Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6224Visninger
AA

25. Jasmine: I'll do it for Love

 

- ,,Far. Sover," En lys og uskyldig stemme lød fra stuen. Beth? Jeg fór ind i stuen og smilede ved synet af Jacob og Beth, som sad på sofaen og grinede. Beths første ord var far. Hendes stemme var så blid og ren, som intet andet. Febrilsk satte jeg mig ned på sofaen til dem, og kyssede Beth med en masse ivrige kys. Seth køm løbende ind fra køkkenet. - ,,Var det Beth?!" Han hoppede op på sofaen til os og gav sig til at kilde Beth. - ,,Zett," Beth grinede efter at have prøvet at fremstamme Seths navn. Beth havde grinet for og sagt sit ord for første gang. Denne uge kunne ikke blive bedre. Vi tog afsked med Jacob, efter vi havde pakket vores kufferter, så vi kunne tage tilbage til Samfundet. Beth græd og forsøgte som sædvanligt at vride sig ud af min favn, for at tage med Jacob, som skulle den anden vej. Han kyssede hende på panden som trøst, inden vi forlod Hudsons. 

 

Samfundet hilsede os med store armbevægelser og kæmpe smil, da vi kom trillende i Caprioleten, og standsede foran mit og Phellans hus. Folket var langsomt begyndt at samle sig i centrum, efter min melding om oplysninger, som jeg skulle informere dem om. Phellan rynkede sig på næsen, da han nærmede sig mig for at hilse på mig - Rettelse, for at hilse på Beth. - ,,Føj, du lugter af..." Han snøftede en gang. - ,,Af en fremmed ulv," Han sendte mig et skeptisk blik. - ,,Jacob!?" Han brummede vredt, og gik fornærmet sin vej igen. Mine forældre vinkede til mig, da de ankom. - ,,Hej min skat. Velkommen hjem, meda," Min mor kyssede både Beth og jeg på kinden. - ,,Mumur," Beth fnes uskyldigt, efter sit forsøg på at sige mormor. Min mor klappede af ren glæde på sine hænder. - ,,Kære Folk," Jeg råbte højt med en bestemmende stemme. Folk vendte nysgerrigt deres blikke op på mig. Jeg elskede al den opmærksomhed. Min stemme rungede højt i skovens dybe indre. Jeg var født til at være den perfekte hersker, men jeg opgav den mulighed. Jeg opgav min magt, for at være sammen med min elskede. Min elskede Jacob, som ventede på mig. Jeg opgav mit Folk for ham. Et sted i mig, vidste jeg, at det var forkert, men jeg ønskede inderligt at være sammen med Jacob. - ,,Jeg kan ikke overtage mine forældres plads," Jeg sukkede. Folk gispede i kor, og begyndte at snakke i munden på hinanden. Min mor kiggede forvirret op på mig med et rystende hovede. - ,,Hvad er det du gør, Cheyenne?" Hun nærmest hulkede. - ,,Stille!" Råbte jeg fornærmet over at Folket og min mor, ikke ville lade mig snakke færdig. Min far derimod var som sædvanlig rolig og bebrejdede mig ikke for noget.

 

- ,,Jeg kan ikke gifte mig med Phellan, da jeg ikke elsker ham. Jeg ved, at I alle har stor tiltro til mig, og forventer at jeg bliver her for at reagere, men..." Jeg tav og smagte på de næste par ord. Jeg havde slet ikke tænkt alt dette igennem, og det var mildest talt pinligt at stå heroppe, og ligne et kæmpe spørgsmåltegn. - ,,På min ferie på Hawaii har jeg lært en masse, oplevet en masse, og tilmed sagt en masse, som jeg ikke skulle have gjort. Mine far fortalte mig engang, at jeg skulle gøre, hvad jeg selv ønskede, og ikke hvad andre ønskede, at jeg skulle gøre. Jeg har derfor taget den beslutning, at jeg senere i dag, taget flyet til USA for at bosætte mig hos Jacob, sammen med vores datter Beth. Hermed konkluderer jeg, at Beth er den næste tronarving, og kommer til at reagere for jer, når hun er anstændig nok til det." Så tav de alle.

 

Det gjorde ondt at forlade min store familie på den måde. Men jeg blev nødt til det. Det var, hvad jeg selv ønskede. Min mor accepterede ikke min beslutning, men det gjorde min far selvfølgelig. Jeg kunne aldrig gøre noget, for at gøre min mor glad. Hun hadede Jacob, for det han havde gjort mod mig. Jacob stod som aftalt nede i lobbyen, da jeg var ankommet med Beth. Han stod - Selvfølgelig - Med to nysgerrige journalister omkring sig. - ,,Jacob," Jeg vinkede til ham, mens jeg gik ham i møde. Beth gik ivrigt med sine små ben imod ham, mens hendes latter højt vakte opmærksomhed, og medarbejderne gloede efter os med store nysgerrige øjne...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...