Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12429Visninger
AA

16. Christopher - Torsdagen

Dagen var gået hurtigt. April irriterede mig stadig med hendes kysseri. Jeg blev nød til at køre April hjem, da jeg sagde til hende at vi kørte gik hun op i en spids. ''nej Christopher ikke endnu, jeg er ikke parat.'' hun kiggede bedende på mig.

''kom nu, April'' jeg rakte sukkenende ud efter hendes hånd. Men hun sætte sig stædigt på sengen,

''fint så spiller jeg bare Xbox, imens du sider der og surmuler'' jeg gik over og tændte for den. Men jeg havde kun lige nået at starte en bane før jeg blev nød til at pause det. April kom over og satte sig på mit skød, selvom det føltes lidt akavet eftersom jeg sad i skrædder stilling. Hun kyssede mig, imens hun lagde armene om nakken på mig.

''Christopher, tag med hjem til mig i weekenden, såe kan vi lave noget sjovt'' hendes blik søgte med vores nedre religion.

''jeg skal noget andet i den her weekend April og du skal hjem nu '' jeg fjernede hendes arme og rejste sig.

På vej ned af trappen slog hun ud med hænderne ''du skal altid noget andet i weekenderne, Christopher!!! Tag mig med derhen.'' hun stirrede forventningsfuldt på mig.

''det er udelukket, April.''

Rose stirrede på mig da jeg kom ned af trapperne, jeg ignorede hende.

På vej ud af døren greb jeg mine bilnøgler, "April kom så, jeg har ikke hele dagen!" Hun havde stillet sig demonstrerende op i dørkarmen.

"Glem det, Christopher. Ikke før du har fortalt mig hvad du laver i weekenderne." Hun lagde armene over kors.

"Jeg bær dig ud i bilen April." jeg kiggede alvorligt på hende. Hun stirrede tilbage..

"April hvor er du barnlig!" Jeg gik over mod hende med lange skridt. Casper og Rose sad og gloede på os. Da jeg kom indenfor hendes rækkevide lagde hun armene om min nakke igen og trak sig ind til mig. Hun prøvede at kysse mig, men jeg vendte hovedet og brød hendes jern greb om min nakke. Så smed jeg hende tungt op på min skulder. "Jeg er tilbage om lidt, Rose blir du her til jeg kommer tilbage. Jeg er ikke meget for at lade min bror være alene hjemme, han brænder huset ned."

Så smækkede jeg døren bag mig, låste døren udefra.

Jeg trykkede på knappen på mine nøgler, så gik porten op. Jeg smed April ind på forsædet, så gik jeg selv om på den anden side af bilen og satte mig ind. Jeg lænede mig over med April for at spænde hendes sele.

Hun kyssede mig, men jeg kyssede ikke igen.

April kiggede uforstående på mig, da jeg startede min bil og bakkede ud. Jeg stirrede ud af forruden.

Jeg kørte for hurtigt, så vi var hurtigt hjemme hos April. Hun skulle lige til at åbne døren da jeg afbrød hende. "April?"

Hun kiggede intresset på mig, "Ja, Christopher?"

Mine øjne søgte hendes. Jeg burde nok være trist, men det var jeg bare ikke. "April, du elsker mig, ikk?"

Hun nikkede "jeg elsker dig, Christopher."

En latter slap over mine læber. "Jeg elsker dig ikke mere, April. Det vi havde sammen er forbi."

Hun stirrede på mig, hun var ved at blive kvalt i det næste ord. "H-hvad?"

Jeg smilede, jeg kunne ikke lade være, men det var ikke et smil som kunne forståes sådan, at jeg jokede. "Jeg vil ikke have dig mere."

Tårerne løb ned af hendes kinder. "Jeg er ikke god nok." 

Her var blevet varmt.

Jeg rystede svagt på hovedet med et skævt smil, da jeg kiggede på hende igen. "Nej, du er ikke god nok til mig."

Hun løb ud af bilen over mod hendes hus, hun stormede ind af døren med tårene trillende ubehersket ned af hendes kinder.

Jeg sukkede lettet ud, så kørte jeg hjem.

 

Rose og Casper sad stadig og lavede lektier, jeg var glad da jeg kom ind. Casper gloede mistænksomt på mig imens han fulgte alle mine bevægelser. Jeg smuttede over i køleskabet for at se om der var noget at spise. Det var der ikke.. eller ikke noget jeg gad at spise.

Jeg sukkede og fandt min mobil frem, mine forældre burde være hjemme nu, hvis ikke arbejdet trak ud.

Bib... Bib... Bib..

"hej skat." Min mors stemme var som altid henrykt over... Hun var bare altid glad..

"Shhhy mor," jeg tyssede på hende, jeg hadede når hun kaldte mig skat. "kommer i hjem?"

Hun snakkede til en anden, jeg ventede. "Ja skat, men det bliver sent."

"okay, vi ses."

"vi ses skat."

Jeg lagde på og lagde min mobil ned i min lomme "Far og mor kommer sendt hjem, Casper. Skal vi bestille pizza?"

Han nikkede ivrigt.

"Vil du spise her, Rose?"

"ja tak." hun rødmede let.

Jeg fandt pizza dimsen og gik over til bordet. Der afbrød jeg dem i deres matematik.. "Casper du vil have det sædvanlige?" han nikkede. "Rose?" Jeg rakte hende pizza dimsen, hun tog den og fandt noget. En burger..

"jeg bestiller nu." Jeg så spørgende på Rose. "Vil du med?"

Hun så forvirret på mig. "Men sagde du ikke lige at du ikke ville lade din bror være alene hjemme?"

