Sophie [JDB]

Min movella handler om Sophie, som er en normal teenagepige fra Danmark. Efter niende klasse rejser hun et år til USA som udvekslingsstuderende. Min movella vil handle om Sophies liv i det år hun er i USA. Derovre ændres Sophies liv nemlig ret dramatisk. Hun bliver faktisk gode venner med selveste Justin Bieber, og det lykkedes hende at få en rolle i en film, som vil blive kendt i hele verden. Hendes idoler bliver nu pludselig hendes kolleager. Hendes normale middelklasses hverdags-miljø, ændres altså drastisk. Jeg vil ikke afsløre for meget, men movellaen vil overordnet handle om danske Sophie, som får et gennembrud i USA som skuespiller. Den vil skrives fra Sophies sysvinkel, og jeg vil skrive om alt det hun oplever. Det vil også blive en følelsesmæssig rejse for hende, for der vil ske mange dramatiske ting i hendes liv. Men samtidig er hun er jo også stadig en normal teenager, der vil komme til at opleve stærk forelskelse, jalosi og usikkerhed...

13Likes
20Kommentarer
3155Visninger
AA

5. Et uventet møde

Dagen efter, hang jeg ud sammen med Chaz, Amy og Ryan. Amy var gået hen og blevet forelsket i Ryan, igen... Så idag havde hun arrengeret, at hende og jeg, skulle være sammen med Ryan og Chaz. Det var også meget hyggeligt, for jeg var faktisk gået hen og blevet ret gode venner med de to drenge. Så nu sad vi alle i Ryans hus og hyggede os. Ligenu sad Amy, Chaz og Ryan og kørte ræs i et eller andet X-Box spil. Der var ikke andre i huset end os. Jeg sad med mit Breaking Dawn-manuskript i hånden, læste det igennem og øvede mig. Castingen på Breaking Dawn var heldigvis blevet rykket til i morgen, fordi at der var en eller anden, der var blevet syg. Så i dag slappede jeg bare af med de andre og prøvede at få styr på mine nerver til imorgen. Jeg var nemlig sindsyg nervøs, og jeg ville bare prøve at tænke på noget andet. 

Pludselig ringede det på døren nedenunder. De andre sad meget optaget af deres spil. ”Skal jeg åbne?” spurgte jeg dem. ”Ja, gerne,” sagde Ryan uden at tage øjnene fra skærmen. Jeg morede mig lidt over, at de var så optagede af spillet. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik ned ad trappen. Personen der stod udenfor måtte være ret utålmoding, for der blev ringet med klokken mange gange. Jeg løb lidt hen til døren og skyndte mig at åbne. Ude foran døren stod Justin Bieber. Ingen joke, det var Justin Bieber! Og så stod der en mand ved siden af ham, som tit var med på billeder der blev taget af Justin når han vrar 'privat' - det var sikkert hans livvagt, Kenny. ”Hej,” sagde jeg bare og kiggede frem og tilbage på dem. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det var helt seriøst Justin Bieber!

”Ehm... Hej. Ryan og Chaz er her, ikke?" spurgte Justin og kiggede forvirret rundt. "Jo, det er de," svarede jeg og kiggede på ham. Mit hjerte galoperede. Det var bare så vildt, at det var Justin Bieber... "Cool. Hvor er de så henne?" spurgte Justin så og kiggede lidt irriteret på mig. "De er ovenpå og spiller X-box. Skal jeg ... ehm, hente dem eller vil du ind?" spurgte jeg og så på ham.  "Jeg går ind til dem," sagde han bare. "Vi ses, Kenny". Han gik ind, og jeg stod og ventede mens han tog hans overtøj af. Det var satme underligt, at det rent faktisk var Justin Bieber. Han var .. like, mega verdensberømt, nok en af de mest berømte i hele verden. Han var stinkende rig, og der var millioner af piger verden over der var forelsket i ham. Og igen... Han var bare virkelig, virkelig, berømt! "Godt så," sagde han da han havde taget sine sko af. Han gik og jeg fulgte bare efter ham. 

Vi nåede op ovenpå, hvor de andre stadig sad i stuen. "Heeeey!" sagde Justin glad, da han så de to drenge. De blev vildt glade for at se hinanden, krammede og begyndte at snakke. Jeg satte mig bare ned i sofaen ved siden af Amy. "Var det Justin Bieber? Nice!" sagde hun. "Jep," sagde jeg. Jeg syntes også det var ret sejt. Hvordan mon dem derhjemme reagerede, når jeg fortalte at jeg havde mødt Justin Bieber herovre? Jeg tænkte på, om jeg mon burde skaffe en autograf til min søster, men det ville altså bare virkelig mega nedern. Så, det gad jeg ikke gøre ligenu.

