Against The Odds. (Færdig)

Rose er en af skolens mindst populære piger, ikke fordi hun ikke ser godt ud, fordi det gøre hun. Men fra første gang hun så Christopher, skolen mest populære dreng, fandt hun ud af hvad kærlighed ved første blik betød.
Men desvære lægger Christopher overhovedet ikke mærke til Rose, før midt i 3g.
Christopher får øjnene op for Rose, han forelsker sig i hende, han slår op med hans kærste, skolens lækkreste pige, hun havde sikkert en fremtid som model med de lange ben, det blodrøde hår, den blege hud og de grønne øjne.
Christopher forsøger sig i at få kontakt til hende, det var nemt.
Men finder Rose lykken i Christopher? vælger de hver sin vej efter 3g? måske stræber Rose efter mere end den rige, selvsikkre Christopher kan tilbyde hende?

14Likes
63Kommentarer
12388Visninger
AA

52. Christopher - jeg vil elske dig forevigt og længere

Dagene gik, og jeg kom til at elske Rose mere og mere, tilsidst elskede jeg hende mere end alt andet, selvom at det havde jeg gjort ligesiden jeg slog op med April...

Det var blevet jul, vi havde fået ferie fra skolen og det var meningen at Rose og hendes familie skulle holde juleaften hjemme hos os. Jeg glæded mig ikke til at skulle dele Rose med andre den aften, men jeg havde yo ikke ene ret på hende, jeg ejede hende ikke.

''Christopher? Er der noget galt?'' jeg kiggede ned på Rose.

''nej da, min egen hvad skulle der være galt?'' jeg strøg hende let over kinden. ''det ved jeg ikke, du er bare så stille...'' Jeg kunne ikke lide Rose var bekymret for mig, jeg var yo bare irriteret?

Jeg grinede let, ''Det passer mig bare ikke at dele dig med andre. Mit personlige heroin...'' Jeg kyssede Rose på panden ''jeg elsker dig, Rosamindy.''  Jeg pustede hende smilende i håret.

''jeg elsker også dig, Chris'' hun smilede varmt til mig.

''Mindy, du sammenligner et spinkelt lille træ med en stor frodig skov..'' jeg kyssede hende på munden og ignorerede min bror som sang

''Rose og Chris sider i et træ kysser...'' og så videre...

Sebastian hostede diskret for at gøre opmærksom på at vi faktisk ikke var alene, hvilket jeg havde fuldstændig glemt.. Jeg havde ikke troet at det var muligt Rose kunne rødme så meget, men det var det åbenbart.

''hey Sebastian! Hold lige øje med Rose imens jeg tæver min bror...'' jeg blinkede til ham ''mellem brødre''

Sebastian blinkede igen. ''jo jeg skal nok sørge for at hun ikke løber skrigende væk'' så brød han ud i grin...

''ehh Sebastian så sjovt var det altså heller ikke...." Blandede Rose sig, imens jeg smed hende over i Sebastians favn.

Så løb jeg ud for at finde min bror, som højst sandsynligt havde gemt sig. Men jeg skulle nok finde ham....

''Christopher ikke for hårdt!!!!!'' Råbte min bekymredede mor ude fra køkkenet

''nej nej mor, et par brækkede knogler, nogle blå mærker og et par flænger i hovedet?'' jeg grinede lavt...

''CHRISTOPHER!!!'' min mor gispede højlydt

''Jeg må aldrig noget!!!'' så smed jeg mig i sofaen foran tvet. Hvorefter Rose kom over til mig lidt efter.

"Jo Chris," Jeg genkendte blikket i hendes øjne. "Du kunne tage mig med på værelset?" Hun blinkede til mig.

Hendes glimt smittede af på mig og mine øjne glimtrede, da jeg fandt ud af hvad hun mente. "Glimrende ide, Mindy."

Så rejste jeg mig op med Rose på skuldren.

"Hey turdelduer, hvor skal I hen?" Jeg kiggede på Sebastian over skuldren, den skuldre uden Rose på.

