Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #3

Jacob er forsvundet ud fra Jasmines liv. Hvordan klarer de sig hver i sær uden hinanden - Kan de overhovedet det? Og hvad med deres fælles datter, som Jacob har valgt at forsvinde fra?

11Likes
388Kommentarer
6226Visninger
AA

31. Jasmine: Cheyennes chance

 

Jacob var enormt udmattet, hvilket var helt forståeligt, da han næsten ingen søvn havde fået. Jeg synes ærlig talt, at det var synd for ham, som han gik der med tunge skridt og gabte på livet løs. Journalisterne sigtede med deres kameraer direkte i mod os, mens Jacobs bodyguard banede sig igennem dem, og skabte en smal passage til os. Jeg havde lovet mig selv, at holde mig vågen for Jacobs skyld, men efter at have lyttet til deres interne diskussioner frem og tilbage, gled mine øjenlåg tungt ned, og jeg hvilede mig mod Jacob, som beskyttende lagde sin ene arm om mig. Jeg ved at han ikke synes, at det var en fantastisk idé, at tage mig med, men jeg ville så gerne opleve hans hverdag sammen med ham, og få et indblik i hans 'nye' liv. Jeg kunne måske forstå ham bedre efter denne tur. - ,,Jasmine? Vi er ankommet," Jacobs blide stemme hviskede mig i øret, og han gav mig et hurtigt kindkys. Jeg kiggede ud af de runde ruder. Der var kridhvidt over det hele - Sne! Udenfor stod et par uniformerede arbejdere og ventede på, at byde os velkommen til Danmark. Én af dem havde et kamera, men ellers var der ingen af Jacobs skrigende fans, eller en masse irriterende journalister. Her så meget fredeligt ud, i forhold til hvad jeg plejede, at se Jacob opleve i det sidste stykke tid.

 

- ,,Here we go," Han sukkede tungt, mens han stadig havde en beskyttende arm omkring mig på vej ned ad de få trappetrin, inden vi officielt befandt os i Danmark. De få, som var ansat til at byde os velkommen, hilste pænt på os og gav os hånden. De virkede meget venlige, og jeg havde ikke spor imod, at besvare dem på de uskyldige spørgsmål, som de stillede os. I modsætning til Jacob, som var fuldstændig kold over for dem. Hvad skal I lave i dag? Er det jeres første besøg i Danmark? Har I haft en behagelig flytur? - ,,Miss Hudson, Mr. Black? Må vi få et billede af jer?" En venlig ældre ansat kvinde spurgte så pænt, at jeg ikke kunne andet, end at give hende tilladelse. Jacob sukkede lavmælt, men fandt stadig et stort smil frem, og poserede med mig i sin favn, mens jeg smilende kiggede op på ham. - ,,Så du kan faktisk smile, var?" Hviskede jeg sarkastisk. Han rullede med øjnene, og begyndte at trække os hurtigere afsted. Væk fra de ansatte, væk fra flyet. - ,,Vi håber, at I får et fantastisk ophold her I Danmark," Sluttede de ansatte af med, inden de gav os fred. - ,,Jacob, søde skat. Jeg ved godt, at du er træt og har sådan en lyst til kyle dem allesammen bort, men prøv at holde humøret oppe, ikke? Ellers ender de med at skrive, at jeg har pint dit smil væk, eller noget andet latterligt," Jeg kyssede ham hurtigt på kinden mens vi gik videre i lufthavnen, blandt stirrende folk, som hviskede noget i retningen af - 'Er det ikke dem?', ' Kan det passe?', 'Ej. Hvad laver de her?'. Det fantastiske var, at folk her ikke var alt for nærgående, men holdt afstand og beundrede os fra langt sigt. Det var sært, at blive omtalt som 'Jacobs flirt', 'Døgnfluen', 'Dullen', 'Den snobbede rigmands datter, Miss. Hudson', 'Moderen til det hemmelige barn'. Men man måtte vel tage det sure med det søde. Jeg havde selv valgt at blive ved Jacob, og måtte derfor tage konsekvenserne for det. Sådan var det bare!