Da drengene havde snakket lidt, gik Amy hen til dem. Jeg fulgte efter hende. ”Skal mig og Sofie gå…?” spurgte Amy dem. Det regnede jeg med at vi skulle. Altså han kendte os jo overhovedet ikke. Der var stille lidt tid. De tre drenge kiggede rundt på hinanden. "Det behøver i vel ikke...?" sagde Chaz usikkert og kiggede på Justin. Der var stille lidt og Justin stod bare og gav bare Chaz det vildeste dræberblik. Han virkede vildt negativ og jeg blev lidt irriteret på ham, fakitsk. Så kiggede han koldt over på Amy og så over på mig. "Nej, nej, det fint," sagde han hurtigt og rynkede panden, som man altid gør, når man siger noget man ikke mener. "Sikker?" spurgte Ryan og kiggede usikkert på Justin. "Klart," sagde Justin og så bare koldt på dem. Han var da godt nok en humørbombe, tænkte jeg. "Okay," sagde Amy og smilede lidt. "Mmh... Hvad skal vi så lave?" spurgte Justin og kiggede rundt. Det her var en ret akavet sitiration. Igen, Justin virkede virkelig negativ. "Vi kunne bare spille X-box...?" sagde Chaz. "Ja, klart!" sagde Justin. Amy og Ryan kiggede på hinanden. Ryan så sådan lidt anspændt ud.  Da de tre drenge havde fået et joystik, skubbede Justin kassen med resten af joystikkene væk. Han kiggede kort på mig. Jeg kiggede surt på ham. Han ville tydeligvis ikke have mig og Amy med. Amy og Ryan kiggede igen på hinanden og Chaz kiggede på mig. De så lidt opgivende ud. Mig og Amy skulle tydeligvis ikke være med til at spille X-box. "Godt så..." mumlede Amy. Amy og jeg satte os over i en anden sofa, og kiggede på dem spille spillet. Jeg var meget irriteret, og sad bare og nedstirrede et billede, der hang ved siden af tvet.

Altså, i starten havde jeg været oppe at køre over, at det var Justin Bieber, der var her. Jeg havde jo været fan af ham, sidste år. Og så var ham en virkelig mega giga berømt superstjerne... Men hans attiude var meget overlegen. Bare det der blik han gav mig og Amy... Det fik virkelig en til at føle sig dum. Han havde været så kold og negativ. Han havde ikke engang introdukseret ham selv eller spurgt til hvem mig og Amy var. Det var meget uhøfligt ,og jeg sad sådan og blev mere og mere sur på ham. Mon han altid havde været sådan? Han var sikkert i virkeligheden bare vildt overlegen, fordi at han var blevet så berømt? Jeg havde også lige læst en artikel om, at han havde købt en bil til 900.000 kr, tsk!....

Amy sad ved siden af mig og grinede og kommenterede drengenes spil. Hun var altid så udadvent og glad... Hvilket var mega irriterende lige nu. Jeg sukkede stille og kiggede kort over på Justin. Nu så han gladere ud; han sad og spillede og grinede og snakkede med de andre. Altså.... Han var jo fakitisk ret pæn, pænere end på billederne. Hans hår sad ret godt. Og hans hud var helt ren og glat. Og han havde noget pænt - sikkert også dyrt - tøj på. Men jeg var stadig irriteret på ham for at være så uhøflig. Jeg kiggede  ned igen og fandt mit manuskript papir frem. Jeg sukkede stille, og så begyndte jeg at læse det igennem og tænkte over, hvad jeg skulle gøre under castingen imorgen. Det var endelig lidt vildt. Så her sad jeg, lille normale mig fra Danmark, nu i samme rum med selveste Justin Bieber og i gang med at øve mig til casting på Breaking Dawn.

Efter de havde spillet en halv time, stoppede de spillet, og Chaz foreslog om de ikke skulle spille basketball. Pis..., tænkte jeg. Ryan havde godt nok en basketball-bane i haven, men jeg var altså totalt bold-retaderet. Jeg kunne hverken spille håndbold, fodbold, eller noget andet. Og da slet ikke basketball! Men altså, Ryan og Justin var med på idéen, og det var Amy også - hun elskede nemlig alt form for sport. De fire tog bolden, og gik begejstret ud i haven, mens de kastede bolden til hinanden. Jeg gik bare tøvende efter. Det var nu, at jeg overvejede om jeg bare skulle gå hjem... Det ville jo gå virkelig dårligt. Godt nok gav Justin Bieber mig ikke længere de der sure blikke, men han havde ikke sagt ét ord til mig, udover da jeg lukkede ham ind tideligere idag. Men altså, jeg gik ud og - forsøgte - at være med i kampen. Men det gik overhovedet ikke godt, selvfølgelig. Det var ret pinligt, faktisk. De andre spillede sammen og prøvede at kaste bolden til mig. Men jeg kunne ikke gribe den. De andre grinede ad mig. Efter ti gange, hvor bolden ikke var blevet grebet, gav jeg op. Det var simpenhen for pinligt, det her! 

