Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4668Visninger
AA

27. Jasmine: Glassets opløsning

 

De var allesammen kommet op til mig på værelset. Desserten havde mrs. Leroy fået med op til mig. De var så søde mod mig, og jeg var glad for at have dem om mig, da de var det tætteste jeg kom på at få en familie. Seth stod udelukkende henne ved vinduet og skulede ud over det hele. Han stod og bandede voldsomt, mens han krydsede sine arme. Beth lå blot i sin vugge og lavede små nuttede lyde. - ,,Det er utroligt, hvor smækker hun ser ud" Smilede mrs. Leroy og kildende Beth på hendes mave, så hun udbrød nogle usædvanlige højlydte lyde. Vi lo allesammen i kor og jeg glemte næsten Jacob. - ,,Jasmine? Jeg har noget dig og Seth skal se udenfor byen. Løb ned og tag overtøj på, Seth," Sagde Mrs. Leroy spontant og klappede én enkelt gang på sine hænder. - ,,Bliver du her og passer på Beth imens, skat?" Spurgte mrs. Leroy og kyssede Mr. Leroy på panden. Hvor jeg dog misundede dem og deres længe leve ægteskab. -,,Nu op med humøret, det er kun jul én gang om året, for fa'en!" Udbrød Mr. Leroy og gav mig et smæk bagi, så jeg spjættede op og skreg af bare forskrækkelse. Det var i hvert fald ikke sådan, man behandlede sine udlejere i USA! Jeg blev postkasserød i ansigtet, og spurtede hen til Beth's vugge for at kysse hende farvel, inden jeg hurtigt smuttede ud af døren og ned til Seth for at tage mit overtøj på. Hvad havde Mrs. Leroy i tankerne? - ,,Og, Jasmine?" Råbte Mr. Leroy til mig oppe fra trappen. - ,,Jeg skal nok sørge for, at den uvorne knægt ikke kommer her igen," Smilede han og blinkede på sit højre øje. Jeg lo blot, da jeg ikke regnede med, at han virkelig kunne finde på at smide Jacob ud.

 

Mr. Leroy stod ved vinduet, da han så dem køre.  ,,Vi melder om glatte veje, og beder folk om at blive indedøre! Kør kun, hvis det er et nødstilfælde. Jeg gentager; Kør kun, hvis det er et nødstilfælde!" Det var radiomanden som skrappede hidsigt op. Mr. Leroy løb ned ad trappen for at forhindre dem i at køre, men det var for sent. De var allerede over mile af bjerge. Han stod og bandede for sig selv, og bad til Guderne om, at de ville komme sikkert frem og tilbage. -,,Merde!" Stampede han hidsigt og pustede sig vredt op. 

 

Vi havde taget Caprioleten på vejen. Vejen var virkelig glatte og usikre at køre på. - ,,Måske vi skulle vende om," Sagde jeg bedende og klamrede mig til Seth, som også klamrede sig til mig. - ,,Se, hvor I klamrer jer om hinanden, unger dog." Sagde Mrs. Leroy og rystede på hovedet. Én enkel forkert bevægelse, og de glatte veje ville snuppe os, og tage komtrollen over bilen. - ,,Stop!", - ",,Jeg vil meget gerne, komme sikkert hjem til Beth igen," Sagde jeg og lukkede mine øjne, og klamrede mig endnu mere af angst. Uden at have bemærket det, sad jeg nærmest på låret af ham.  -,,AV, Jasmine.. Du er faktisk ret stærk," Beklagede Seth sig og forsøgte at skubbe mig fra sig - Dog uden held. 

Vejene tog over. En, to, tre, slam! Slam, sagde det højt! Så ufattelig højt! Slam! Den flotte sølv capriolet slyngede sig ved et skarp sving, og vi blev slynget ind i et træ, som åbenbart havde besluttet sig for at vokse sig stor og stærk lige præcis dér, hvor vi ville svinge ind. Hjerteslag, hjerteslag, hjerteslag. Jeg åbnede ikke øjnene mere resten af den dag...

 

Mr. Leroy pakkede ivrigt Jacobs ting. Billedet som Seth ville have givet Jacob i julegave, kom han uheldigvis til at tabe, og  glasset fløj ud til alle sider. Det var overalt på gulvet. Glasset var flækket hele vejen ned ad både Seth og Jasmine, og begge havde fået ridser af det knuste glas - Alt glasset omkring Jacob var dog helt, og billedet havde ingen ridser fået, på billedet hvor Jacob stod. - ,,Uvorne knægt," Mumlede han til sig. ,,Vi melder om en trafikulykke tyve minutter fra Paris," Det var radiomandens stemme igen. Mr. Leroy stivnede, han hverken gjorde eller sagde noget de næste par minutter. Stadig ingen reaktion. Stadig ingen reaktion. Han smed alt fra sig, glemte alt omkring sig; Beth, glasset, Jacob, julen - Han tænkte nu kun på sin familie. Han spurtede ud til Mercedesen - ,,Merde!" Råbte han vredt igen, da det gik op for ham, at Jacob havde kørt afsted med deres Mercedes. Han fandt sin Harley frem, som længe havde stået inde i skuret og trukket støv, og ellers drønede han bare afsted på vejen - Han vidste præcis, hvor Mr. Leroy ville føre dem Seth og Jasmine hen. Merde, merde, merde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...