville gå i - sko, makeup, alle de tøseting, som jeg hader, men Chou elsker. I det mindste forstår hun at gøre det sjovere, end når jeg er ude med min mor, og hun finder alle de kedeligste beklædningsgenstande nogensinde til mig. Da det var ved at blive sent, fik vi taget billeder sammen i en af de der fotobokse, hvor man laver de dummeste poseringer. Men vi grinede, og vi havde det sjovt. 

Da vi havde færdiggjort shoppingen tog vi hjem til hende. Hendes forældre var ikke hjemme hele weekenden, så jeg sov der. Okay, måske kan man ikke sige, at jeg sov der, for vi var oppe hele natten mens vi lagde makeup på hinanden, lagde neglelak og sang med på alle de gamle, klassiske sange, som vi kunne hvert et ord af. ABBA's "Dancing Queen" var den mest afspillede sang, vil jeg tro. Hvis nogen havde set os danse rundt som idioter og synge med på sangene uden at ramme en eneste tone rent, ville de havde grinet og tænkt, at vi var latterlige. Men sådan var Chou og jeg. Sammen kunne vi være så latterlige, vi ville. Men desværre lurede tanken om, at jeg den følgende dag måtte vende tilbage til virkeligheden og stå ansigt til ansigt med mine problemer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...