Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4656Visninger
AA

3. Jasmine: Trancen

 

Deres hånlige latter som borede sig dybt i mine øre. Deres ondskabsfulde smil og blik, som mødte mig. Deres hadefulde stemmer. Det hele steg mig til hovedet, og jeg tvivlede på, om det hele ville ekspoldere for mig, når det engang blev for meget. Disse to unge fyre kom gående mod mig. Den ene med et mere hadefuldt blink end den anden. Jeg mærkede en bitterhed vokse i mig, da Jacob ikke fattede, at det var Sam som havde en finger med i spillet. Jeg gøs ikke ved tanken om Den Kolde, jeg kendte jo udmærket, hvordan deres tankegang var - Jeg havde jo selv for nylig selv været en. Men når det angik Sam, var jeg skrækslagen! Jeg kendte ikke Sam på nogle punkter, overhovedet! Men han lod til at kende mig perfekt. Hvad ville Sam med mig? Den Kolde stoppede op meter fra mig, mens Sam fortsatte sin gang med raske skridt mod mig. - ,,Hold dog væk!" Råbte jeg skrækslagen og vendte mig om for at løbe - Men jeg kunne ikke! Noget holdt mine ben fast. Sam lo. Hans latter var mild - Næsten på en helt venlig måde? - ,,Jacob kommer efter dig!" Truede jeg ham. Jeg kunne ikke finde på andet, end at true ham mere, nu hvor mine vampyr evner var forsvundet. Sam lo igen. Kunne han ikke andet? Inderst inde, vidste jeg udmærket at det var en tom trussel - Jeg vidste jo ikke med sikkerhed, om Jacob ville komme til Sam og få sin hævn, efter at de var færdige med mig. - ,,Min kære Jasmine. Ham skal du ikke tænke på," Sagde han med en stemme, som ikke lød nær så venlig som før. - ,,Du rør ikke Jacob!" Råbte jeg vredt ad ham og knyttede vredt mine næver. Mine øjne blev våde, og jeg bildte mig selv ind, at det var på grund af mørket, og ikke tanken om, at Jacob kom til skade, der fik mine øjne til at blive våde af tårerne, som langsomt piblede frem i mine øjne. 

 

,,Søde, da. Du skal ikke græde," Hviskede Sams stemme, som nu var blid. Han gik tæt på mig, men jeg kiggede ikke på ham. Jeg kiggede nedad. Jeg ville kun kigge Jacob i øjnene. Det blev hurtigt for mærkeligt, når det var med nogle, som jeg absolut ingen følelser havde for. - ,,Kig på mig, søde Cheyenne," Hviskede han endnu en gang - Nu tæt ind mod mit øre. Jeg gøs ved hans nærvær, og nægtede stadig at kigge op på ham. Hvorfor kaldte han mig for Cheyenne? Mit oprindelige menneskenavn var Jasmine Angela, ikke Cheyenne!  - ,,Gå væk!" Sagde jeg truende og hævede mine stemme fra dur til mol. - ,,Forsvind!" Råbte jeg, nu med en højere og vredere stemmetone. Sam trådte skridt tilbage. Var han virkelig bange for mig? - ,,Som du vil, Prinsesse Cheyenne," Sagde han blidt og bukkede sig loyalt. - ,,Ikke kald mig det! Jeg hedder Jasmine! Jasmine  Angela Hudson Cullen!" Sagde jeg irriteret og krydsede vredt mine arme. Den Kolde i baggrunden, gik ned på knæ, som når man frier, og Sam gjorde det samme - På netop samme tid, endda! Jeg fik kuldegysninger og skar ansigt af ren frygt. 

 

Sam tog min hånd, og jeg var lammet. Jeg ville inderlig gerne trække min hånd til mig og løbe min vej - Men jeg var lammet, lammet af en voldsom frygt! Sam kyssede min hånd og jeg måbede. Hvad havde han gang i? Det ville han aldrig have gjort, i sit ulvekobbels selskab - Og slet ikke i Jacobs selskab. Eller ville Jacob være fuldstændig ligeglad? Han ville helt sikkert være ligeglad, ville han ikke? På dén måde, han havde været i nærheden af den franske stewardesse på, sårerede mig så dybt og inderligt - Men det der gjorde mest ondt, var at han udmærket vidste, at det gjorde ondt på mig at se dem sammen, og at han udnyttede sit skønne udseende.  - ,,Vi ses, min elskede Cheyenne," lød en hvisken fra Sam, og han forsvandt sammen med Den Kolde i baggrunden. - ,,Jeg kommer efter dig, så vi kan være sammen.. for altid. Dig og mig for altid," Det var Sams hviskende stemme igen, den tonede ud og kun dens ekko var til at høre. 

 

Jeg mærkede en blid varme mod mine læber - Som var det et usynligt kys, som jeg modtog fra en hemmelig beundrer i mørket. Jeg lukkede mine øjne, i håb om, at når jeg åbnede dem, var jeg tilbage i flyet sammen med Jacob - Og Seth, for den sags skyld. Følelsen af at jeg faldt, dybere og dybere ned i et uendeligt hul opstod. Jeg landede hårdt på et gulv. Smerten omkring min ryg var voldsom, som jeg havde lagt her uberøret i.. en evighed? Mine øjne var stadig lukkede, og det var mørkt, dog anede jeg lys igennem mine øjenlåg. Varmen som havde bredt sig i mine læber var nu mere voldsom - Næsten helt.. HOT? Jeg håber for Guds skyld - Men mest for min Egen skyld - At det ikke var hverken Sam, Den Kolde eller Seth! Jeg ville blive henrykt, hvis jeg så Jacob lænet sig ned over mig, når jeg åbnede mine stadig lukkede øjne. Personen trak sig væk fra mig, og jeg åbnede tøvende mine øjne. Det var Jacob - Virkelig HOT! Mit hjerte sprang utallige hjerteslag over, af udelukkende ren glæde. Men hvorfor havde han i grunden kysset mig? Det måtte enten være, fordi han virkelig nød at kysse på forskellige piger, og straks slog til, når der var mulighed for det - Eller fordi han havde ventet på det i uendeligt lang tid, og han kun turde at kysse mig, når jeg ikke var i bevidsthed - Ej, personligt troede jeg, at det var ingen af delene, og slet ikke den sidste mulighed - Men hvad var det så? - ,,Jacob?" Sukkede jeg forvirret, og rakte min hånd mod hans, for at finde trøst, ved at han holdt min hånd i sin egen. Han tyssede mut på mig og tog min hånd. - ,,Det virkede ikke," Sagde Seth lavmælt og skuffet. - ,,Hun ser ikke spor forandret ud," Sluttede han af med og så spørgende på mig. - ,,Hvad er der galt med hende?" Blev han ved med at spørge, lige som jeg troede at han var færdig med endelig at spørge. - ,,Shh, Seth," Mumlede Jacob og pegede ned ad gangen, som tegn på at han skulle sætte sig på sin plads. 

 

Hvad foregik der? Hvad var det, jeg skulle jeg forvandles, eller forandres til? Jeg følte mig ikke spor forandret på nogle måder. Hvorfor var Seth og Jacobs blikke så skuffede, som havde de regnet med noget andet. Jeg kiggede på vores hænder og opdagede, at han havde flettet vores fingre ind i hinanden. Han var måske ikke den 'player', som jeg havde gået rundt og troet - Alligevel sad billedet af Jacob og den franske stewardesse sammen, limet dybt og uforglemmeligt i hjernen på mig. Jeg bed mig i læben for ikke at fælde en tårer, da jeg mærkede tårerne endnu en gang, pible sig frem og gøre mine øjne våde og blanke. For at undgå at Jacob skulle kigge mig i øjnene og se mig græde, forsøgte jeg at placere mig blik et andet sted - Jeg hvilede endnu en gang mit blik på vores hænder. Hvorfor holdt Jacob i grunden sig selv i hånden? Jeg gispede, da jeg opdagede, at min hudfarve var helt forandret fra at være smuk og bleg, som den mest kridhvide og blanke marmor, til at være lækker solbrun som Jacobs hudfarve. Hvad var der sket med mig? Var jeg ikke længere en vampyr? Min hudfarve var forandret, jeg var i stand til at fælde tårer og jeg var i stand til at føle en voldsom smerte i min ryg - Var jeg blevet forandret til et menneske igen?

 

Havde Sam ikke kaldt mig Prinsesse Cheyenne i min trance? Svaret var 'jo'.

Så slog det mig som en kæmpemæssig hård lussing, og jeg spærrede forskrækket mine øjne op; Cheyenne var et navojansk navn!

 

* Navojansk - Et indiansk sprog, det er også kaldt for Dené bizaad-sprog *

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...