 "Skal jeg ikke bare kigge på mens i spiller? Det ender jo med at jeg kommer til at smadre en rude eller sådan noget..." sagde jeg og kiggede på de andre. "Jo..." sagde han smågrinende. "Helt ærligt, så ville det nok være en god idé. Vi har forstået at boldspil ikke er din stærke side... Og kan du huske, både mig og Chaz har fakitsk prøvet at lære dig det..." sagde han. Jeg grinede. "Ja, og det nyttede vist ikke" sagde jeg og smilede lidt. "Hey, ellers kan jeg prøve at lære dig det?" spurgte Jusin mig. Jeg kiggede overrasket på ham. "Virkelig?" sagde jeg. "Ja," sagde han og smilede lidt. Det var første gang han havde smilet til mig. Han havde et ret sødt smil. "Jamen, det må du da gerne," sagde jeg overrasket. Før havde det virket som om, at han ikke gad have noget med mig at gøre. Nu var han pludselig venlig. Fedt, Justin Bieber skulle lære mig at spille basketball? Eller, ja. Det skulle nok blive intressant...

Vi gik over i den anden ende af banen og fandt en bold. "Okay, du hørte de andre. Både Chaz og Ryan har prøvet at lære mig det, men det kunne de ikke. Så held og lykke," sagde jeg og smågrinede. "Du kan godt lære det. Det er ikke så svært," sagde han, kiggede på mig og smilede. "Det siger du... Du er ret god til det, ikke?" sagde jeg og kiggede på ham. "Tjaah... Det ved jeg nu ikke. Joh, det er jeg nok" sagde han, og grinte. Jeg grinede lidt. Han gik straks i gang med at prøve at forklare mig hvordan man skulle holde bolden og hvordan man skulle kaste, gribe, osv. Jeg lyttede efter og prøvede at huske alt hvad han sagde. I starten var jeg lidt genert, fordi at det bare var meget surrealistisk, at Justin Bieber stod og lærte mig hvordan man skulle spille. Og så i sær også fordi, at jeg syntes, at han havde virket utrolig dum over for mig og Amy i starten. Og ja, så kendte jeg jo ham overhovedet ikke. Men nu syntes jeg lige pludselig at han var lidt sød. Jeg var lidt forvirret over det, hvordan han til at starte med, ikke engang gad at snakke med mig, til nu at være så venlig...

Efter en halv time, havde han nogenlunde lært mig hvordan man dribler. Han prøvede nu at lære mig, hvordan man fik bolden i mål. Jeg var ved at ramme målet virkelig mange gange, men den røg altid ved siden af. Heldigvis blev han ikke irriteret, han virkede meget tålmodig. Efter tiende gang, prøvede jeg virkelig at fokousere ordenligt. Jeg kastede bolden af sted. Og den ramte lige i målet! "Fedt!" sagde jeg og blev vildt glad og lettet. Jeg havde fået den i mål! "Ej, hvor nice! Det var et HELT perfekt kast. Godt klaret," sagde han og smilede stort til mig. Jeg blev nu lidt genert igen. "Tak. Jeg... Jeg har seriøst ALDRIG scoret et mål før. Aldrig nogensinde," sagde jeg, kiggede på ham og smilede. Han begyndte også at smile endnu mere. "Det var da så lidt," Vi gik over til de andre igen. Nu var jeg meget mere glad, end for blot en halv time siden. Jeg var meget mere afslappet nu omkring Justin. Og jeg tror heller ikke at han hadede mig mere, så det var jo også bare super. Han var faktisk virkelig sød nu.

Vi gik indenfor og de andre besluttede at de var sulte. Så vi ringede efter pizzen, mig og Amy delte en salatpizza og alle drengene bestilte en pizza til sig selv. Justin insisterede på at betale. Vi sad og snakkede. Og... overraskende nok, snakkede jeg bare med dem, som jeg normalt ellers ville have gjort. Jeg var ikke sådan mega-genert eller noget, fordi Justin Bieber var der. Jeg snakkede jo også med ham - faktisk ret meget. Justin tog sin mobil frem på et tidspunkt, og gik lige ind og followede mig på twitter. Jeg tænkte lidt, hvordan mine tideligere venner fra den gamle skole og min søster, ville reagere når de så det. At Justin Bieber followede mig. Hahahah, sjovt... 