"Ehh.... Det var en dårlig undskyldning for ar være sikker på du stadig var her når jeg kom tilbage..." Jeg smilede skævt.

"okay jeg tager med."

Jeg nikkede smilende.

Endnu en gang tog jeg min mobil op af lommen og ringede.

"Hey, jeg vil gerne have en nummer 42, en nummer 3 og en nummer 7."

Jeg kendte svaret. "Okay femten minuter." Udtalt med dårlig dansk.

Jeg lagde på. Jeg tog avisen fra Rose. Jeg var allerede begyndt at læse.

Bil jagt.

Ondag aften fik politiet flere opkald om en gul Porsche og en rød Ferrari. Porschen blev tydeligvis jagtet af Farrarien, men selvom Porschen var en almindelig rigmands bil, blev den kørt profesionelt.

Øjenvidner hævder at have set den gule Porsche køre fredligt igennem byen, hvor den gule bil blev overfaldet af den røde Farrari. Der gik et par sekunder hvor Farrarien holdte stille efter at have lavet en 180 graders vending, hvorefter at Porschen gassede op, mens dækkene hvinede mod asfaldten. Dette bekræfter tydelige dækspor på vejen. Farrarien optog forfølgelsen af Porschen. Inden længe var politiet efter fartbøllerne.

Porschen nærmede sig en rundkørsel skarpt forfulgt af Farrarien, Porschen kørte alt for stærkt ind i svinget, men kom igennem uden problemmer. Farrarien farede truende ligeud, men var hurtigt på vejen igen. Bilerne kørte fra politet, det gik stærkt.

Da politet nærmede sig byen, kom porschen hvæsende ligeimod dem, men undvigede i sidste øjeblik. Det meste af politiet fulgte efter Porschen, mens resten ledte efter den røde Farrari. Man fandt den snoet rundt op en lygtepæl. Politiet fangede aldrig den gule Porsche, men den måde bilen blev håndteret på beviser at føreren var erfaren.

Det tog mig lige et par gange at læse artiklen og forstå den. Jeg kom på benene og lagde avisen på bordet. "Kom Rose, vi kører nu." Hun rejste sig smilende til Casper.

Vi gik sammen ud og og jakker på, mine nøgler lå stadig i min lomme. Da vi var kommet ud til min bil, og Rose skulle til at åbne hendes dør i bilen, greb jeg hende i armen og hev hende tilbage igen.. "Rose?"

Hun nikkede forvirret.

"er din far politibetjent?"

Hun nikkede stadig forviret.

"hmmf, tror du han straffer mig hvis jeg stjæler et kys?"

Denne gang rystede hun på hovedet. Jeg trykkede hende blidt ind mod min bil, imens jeg bukkede mig ned for at kysse hende. Mine læber fandt hendes, det føltes så naturligt. Jeg sukkede. Kyssede hende igen. Mine hænder havde listet sig op af hendes krop uden jeg havde lagt mærke til det. Jeg hørte en bil nærme sig, jeg kiggede modstræbende. Det var min fars Jaguar. Jeg slap modviligt Rose, jeg tog hendes hånd. Min fars sorte Jaguar trillede ind på dens plads. Han kom gående ud og satte kursen mod os. Han løftede den ene hånd og trykkede på sin nøgle, bib, bib. Jaguaren låste. Den kraftige mand som var min far stod og smilede foran os. Jeg lænede mig lidt ind over Rose. "Christopher!" Udbrød min far glad og slog ud med armene mod Rose. "Hvem er dog denne unge kvinde?"

"Det her er Rose, min kærste." Jeg kiggede varmt ned på hende, hun rødmede.

Min far klappede i hænderne, "Hun er endnu smukkere end den tidligere... hvad var det nu hun hed..." Pause, rynker kom frem i hans pande af at tænke. "April! Der var det, hun hed April. Men.. Wow..."

Han gik et skridt nærmere, og hævede hans højre hand. Jeg trådte foran Rose. "Ej Christopher, drop det nu." Så skubbede han mig væk ind i min orange Mercedes. Så tog han Roses hånd og trykkede den. "Det er mig en ære at møde dig, Rose. Jeg er Christophers far. Mit navn er Alex."

Jeg ømmede mig, og trak Rose væk fra min far. Hun var stadig rød i hovedet. Jeg kyssede hende skyldigt da jeg satte hende ind i bilen og spændte hendes sele.

Jeg rejste mig op og smækkede Roses dør. "Vi kører til grillen, far."

Så satte jeg mig ind. Startede bilen og kørte.

Jeg kørte alt for stærkt igen, men Rose kommenterede det ikke.

"Christopher?" jeg kunne mærke at Rose kiggede på mig.

"Jahh?" jeg kiggede stadig på vejen.

"Må jeg ikke komme med i weekenden?" hun kiggede ned på hendes hænder. "Jeg er bare nysgerrig for at se hvad det er du virkelig laver."

Jeg rystede på hovedet. "Det er udelukket, Rose."

"Hvorfor ikke?" nu kiggede hun på mig igen.

"Det er ikke et sted for dig."

Hun lød nærmest bedende. "Jamen jeg vil alligevel gerne med!"

"Glem det, Smukke. Jeg tager dig ikke med."

Men hun gav ikke op. "Kom nu Christopher, du passer jo på mig. Og jeg har sele på, så går det ikke galt" hun smilede af sin joke.

Jeg sukkede opgivende "Giver du nogensinde op?"

"nej" hun rystede kraftigt på hovedet.

"Fint jeg tager dig med..." Jeg rullede med øjnene og steg ud, vi var ved pizza huset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...