"Op.." Jeg smilede skævt og trak på skuldrene...

Jeg smed Rose på sengen og trak min røde skjorte over hovedet, min mor havde tvunget mig til at tage på. Skjorten endte på gulvet. Jeg kastede mig over Rose. Lige nu var hun min. Mere end hende ønskede jeg mig ikke. Jeg elskede hende ubetinget. Mit liv var komplet.

Imens jeg guffede i Mindy, kunne jeg høre Sebastian og Casper lege i sneen udenfor under mit vindue. Men det generede mig ikke og det lod ikke til at Rose havde hørt noget. Men, well... Man kunne vel godt sige at hun ikke lagde mærke til noget andet end os når vi havde gang i det her.

No details this time..

Vi gik begge ned af trappen, fuldt påklædte. Dog havde jeg ikke lukket de 3 øverste knapper i min skjorte, "Waow, mor!!" Jeg løb ud i køkkenet, "Hvornår skal vi spise?" Jeg løftede alle lågene på gryderne. Jeg elskede mad. Måske kunne jeg overtale Sebastian til en spisekonkurrance? Det ville jeg prøve.

"Christopher tag det nu lige roligt, om en lille time." Min mor grinede af mig.

"Det sagde hun også igår..." Så gik jeg surmulende af køkkenet. En hel time!!! Så længe kunne jeg simpelthen bare ikke vente!! Jeg var jo ligesom ikke en knægt mere!!

Jeg smed mig endnu en gang demonstrerende på sofaen på ryggen. Rose kom lalende over til mig og satte sig på mig mave. Jeg skubbede hende længere ned. "Skat, ikke maven." Jeg smilede skævt undskyldende.

"Du skal til lægen, Christopher!" Rose kiggede alvorligt ned på mig.

"Nej, Rose. Og jeg er over atten plus jeg er ældst. Så jeg bestemmer!..." Pause.. "Kom, Rose! Lad os gå ud i sneen og lege. Du skal vaskes!!!" Jeg rejste mig og hev hende med over mod døren for at give hende jakke på og selv tage en på..

"Glem det Søde skat, det er dig der bliver vasket.." Demonstrede Rose imens jeg gav hende jakke på.

Jeg kiggede ned på hende. Et skævt charmerende smil tog form. "Vi får at se, smukke...."

Jeg kyssede hende en gang inden vi gik hånd i hånd ud af døren.

Rose overfaldte mig lige med det samme, jeg havde lukket døren. Der sprang hun altså på mig.

Vi rullede fnisende rundt indtil Casper og Sebastian kom og overfaldte os.

"TURDELDUERNE MOD CASPER OG MIG!!!" Råbte Sebastian.

"DEAL, BASTIAN, MEN I FÅR TÆSK!!!" Råbte jeg igen. "Rose, hør; Du tager min bror, så tager jeg din bror.. Jeg har længe gerne ville finde ud af hvem der var stærkest af ham og mig. Jeg er muskuløs, men han er ældre.."

Det var halvmørkt, da jeg løb over græsplænen imod Sebastian. Jeg sprang på ham. Det endte med vi begge rullede rundt i sneen, ligesom rose og jeg. Bare meget meget mere voldsomt.

Et knald, nærmest lydløst skar gennem den så fredelige atmosfære.

Sebastian skreg. Han skreg oprigtigt af smerte så det rungede i mine knogler.

Jeg kiggede ned på ham, han var blevet ramt i armen. Jeg rev mit bælte af og satte det over hans sår, for at stoppe blødningen. "IND!!!"

Jeg hev Sebastian op og smed ham afsted mod døren, "OG det gælder også jer to!!" Jeg pejede beslutsomt på Rose og Casper. Da endnu et skud brød gennem stilhenden og et lavt klunk, da kuglen borede sig ned i jorden ved siden af min højre fod. "Bliv inde, lige meget hvad i hører!" Så løb jeg ud i den nu sorte nat for at finde Mike og slå ham ihjel, en gang for alle.

Selvom jeg håbede på selv at overleve det snarlige møde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...