Venner, mates, dudes, dates - Justin Bieber

Melanie Meyer Sanchez er taget med på Justin Biebers tour gennem Sydamerika. Hun er blevet tilkaldt til Justins tour, fordi hun skal danse. Hun skal danse på en scene, foran massevis af mennesker og hun var helt huk på det. Men hvad gør man, hvis kærligheden begynder at påvirke ens arbejde? Melanie kommer længere ind på Justins crew og det ser ud til, hun er vild i varmen. Det ser endda ud til, at Justin ikke kan holde blikket væk, selvom han er sammen med den verdenskendte sangerinde og skuespiller Selena Gomez..

51Likes
147Kommentarer
6475Visninger
AA

7. Justin Drew Bieber

”I gjorde hvad?” sagde min mor og så faktisk ligeså såret ud, som jeg var inden i. ”Du, hvad?” sagde hun og kiggede overrasket på mig. Jeg måtte til at finde de følelser frem, de følelser der sad inden under huden, de skulle uden på huden, sådan så jeg ikke gik med dem. Det ville bare dræbe mig langsomt. ”Det var en fælles beslutning,” sagde jeg og sukkede tungt. ”Hvorfor Justin, i har virkelig været seriøse om det, der er foregået mellem jer?” sagde min mor og føltes det hele kom meget brat. Hvilket jeg kun kunne være enig i. Dette kom brat, det skete brat, jeg tror ikke, at der var nogle, som havde forventet dette ske. ”Selena følte ikke, det gik så godt, som det havde gjort og man kan sige, jeg tror bare ikke vores følelser var de samme længere,” sagde jeg og rystede på hovedet. Hun åbnede hendes arme, sådan så jeg kunne få det kram, som jeg trængte til. Jeg lagde mine arme om hende og fik det moderlige kram, som jeg lige nu behøvede på det højeste. Det var et kram, jeg ikke kunne havde undværet, så jeg forblev i krammet længe. Det var rart at føle, at her var jeg tryg. Her kunne intet ondt ske.

”Det skal nok gå, lige meget hvad din grund er – så tror jeg, at jeg kender den, men vær forsigtig,” forsikrede min mor mig om. Jeg nikkede og smilte. Første gang et rigtigt smil fløj over mine læber, efter det der skete i går. Hun forsvandt ud af værelset, jeg havde brug for at slappe af, jeg havde brug for at tænke alle tingene ordentlig igennem. Jeg fik tændt for fjernsynet og sad at kiggede lidt på det. Zappede lidt frem og tilbage. Fandt ikke rigtig noget spændende, jeg endte dog med at se en film, kendte den ikke, vidste ikke hvad den hed, forstod ikke handlingen – zappede videre, endte på American Idol, valgte at høre det lidt. Der var mange gode, men der var så sandelig også mange mindre gode. ”Justin, vi holder en pause – så vi alle får noget friskt luft,” sagde Nick og stak hovedet ind i det rum, jeg opholdte mig i. Som om jeg havde lyst til at møde den friske sommersol. Det tiltalte mig faktisk, det tiltalte mig så meget, at jeg iførte mig i noget nyt tøj, et nyt tøj sæt. En hel ny dag. Fra i dag, et helt nyt liv – uden Selena Gomez.

Jeg fik gjort mig klar, jeg satte mit morgenhår og lagde mærke til, hvor sulten jeg faktisk var blevet. Jeg kom ud fra mit værelse og der var overraskende mange på denne her bus, hvor havde de egentlig sovet, overhovedet? ”Hva’så man?” sagde mange og andre sagde ”det skal nok gå” – jeg dumpede mig ned i et sæde og fik skubbet noget morgenmad i favnet af min mor. ”Du spiste ikke i går, så se at få noget næring ned knægt” sagde hun bestemt. Jeg kiggede skråt overfor mig, der sad Melanie. Yndefuldt sad hun med høretelefonerne i ørene, hun kiggede ud af den beskidte rude og lod til at nyde musikken. Jeg fik helt dårlig samvittighed, i går havde jeg fået hende til at tro på noget, som slet ikke skulle have været en tro. Det skulle slet ikke, have været en realitet. Ikke for hende og jeg. Jeg gjorde, hvad jeg fik besked på. Min mor sørgede for, jeg levede så sundt som muligt og det var ikke sundt, bare at skippe aftensmaden eller morgenmaden over – det var faktisk to vigtige måltider. Jeg var til vejs ende i min morgenmad og hørte chaufføren, gøre klart for os – at vi skulle være tilbage om en time, og at vi nu holdte ind. Det ville blive rart, at få noget luft og udforske dette sted vi var ankommet til. Jeg anede intet om stedet, men jeg ville være alene, det var sikkert. Som om ingen tiltalte mit humør, men som om naturen kunne drysse lidt humør ned over mig, så jeg lyste lidt op.

Jeg lagde mærke til, at Melanie som den første var hurtigt ude og havde sin guitar med i hånden. Jeg var overrasket over hende, hun dansede bedre end jeg gjorde, spillede guitar og sang fantastisk. Hun spillede fodbold, hun var i god form og et fantastisk menneske. Hun var køn, havde alle de træk, alle fyre kunne lide. Havde hun nogensinde haft en kæreste før? Hvordan var hendes liv inden alt det perfekte, alt det hun kunne? Hun kunne jo alt uden på, men kunne hun også alt inden i? Jeg var i tvivl – for hvis hun kunne, så var hun jo tæt på perfekt og hvem var det? Ingen. Jeg lod hende løbe, for hun løb. Væk fra bussen. Som om hun ikke kunne klare det mere og var på vippen til at tage hjem, det gjorde mig på en måde, ked af det? ”Jeg går lige en tur, mor” sagde jeg og smilte til hende. ”Helt i orden, husk nu klokken” sagde hun moderligt, men sendte mig ellers af sted. Jeg stak mine hænder ned i mine lommer og gik ellers ud af bussen. Udenfor var der folk, som havde samlet sig og stod afslappet. Jeg lod mine øjne køre henover hver og en person, jeg fik dog ikke øje på Melanie. Jeg fik ikke øje på hende, desværre. Det gjorde et eller andet ved mig, det sagde mig, jeg skulle finde hende.

Jeg gik rundt og ledte, jeg havde ledt mange steder, hun var dog ikke dukket op indenfor min synsvinkel. Om det gjorde mig bekymret, var så meget, som sagt, men det vækkede tanker inden i mig? Hvad lavede hun? Hvor var hun? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...