Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12396Visninger
AA

15. Rose

Chris og April kom ind af hoveddøren, med tungerne inde i hinandens munde. Da Chris trak sig væk, så jeg det væmmede udtryk i hans ansigt, da han tørrede sig om munden med sit bluseærme.

Da April så at jeg var her, fik hun et hånligt udtryk i ansigtet: "Åh, du er her. Typisk, jeg kan da heller ikke få Chris for mig selv?" Jeg himlede med øjnene og hjalp igen Casper med matematikken, imens April trak Chris med ovenpå.

Jeg kunne hører dem deroppe, de havde ikke lukket døren ordentligt. "Ej hende Rose -" hun sagde mit navn som et bandeord igen, spyttede det nærmest ud. " - hun er da bare for meget. Syntes du at hun er sød? Hun er bare en middelmådig taber, der endda er fattig. Jeg kan ikke udstå hende!" April snakkede hånligt om mig. Selvom det ikke gjorde mig noget, og at jeg bare syntes hun var en overfladisk gås, blev jeg alligevel lidt ked af det.

Dog livede jeg op igen, da jeg hørte hvad Chris svarede. "April, det er ikke pænt at snakke om andre på den måde. Jeg kan ikke lide dig, når du er sådan." svarede han spidst. Jeg smilede ved tanken om ham, men smilet forsvandt hurtigt, da April begyndte at råbe. "Siden hvornår er du begyndt at gå op i, hvad der er pænt og hvad der ikke er pænt?! Du er en fucking idiot, du er!!!" råbte hun, og jeg havde lyst til at gå op og myrde hende. Ingen skal kalde Christopher Wild for en idiot!

Det lød dog som om at Chris fik kølet hende ned, og gudsketakoglov for det, man kunne aldrig vide, hvad hun kunne finde på, når hun var sur. Jeg prøvede at koncentrer mig om Caspers lektier, men det blev endnu en gang afbrudt af fodtrin på trapperne.

Både Casper og jeg så op, og mit blik mødte Christophers, som smilede undskyldende til mig. Han vinkede mig hen til sig. "April vil vist gerne tale med dig.." begyndte han. Jeg fik et lidt skræmt udtryk i ansigtet, da han sagde det, men han tog beskyttende min hånd og trak mig med ovenpå. Lige inden han skubbede døren op til hans værelse, slap han min hånd.

April sad på Chris' seng, og lagde neglelak, som hun åbenbart havde haft med. Hun kom til at spilde noget af neglelakken ud på hans dyne, og sagde bare "Ups," og var ligeglad med det. 

Da hun endelig så på mig, var det med et hånligt blik, men jeg følte det lidt som om hun så mig an. "Nå, Rose," begyndte hun. Hendes stemme var iskold, og jeg blev lidt bange. "Sæt dig," beordrede hun, og jeg satte mig ned på gulvet.

"Nå, Rose," gentog hun. Det var, som om hun lige skulle finde ud af, hvad hun skulle sige til mig. "Hvorfor er du forelsket i Christopher?" spurgte hun, og så indgående på mig. Jeg krympede mig svagt under hendes blik, og bed mig i læben. Jeg besluttede, at det bedste ville være at lyve.

"Det er jeg ikke," jeg kastede et hurtigt blik over på Chris, som også så på mig. Han kunne godt se at jeg løj, men April så ikke på mig mere, hun var optaget af sin neglelak lægning. Jeg vendte så blikket imod Chris, og smilede svagt, og han rakte ud og kærtegnede min hånd, som ikke lå så lang væk fra hans, så April ikke ville opdage det. Jeg rødmede svagt, og så ned, men flyttede ikke min hånd.

April sukkede. "Nå. Men så er der ikke mere her. Du må gå," sagde hun, imens hun stadig ikke så på mig. Jeg rejste mig, og så hurtigt på Chris med et lille smil igen, før jeg gik ud af døren og lukkede den bag mig.

Jeg følte det som om min hud brændte, der hvor Chris havde holdt sin hånd, og jeg smilede stadig da jeg kom ned til Casper igen. Casper havde stadig mange lektier for, så jeg skulle stadig blive her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...