For Altid <3

et møde finder sted på en skole, professionel overfor ny muligvis kæmpe stjerne i musikkens verden, følelser der opstår, et ukendt drama der pludselig udspiller sig for øjnene af Tokio Hotel drengene og som ikke bare slipper dem med det samme selvom de har gjort alt hvad de har kunnet for at gøre livet nemmere og bedre for Benita. Benita er dog ikke alene om at have vanskelligheder, for selvom Bill ved at de kun er der for at give musikskolens band et puf i den rigtige retning, banker hans hjerte pludselig hurtigere hver gang han ser forsangeren og hvordan skal det nu lige fungere når han jo er tysker, i et mega kendt band og hun er helt ny og skal starte karriere måske?

5Likes
0Kommentarer
3451Visninger
AA

9. Tivoli <3

Da klokken blev seks var alle ved at eksplodere af spænding imens vi gik på gaden hen til drengenes hotel. På lang afstand kunne jeg se at de allerede stod udenfor og ventede på os og at de også kunne se os. Drengene kom i bevægelse og pludselig havde jeg Bill hængende om halsen. De andre hilste på de andre og ventede på de kunne hilse på mig. Jeg tror aldrig jeg har fået et så glædelsesfyldt kram som det jeg fik der og da han endelig havde sluppet mig, skubbede Tom ham til siden så han kunne give mig et kram også. Da alle havde hilst på hinanden og snakken allerede var godt i gang gik vi mod Tivoli. Da vi kunne se Det Gyldne Tårn kom der rigtig gang i mine bandkammerater og Bill så undersøgende på dem. Jeg forklarede og viste ham at vi var tæt på Tivoli nu. Da han så tårnet kunne jeg se at han ikke havde set sådan et før og jeg vidste at både Bill og Tom var typerne der skulle prøve alt hvad de ikke havde prøvet før, så derfor bad jeg dem om at følge efter. Jeg tog Bill i hånden og begyndte at løbe. De andre fulgte efter og som lyn på en himmel stod vi i køen og var på få sekunder inde. Jeg førte dem direkte over til tårnet så de kunne se det tæt på og som jeg sagde. "Tom, vi skal prøve det der! Skal du ikke med Benita? Eller nogen andre?" Jeg rystede på hovedet og forklarede at jeg ikke var vild med sådan noget, men at jeg ville vente på dem fordi jeg havde nogen ting de skulle prøve. Nicolai og Casper var frisk og fik med Bill, Tom og Georg over i køen. "Skal du ikke med også Gustav?" Han så lidt på den og svarede så "jeg har det ligesom dig Benita! Bryder mig ikke så meget om sådan noget der og jeg kan se at de får lov til at nyde udsigten en hel del tid. Kan jeg ikke klare." Så jeg, Gustav, Søs og Christian blev stående nede og så de andre sætte sig til rette. Jeg spekulerede på hvordan de ville have det når de sad der oppe og når de røg ned.

Så blev de langsomt ført op mod toppen og jeg kunne se at Bill og Tom sad og så på hinanden imens. Da de kom helt op begyndte de at studere udsigten og Tom besluttede sig for at han aldrig havde set et så smukt og fantastisk syn og Bill og Georg var enige. Men pludselig blev de revet ud af deres samtale for nu blev de sendt med lynene fart ned ad til de stoppede et par centimeter fra jorden og røg op igen. Tom grinede under hele turen og Bill sad bare og fattede intet af hvad der var så sjovt at det kunne få hans storebror til at grine så meget.

Da de kom ned igen indrømmede Bill at han ikke skulle op i den igen. Han var ikke så vild med det pludselige fald oppe fra. "Så kom med mig. Måske kan du bedre lide den jeg vil vise dig nu! Det er en af mine ynglings herinde." De fulgte med og da de så hvad jeg ville have dem op i, var de nogen af de første der røg hen i køen. Alle skulle med denne gang og det passede med at vi kunne fylde en vogn for os selv. Det fik vi også og forreste række blev indtaget af Casper, Georg, Tom og Nicolai. