Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #2

Seth, Jacob og Jasmine har endelig befundet sig ud på deres flugt. Men noget er helt galt! Jasmine finder ud af, at hun er en anden end hun har gået rundt og troet.

Deres arter er imod Jacob og Jasmines forhold, og er i hælene på dem. Har det kommende par nok følelser for hinanden, til at klare al den modstand på deres vej - Og er den overhovedet stærk nok?

Og hvad med Jacobs tidligere ulvekobbels alfahan, Sam? Har Sam noget at gøre med Jasmines pludselige forvandling og trance?

8Likes
224Kommentarer
4673Visninger
AA

35. Jacob: Faren

Jeg stirret med vrede øjne mod Phellan, han havde virkelig udfordret den forkerte og især når jeg både er fysiks stærkere, mentalt stærkere. ”Hva’ så svans. Ligger du an på min kæreste” grinede jeg hånede imens jeg ikke fortrak nogle trak i ansigtet. ”Styr dig” brummede Phellean imens blodet strømmede op i ansigtet på ham, så han lignede en fin lille ynkelig tomat.  ”Du er da bare for klam!” Råbte jeg af ren had, jeg kunne ikke lige forstille mig at han tænkte på Jasmine på den måde, og især ikke på min kæreste. ”Har du et problem” grinede han provokerne. Der faldt hele min facade ned,  og jeg kunne mærke hvordan vreden, hvordan rystelserne kom, og ikke ville stoppe ikke før han havde ladet livet for hans tanke gang.

 

 

Jeg kiggede arrigt på ham imens jeg begyndte at skyde mig frem mod ham.  Men så langt noget jeg aldrig, der var noget, hårdt og koldt der slog hårdt mod brystede på mig. Jeg kunne mærke pusten blive slået ud af mig et kort sekund, sekunder nok til at opfange en nylige ung mand. Omkring de 30 år ville jeg gætte på, men der begyndte hurtig at lugte rådene.  Ikke mad rådden, nej som om en igle lige var landet. ”Far” råbte Jasmine forskrækket dog med en hvis glæde i sin stemme. ”Far?” jeg vente mig hurtig om og stirret Jasmine lige i øjne. ”Min far” grinede hun fjollet, imens hun var på vej over mod ham. Jeg havde ikke selv noget at opfange det da jeg tyrede min arm lige ind i maven på hende så hun røg med al kraft ind i vægen og ned på jorden med et blid jamre.

 

 

Jeg stirret forskrækket ned mod Jasmine, Jasmine der stille lå og hev efter vejret. ”Jasmine” råbte jeg forskrækket imens jeg begyndte at løbe hen mod hende. Men så langt nåede jeg aldrig, jeg kunne tydelig se hendes fars øjne stirret med had. Hadefulde øjne over mod mig, jeg kunne tydelig høre hans hvæssen for at beskytte hans elskede datter, min elsket Jasmine. ”Jasmine” mumlede jeg lavt.

 

 

I'm sorry, for det lille kapitel. Men bær over med det... xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...