Mig og Amy smuttede hjem ved klokken fire. Jeg var meget lettet og mega glad, da vi kom hjem. Jeg havde mødt Justin Bieber og jeg var faktisk på en måde, blevet lidt venner med ham. Jeg startede med at syntes at han var dum og negativ - hvilket han også var i starten. Men så blev han venligere og vi kom godt ud ad det med hinanden. På vejen hjem ringede Ryan endda til Amy og sagde, at vi skulle mødes igen i overmorgen med ham, Chaz og Justin. Det skulle nok blive sjovt. Tænk, hvis jeg helt seriøst gik hen og blev venner med Justin Bieber? 

Da jeg kom hjem til huset, gik jeg bare op på værelset. Jeg øvede mig på det manuskript til imorgen. Jeg var ret nervøs nu, da jeg kom i tanke om det igen. Pludselig ringede min mobil. "Hej, det Sofie" sagde jeg på engelsk. "Det Ida!" sagde Ida, min lillesøster. Jeg talte nu dansk igen. "Hey, hvad så?" spurgte jeg. "JUSTIN BIEBER FØLGER DIG PÅ TWITTER!!!" sagde hun mega begejstret. "Nå, ja," sagde jeg bare. Jeg grinte lidt. "Sofie... Hvordan kan det være? Du har ikke engang skrevet noget inde på hans profil eller noget... Hvordan kan han lige pludselig followe dig, hva?" spurgte hun med en dæmpet stemme... Men man kunne godt høre, at hendes stemme rystede lidt alligevel og hun var meget oppe at køre. Justin Bieber var også hendes "idol" og hun var en kæmpe fan af ham. "Altså, jeg mødte ham," sagde jeg bare og smilede. Ida flippede ud. Så tog hun sig sammen igen efter lidt tid og spurgte "Hvad mener du?". "Altså, jeg var sammen med ham idag. Han var meget sød, kan jeg hilse at sige," sagde jeg. "VIRKELIG? Sofie, forklar, det hele!!" råbte hun. "Okay...," sagde jeg og forklarede hende det hele. Til sidst sagde hun "Seriøst?". "Ja," Jeg sad også at grinede lidt nu... Det var ret sjovt at fortælle hende det. For jeg havde mange gange hjemme i Danmark, snakket om, hvor nice det ville være, hvis man lige rendte ind i Justin Bieber. Og nu var det jo sket! Og det var faktisk ret vildt. "Ej, hvor cool. Scor ham lige, Sofie! Var han lækrere i virkeligheden end på billederne? Hvordan lugtede han?" spugte hun. "Ok, Ida, nu skræmmer du mig," sagde jeg bare. "Lol, det var bare for sjov. Men du skaffede en autograf ikke? De andre vil blive død-misundelige..." sagde hun. "Ups, jeg glemte at få hans autograf..." sagde jeg. "Ej, helt ærlig Sofie...!" sagde hun. "Slap af, jeg skaffer bare en i overmorgen," sagde jeg. "Ej, skal du være sammen med ham igen?" sagde hun. "Ja..." sagde jeg. "Ej, hvor vildt....! Sofie, han er jo mega berømt. Tænk, hvis du bliver venner med ham. EJ, få ham til at ringe til mig, mens jeg er ovre i skolen. Det kunne være SÅ nice! Hahah, hvad mon de andre ikke ville tænke?" sagde hun begejseret og grinede. "Det er så sindsygt Sofie, jeg står og ryster ligenu... Kan du få ham til at followe mig?" sagde hun. "Jaja, sikkert, Sofie. Slap nu af, ikke?" sagde jeg. "Det kan jeg da ikke!" sagde hun. "Jeg smutter nu, Ida. Jeg skal øve til imorgen," sagde jeg. "Okay. Lad nu være med at blive for skuffet, hvis du ikke får rollen," sagde hun. "Jaja," sagde jeg bare. De andre troede ikke på, at jeg kunne få den rolle, som Reensmee. Men jeg ville virkelig gerne have den. Så jeg brugte jeg resten af dagen på at øve mig til imorgen.

 

//Unskyld, at der ikke er blevet skrevet på novellen i LANG tid. Der var bare en masse ting i skolen, så jeg har ikke haft overskud i lang tid på at skrive mere på den. Men nu er det altså kommet! Og jeg lover, at næste kapitel kommer også snart. Nu er der jo nemlig snart ferie, hvor jeg vil have massere tid til at skrive videre på den. Anyways, kom gerne med ris og ros omkring kapitlet! Fortsæt god jul :)//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...