- Hvorfor elsker du mig ikke?

Tdl. "Why don't Ya' love me.
- Omdøbt pga. Hval syntes det lød bedre på dansk..

"Jeg styrer det her gymnasium, det er mig alle pigerne flirter med, det var mig de ville dø for at have et one-nigth-stand med. Men så kom hun."

18 årige Aaron styrer Gymnasiumet i den mellemstore landsby.
Han er den populærer fyr med den gode humor, charme, selvtillid og er et lækkert skår. Aaron nyder det, men føler sig tit alene.
Indtil der starter en ny pige på Gymnasiumet som ikke syntes at Aaron er så interessant som han troede han var.

7Likes
19Kommentarer
3469Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Aaron’s P.O.V.

- Ååh.. De øjne. Dét hår. Den krop, men mest af alt; Hende.

Jeg ville give alt for bare at være så tæt som før.

Føle hendes varme, bløde hud under mine hænder, kærtegne hver kurve af hendes krop, udforske hver en tomme af den.

Kysse hendes bløde læber, nusse hendes bløde kind og få hende til at smile og grine.

Hendes grin var sikkert lige så sød som honning og klingede smukt som tusinde små perler på en snor.

Så smuk og perlende som vanddråberne i en edderkops silke spind.

Jeg ville give alt for at ligge der, tæt krøbet sammen på en sofa og se dybt ind i de fortryllende øjne og mærke det tykke hår mellem mine fingre.

Og..

”Mr. Callum?”

En skarp brusk stemme tvang sig ind i mit hoved og fik mig til at slå øjnene op.

Jeg så lige ind i Lærer Haraldsen’s kedelige grønne øjne, som stirrede strengt tilbage.

”Hvad?” jeg masserede mine tindinger og så irriteret op på Haraldsen som stod med armene over kors.

”Timen er forbi, Callum. De er, har fri nu.”

Først da lagde jeg mærke til at lokalet var tomt.

”Undskyld lærer Haraldsen.”

Jeg rejste mig fra stolen og samlede min taske op fra det hvide laminat gulv, Haraldsen rømmede sig let, "Tænker De på noget specielt, mr. Callum, for De virkede meget.. langt væk i dag i timen. Er det noget med Gaby at gøre?"

Hans lige fremme spørgsmål overvældede mig.

Jeg sparkede til en usynlig sten og gloede ned i gulvet for at undgå hans øjenkontakt, jeg trak let på skulderen og svang tasken til rette på ryggen.

"Det har noget med miss. Smith at gøre, har det ikke?"

Han lagde en hånd på min skulder og ruskede den let, "Bare rolig. Jeg tror også hun har et godt øje til Dem, Callum, men hun dåner ikke over dem som de andre piger."

"Nej. Hun er noget specielt."

Ordene hviskede sig over mine læber, jeg mødte Haraldsen’s forstående blik.

Han smilede så skægget strittede og nikkede så. "Man møder kun sådan en pige én gang i livet."

Jeg nikkede, det vidste jeg godt. Jeg sagde farvel til Haraldsen og begyndte at traske mod retningen af mit skab, efter min biologibøger, jeg skal, desværre, også studere selvom jeg er et født geni.

Der var tomt, rigtig tomt.

jeg så på mit ur, og opdagede klokken var fire.

- Øv hvor typisk.

Også havde jeg siddet og havet engelsk sammen med andre studerende i fire timer. Typisk. 

Jeg åbnede med et tryk, skabet, og lod penalhuset dumpe ind i skabet, biologibøgerne smuttede ud af hænderne på mig og landede med et højt brag på gulvet.

- Sikke noget lort

Jeg sukkede lavmeldt for mig selv, da jeg hørte lydene af fodtrin.

Ud af øjenkrogen så jeg hende.

Hun havde en sort læder jakke på, et par gamle, slidte jeans som trængte til at blive vasket.

Det smukke, tykke brune hår, hang i en lang fletning.

Under den sorte læderjakke bar hun en blåsort trøje og et par udtjente tennissko.

På trods af det slidte tøj, var hun lige smuk.

Med en irriteret mine på, åbnede hun sit skab og lod et par random ting dumpe ned i en slidt taske.

Jeg klappede skabet i og svang tasken på ryggen og gik over mod hende med et smil.

”Hey,” Jeg sendte et smil, men hun så bare irriteret på mig.

”Hvad er der, Guldlok?” hun snerrede og klappede hårdt skabet i, hun drejede op på hælene og begyndte at gå mod udgangen.

”Hey, hey. Vent nu lidt.” jeg tog fat i hendes håndled.

Det gisnede i mig og hjertet arbejde på højtryk da hun vendte sig om og så på mig.

De grønne øjne gnistrede.

”Vi er kommet skævt ind på hinanden, jeg er en ok fyr.”

Jeg sendte et forsigtigt smil men fik kun et hævet øjenbryn som svar.