 

Vi havde kørt i en fin sort Mercedes på vej hen til hotellet. Vores suite havde en fantastisk udsigt mod vand, hvor der af og til, kom et par skibe forbi. - ,,Endelig!" Jacob smækkede døren i og smed sig i sengen. - ,,Jeg troede at vi skulle afsted direkte efter vores ankommelse," Jeg så spørgende på ham, som han lå der helt fuldstændig smadret og udmattet. - ,,De gav os en, en halv time," Gabte han op strak sig voldsomt, inden han lagde sig til rette og gjorde tegn til, at jeg skulle deltage. Jeg fnes uskyldigt og puttede mig i hans favn. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, inden vi begge faldt langsomt i søvn i hinandens favn. 

 

Jeg vågnede ved lyden af en mobil som hidsigt skrappede op med en høj ringetone. Jacobs mobil. - ,,Jacob her," Mumlede han træt, og trak dynen over mig, mens jeg rævesov. Macks stemme lød højt fra telefonen, og Jacob besvarede ham med få 'Mhm' lyde. Jacob sukkede tungt. - ,,Jas. Vi skal afsted nu, hvis du vil med," Jacob gav min skulder et blidt klem og jeg mumlede nogle utydelige ord som svar. Jeg fik hevet dynen af mig, og fortsatte min næsten søvnegang ind på badeværelset for at få noget koldt forfriskende vand i hovedet. Dejligt.

 

Jeg havde aldrig været i et studie før, så jeg fik mig noget af en overraskelse, da en kæmpe green screen og en masse kameraer og en masse andre avancerede ting, mødte mit blik. Jeg fik min helt personlige klapstol med navnet 'Jasmine Cheyenne' på ryggen. Det var sikkert Jacobs værk. Et par folk stod længe og diskuterede og råbte vildt ad hinanden. Sikkert direktøren og resten af teamet. - ,,Hvorfor har jeg ikke fået det, at vide noget før?!" Råbte manden, som muligvis var direktøren. - ,,Undskyld, mr. Men vi har først fået det at vide," Mumlede de andre. - ,,Hvad fanden gør vi så?" Råbte manden igen og fægtede vildt med sine arme, mens han gik frem og tilbage foran mig. - ,,Og hvem fanden er du?!" Spurgte han mig ad, da han tilfældigt fik øje på mig, mens han passerede mig. Hold da op, han bander godt nok meget. Sikke en hidsigprop, det må jeg nok sige da.. - ,,J-jeg.. Jeg er Jacobs Blacks k..." Jeg blev uhøfligt hurtigt afbrudt. - ,,Fint! Du ser sgu godt ud! Dig bruger vi fandme! Dig, dig, og dig dér, I gør hende klar," Han fægtede stadig vildt med sine lange arme, og pegede i alle mulige forskellige retninger. - ,,Javel," Tre kvinder slæbte afsted med mig. - ,,Kom. Ingen til at spilde," Sagde de kort og slæbte mig ind i et rum, som var fyldt med spejle, en masse accessories, tøj, sko, makeup, det hele simpelthen! Forvirret blev jeg skubbet ned på en stol, og de stak mig en masse papirer. Manuskriptet! - ,,Læs og øv dig," Der var streget en masse over med gul tusch. - ,,Læs fra scene et til halvtreds. Øv dig nu," Sagde en af kvinderne, mens hun stod ved ét ud af de mange tøjstativer. Troede de virkelig, at jeg var skuespiller? Det ville ikke være noget problem, at lære mit manuskript udenad på blot én dag. Mine vampyrgener fra min far, ville give mig nytte her. Men hvordan kunne jeg forklare alt dette virvar til Jacob? Og hvordan vil han reagere. Åh nej, altså!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...