Nattens ånd

Er du ånd, ved du hvad meningen med dit liv er. Men er du menneske, kan livet virke helt normalt, indtil det er din krop, der bliver overtaget. ~ Anastasia, en pige der ingen anelse har om åndernes eksistens, før det mest forfærdelige sker for hende. Nu ser hun sin egen krop, styret af en anden, gå rundt på den nye skole og blive mobbet af den hårde type, Jason. Hun føler sig ikke tilpas med det nye liv og da slet ikke, når hun overvinder en kraft,som ingen ånder før har gjort. Pludselig bliver hun, sammen med den søde Miles, højdepunkt for de fleste ånder. Anastasias kæmper nu for at genvinde sin egen krop, og forsætte sit liv, som den nye ånd ligeså stille er ved at ødelægge. Men i kampen om at komme tilbage, bliver kærlighed pludselig et vigtigt emne, så hvad gør hun nu?

35Likes
54Kommentarer
4172Visninger
AA

2. Prolog

Regnen strømmer ned fra den overskyede himmel. I den kolde decembervind, står han der med sit drivvåde nøddebrune hår, og drømmer om at stå i en anden situation. Han er udvalgt. Vinden tager hurtigt til, og bringer kuldegysninger frem på hans bare arme, da hans muskuløse krop kun er iført en sort vest. Frygten spreder sig til hans brune øjne, der flakker stille, idet han kigger sig omkring. En åben gade på et torv, uden nogen skabning kan ses med det blotte øje.

Noget bevæger sig i højre side af hans synsfelt, og denne gang kan han ikke bare mærke og føle dem, men samtidig se dem. Ånderne. De er lige foran ham, og hans åndedræt bliver spontant hurtigere, end det bør være. Med sammenbidte tænder, fører han sit blik over på ånden foran ham. Åndens sorte katteformede øjne, kigger ind i hans brune skrækslagende øjne.  

”Du kan ikke flygte fra din skæbne.” Åndens stemme skærer i hans ører. Kunne han løbe væk, ville han gøre det, men man kan ikke udfordre skæbnen, det ved alle. ”Vis mig din styrke,” hvisker ånder ind i hans venstre ører, så hårene rejser sig på hans arme af skræk. Der er ingen udvej. Hånden bevæger sig mod den bare skulder, mens han hårdt holder omkring den. Ånden skal ikke komme i nærheden.  

”Forsvind” prøver han, mens han undviger ånden, der stille nærmer sig ham. Et skridt efter det andet, og til sidst står han så mod en bleg murstensmur. Han sukker, nu er løbet kørt, han skal mærkes. Ånden smiler fornøjet, og da han fjerner sin hånd i en glidende bevægelse ned af armen, kommer ånden helt tæt på. Den svævende ånd placerer en hånd på hans skulder, og det svir med det samme. En brændende fornemmelse skær igennem hans krop, og han udstøder et lille skrig af smerte. Ånden fjerner lidt efter hånden, og et stort sort ar vises. Han er nu mærket. Halvmånemærket er nu smeltet sammen med hans hud.

”Gør dine pligter, men frelses kan du ikke,” giver ånden ham besked om, og forsvinder derefter i den kolde vind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...