”Guldlok. Hvis du opfatter dig selv som en ’ok fyr’ så er du ikke god nok til den pige du vil have.”

Hendes ord kom bag på mig.

Hun sendte mig et ægte bekymret smil, hun så på mig med en bekymret mine, og de grønne, før så gnistrende grønne øjne, var sunket ind og sørgelig mørkegrønne.

”Hvordan skal en fyr så opfatte sig selv?”

Jeg fastholdt hendes øjne, et svagt smil kom frem på hendes læber og de grønne øjne syntes at lysne.

Hun rystede smilende på hovedet, og vendte sig atter om for at gå.

Rent automatisk fulgte jeg bagefter.

Uden for skolen holdt en sort motorcykel.

En fyr med sort hjelm og tonede hjelmglas stod lænet op af den. Han tog hjelmen af og smilede i mødekommende til mig. Han bar en læderjakke magen til Gaby’s og et par lige så beskidte cowboybukser. 

Det sorte hår var halvlangt og pjusket, han havde ligeså gnistrende grønne øjne som Gaby, og lige så veltrænet.

”Er det Guldlok, Gaby?” hans stemme var en hæs sexet skratten, han smilede veltilfreds og nikkede til mig.

”Ja, Marcel, det er Guldlok.” hun sendte ham et irriteret blik, han smilede tilbage og lod en lok hår føre bag øret.

- Var de søskende? Eller var hun hans kæreste?

Marcel lagde hjelmen på sædet og rejste fra motorcyklen, han tog de få skridt der var imellem ham og os.

Han lagde en hånd på Gaby’s skulder og smilte let til hende og rakte en hånd frem til mig som jeg tog.

”Marcel Racada, jeg er Gaby’s fætter.”

”Ven. Fætter er bare noget vi kalder det.”

Gaby så irriteret på den sorthårede fyr, som gav hendes skulder et klem, ”Siden hvornår er du blevet så retsporet?”  Han sendte mig et skinnende smil. ”Du har ikke hørt hendes livshistorie vel? Nå, skal du have et lift hjem?”

Gaby snerrede irriteret af ham, men fyren så ikke ud til at bekymre sig om hendes kolde blik.

”Marcel. Det er ulovligt at sidde tre på en motorcykel..” hvislede hun svagt til ham, men han sendte hende et venligt smil, ”pjat. I sådan en lille by, deres betjent sidder sikkert og spiser doughnuts og drikker kaffe, og hvis han ser os, fortæller vi ham bare problemet, så ser han sikkert gennem fingrende med det. Og hvis ikke, så lyn lidt ned i trøjen Gaby, så burde den være hjemme.” han grinede fjoget mens Gaby sendte ham himmelvendte øjne. ”Nå. Skulle du have et lift, Guldlok?”  Han vendte sig mod mig sendte endnu et skinnende smil. ”Jo, hvorfor ikke?” jeg smilte tilbage til ham. ”Fedt, hedder du noget andet end ’Guldlok’?” Han smed en telefon over til mig, ”Skriv dit nummer ind, du kunne være sjov at hænge ud med.” Jeg nikkede. ”Jeg hedder Aaron.” Jeg skrev mit nummer ind og smed telefonen tilbage til ham.

”Fedt, jeg havde en kat som hed det.” Han smilte og puttede telefonen i lommen, Gaby sendte ham et blik jeg ikke kunne tyde og tilføjede tørt; ”Indtil din nabo skød den, som straf for du kneppede hans datter.”

Ordene fik fyren til at bryde ud med et højlydt grin, ”Ja, ja Gaby."

”Hvor bor du, Aaron?”

Jeg fortalte denne her, mærkværdige fyr, hvor jeg boede, hvor efter han fortalte hvordan vi skulle placere os på motorcyklen.

Jeg skulle sidde bagerst da jeg var den som først skulle af.

Gaby sad i midten for fyren, Marcel, ville ikke lade hende køre da det endte frontalt sidst.

At sidde så tæt på hende, og holde om hendes kolde krop, fik blodet til at pumpe hurtigere og fik mig til at svede.

Hun duftede nærmest som honning og som roser, en behagelig kilden duft som antændte mit blod, hendes hår som duftede, ligesom efter den første forårsregn.

Men hun lod ikke til overhovedet lægge mærke i, jeg var der.

Marcel stoppede foran mit hus og da jeg steg af, vinkede han mig over til sig.

”Yo, Aaron, ikk? Jo, jeg er amatør fotograf og kunne godt tænke mig at prøve og lave nogle slags portrætter. Kunne du tænke dig at være med til det?” Han sendte mig et skinnende smil og tilføjede så; ”Ja, Gaby er også med."

Jeg nikkede, ”Jeg skriver til dig? Okay?”

Marcel nikkede og gassede op for motorcyklen, og med et enkelt vink, kørte de.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...