Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12434Visninger
AA

11. Rose

Sebastian var fulgt efter mig hele vejen op af trappen til mit værelse, og udspurgt mig om drengen i den gule bil. Til sidst blev det for meget, og vi gik en tur, hvor jeg skulle fortælle ham det hele, fordi vores forældre sad nede i stuen. Jeg tog min jakke på, og åbnede døren, og gik ud af den. 

Så snart Sebastian havde lukket hoveddøren begyndte spørgsmålene igen at vælte ud over mig. Jeg svarede i én lang køre, indtil jeg blev afbrudt af noget uventet. "Hans navn er Christopher Wild, han er den populæreste dreng på skolen, alle pigerne er vilde med ham. Han er kærester med April Osman, skolens populæreste og smukkeste pige. Jeg hjælper Casper, Chris' lillebror, med lektierne alle de dage, han har brug for hjælp, og det forgår hjemme hos Chris, hvor Casper så også bor. I dag var jeg derhjemme, og April og Chris var der også. Så skulle April hjem, Chris kørte hende, og så tilbød han, som den gentleman han er, at køre mig hjem også. Og derfor.." Og der blev jeg afbrudt, da Christophers gule Porsche kom hvinende om hjørnet. Jeg stivnede.

Sebastian stoppede også op. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da Chris stoppede foran os, og bad os om at hoppe ind. Jeg stod stadig helt stivnet, og Sebastian gjorde ikke noget, før jeg gjorde det. Chris mistede tålmodigheden, og hev mig ind i bilen med et fast tag i min krave, hvorefter Sebastian også kom ind.

Han sagde bestemt, at vi skulle spænde sikkerhedsselerne, og jeg så kort og tvivlende på Sebastian, hvorefter jeg gjorde som Chris sagde.

Pludselig humpede en dreng på vores alder ud på vejen, og Chris undveg ham, og der kunne jeg simpelthen ikke holde det inde mere. "Du kan da ikke bare efterlade ham sådan!" Min stemme var en anelse skinger, men jeg havde andre ting at tænke på lige der.

Jeg hørte hvad han sagde, og skulle lige til at spørge, hvad han mente med det, da han råbte at vi skulle dukke os. Jeg stolede på ham, men han skræmte mig lidt nogengange, dog dukkede både Sebastian og jeg os med det samme.

Bilen hamrede ind i en kantsten, og jeg kom til at skrige. Tårene begyndte at trille ned af mine kinder, og ramte min hånd, som jeg holdt foran min mund, for ikke at komme til at skrige igen. Jeg lukkede øjnene stramt i, turde ikke se på vejen.

Jeg åbnede dog øjnene igen, lige tidsnok til at se, at han rakte ud for at tage sin mobil. "Nej, nej. Christopher! Du kan ikke snakke nu, prøv og se hvor hurtigt du kører.." min stemme var stadig skinger, da mit blik landede på speedometeret. 

Chris svarede mig med et lille smil, og der var jeg lige ved at slå ham. Da han havde svaret mig, gispede jeg. Lige i det øjeblik, fik jeg et indblik i, hvor ondt det ville gøre på mig, hvis han døede.

Han sagde, at han skyldte mig en forklaring, og der skulle jeg lige til at fnyse hånligt, hvis ikke det var fordi jeg var så bange. Sebastian og Chris snakkede lidt, indtil Chris stoppede helt op, og råbte at vi skulle ud. Jeg rejste mig hurtigt, klikkede min sele op, flåede døren op, og løb som én i helvede, stadig med tårene nede at kinderne. Jeg nåede lige at kaste et blik tilbage på Chris, og så hans sår på siden af hovedet.

Jeg løb hen til huset og indenfor til Sebastian. Vores forældre var gået i seng. Sebastian krammede mig, jeg rystede, og tårene stod stadig ud af øjnene på mig. Da jeg var faldet lidt til ro kyssede han mig i panden, og gik ind på sit værelse. Jeg listede ud på badeværelset, børstede mine tænder og redte mit hår, hvorefter jeg gik ind på mit værelse og lagde mig til at sove.

Jeg vågnede næste morgen ved lyden af mit vækkeur, der ringede. Jeg havde næsten ikke sovet hele natten, havde ligget og rystet, og været bange for at politiet ville brase ind af døren og arrestere mig, Sebastian og Chris.

Jeg trak hurtigt tøjet, som endnu en gang lå på stolen ved siden af min seng, på, satte mit hår, og gik så ned i køkkenet, hvor mine forældre sad og spiste morgenmad, endnu en gang begravet i deres læsestof. Sebastian var taget på arbejde, og jeg skyndte mig at spise så jeg kunne komme ud af døren.

Jeg satte mig op på min cykel og susede afsted, i håb om at kunne nå Chris, der sikkert også ville cykle i dag, men han kom ikke. Ikke da jeg cyklede, ikke før eller efter klokken ringende, og heller ikke efter skole.

Jeg skulle hjem til Casper og hjælpe han med lektierne igen, og jeg kom i tanke om, at Chris jo også boede der, hvilket fik mig til at trampe lidt ekstra i pedalerne. Jeg bankede på hoveddøren, og blev taget imod af Casper, der krammede mig omgående. Jeg smilede lidt, og gik med indenfor, da jeg blev budt det. Casper slog op i sin bog, og jeg prøvede at koncentrer mig om matematikken, men jeg tabte tråden, da jeg hørte trin på trappen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...