Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12393Visninger
AA

25. Rose - Adventsgaven

Min far var faldet lidt ned, så han var roligere nu, gudsketakoglov for mig. Jeg tænkte på at Chris og jeg havde sovet sammen, og var rigtig glad for det, for han var bare så sød ved mig.

Efter aftensmaden var min far ovenpå, og Sebastian og min mor sad sammen med mig nede i stuen og så fjernsyn. Vi så et dyreprogram, som Sebastian elskede, da min mor rømmede sig.

"Rose, jeg har faktisk noget til dig fra Christopher. Han nåede ikke at give dig det selv, sagde han," sagde min mor, og vendte sig imod mig. Jeg smilede til hende, da hun rakte mig en lille sort æske.

Jeg takkede mig mor, og gik så ovenpå. Jeg havde ikke åbnet æsken endnu, men jeg glædede mig til at se, hvad der var dernede. Jeg løftede forsigtigt låget, og så med store øjne på stenen, der lå dernede. Jeg tog den op i min hånd, og fandt ud af at en snor hang fast i den, så det var en halskæde.

Jeg fik tårer i øjnene, det var virkelig sødt af ham at give mig sådan en, og den havde sikkert kostet en bondegård, men det var nu ikke prisen, der tiltalte mig. Det var det, at han havde givet mig den.

Jeg greb min mobil, og fandt hans nummer i min kontaktbog. Jeg klikkede på 'Ring op', og ventede. Efter tre bib tog han den.

"Du snakker med Christopher," sagde han. "Hej skat, det er mig. Jeg ville bare lige sige tak for gaven, den er rigtig smuk. Jeg elsker dig," sagde jeg. "Det var da så lidt, smukke. Jeg håber du godt kan lide den. Jeg elsker også dig,"  jeg kunne høre, at han smilede. "Vi ses i morgen, Chris, så får du det bedste kys, du nogensinde har fået," "Det glæder jeg mig til, skatter. Vi ses, elsker dig," han grinede lidt. "Ja vi ses," så lagde jeg på, og kunne slet ikke holde op med at smile.

Jeg tog halskæden rundt om halsen, og gik over til mit spejl. Stenen glitrede i lyset fra min lampe, som oplyste værelset. Jeg smilede endnu en gang. Ja, han ville få det bedste kys, han nogensinde havde fået. Også i den grad.

 

Min cykel stod stadig hos ham, så han kom og hentede mig næste dag. Jeg havde min halskæde fra ham på, og da jeg satte mig ind i hans seje bil. Jeg vendte mig imod ham, før han nåede at spænde min sele eller sige noget til mig, og så kyssede jeg grådigt. Jeg havde lukkede øjne, og min tunge flettede sig legende ind i hans.

Han smilede, og da jeg afsluttede mit kys, trak han mig ind til et til endnu et, indtil vi blev afbrudt af en banken på ruden.Jeg trak mig langsomt væk fra ham, og så på min far, som lige havde banket på ruden, og nu stod og så på os med et strengt udtryk i ansigtet. Chris rullede ruden ned.

"Burde I ikke se at komme afsted i skole eller har I tænkt jer at holde dér hele dagen?" sagde han, og så indgående på Chris, som straks tændte bilen. Han rullede langsomt afsted, og jeg tog hans hånd og flettede mine fingre ind i hans.

I skolen gik han igen sammen med mig hele dagen, og jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Først i firkvarteret fik han øje på halskæden, der hang om min hals, og han tog fat i min hånd, og forhindrede mig i at gå ud af klassen, indtil der var helt tomt.

Han kyssede mig på halsen indtil han ramte mine læber, hvor han kyssede mig voldsomt. Jeg kyssede bare med, indtil en person rømmede sig. Jeg trak mig øjeblikkelig væk fra ham, da vores historielærer stod og så anklagende på os. Jeg rødmede dybt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...