Mit liv oppefra.

16 år, men man når stadig ikke at prøve den ting man aller helst vil.....

0Likes
5Kommentarer
1090Visninger
AA

3. før og nu.

jeg vågnede var Da alt hvidt, og der var meget få ting, kun det mest basale som, den seng jeg lå i og en stol. Da jeg kiggede hen på stolen sad, der en helt hvid person eller huden var bare bleg, men ellers var det meste på ham hvidt. ”øm, hvor er jeg?” spurgte jeg ham eller jeg troede det var en ham, og den mørke stemme beviste det. ”du er i himlen.” sagde han ligeglad. ”ja right, ej helt ærligt, hvor er jeg?” sagde jeg lidt irriteret, han kunne da ikke bare sidde syntes jeg dengang hvilket, jeg godt forstår hvorfor han gjorde nu. ” I himlen du ved den der er over jorden, kan du slet ikke huske det?” sagde han stadig ligeglad. Og langsomt kom det tilbage, mine forældres udtryks løse blik og deres falske stemmer, da de sagde: ”skat, vi elsker dig!” Min far affyrede pistolen og jeg lukkede ned. Jeg kan huske det føltes. Som om jeg stod ved siden af og så det hele, alle lægerne, der prøvede, at redde mig efter, at mine forældre sagde de havde fundet mig sådan. Jeg så også da de fik overrakt de 1000 kr. de fik for, at skyde mig, mig deres egen datter. I starten, mens jeg var her oppe føltes det hele, så forfærdeligt, men nu har jeg vænnet mig til et og det er ikke, så hårdt mere. Jeg kan huske stort set alt fra mit menneske liv, spørg mig om noget og jeg kan svare på det, fx alle mine forelskelser. Der var Jonathan som i jo har hørt om, men der var også Rasmus. Jeg var tolv år og løj mig ind på diskoteker, i tænker sikkert det kan hun ikke, men det kunne jeg. Når men jeg gik ind på diskoteket og bevægede mig til musikken, som jeg plejede, da en mørkhåret dreng kom hen og spurgte om vi skulle danse. Han var vel omkring det 16 dengang, hvor nu er han jo old gammel eller 20. Vi dansede og det endte med, at vi kyssede ret heftigt og jeg nød det faktisk, på det tidspunkt var jeg sikker på, at det var helt rigtigt indtil han begyndte, at rave på mig og fandt ud af, at jeg egentlig ikke var så gammel, som han troede, så han droppede mig og jeg var knust i flere dage, men det er jo kedeligt at høre om så lad også bare sige, at i nu har set mit liv oppefra. Mit nye liv er langt bedre jeg fortæller folk, om mit liv eller i de fleste tilfælde pynter jeg lidt på historien for, at den bliver bedre, men i har fået den ægte. Jeg hedder Ulrikke, jeg lever i himlen og jeg er sindssygt forelsket i en engel, som hedder Mark. Jeg syntes jeg kan høre skridt eller er det kun mig?..............................  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...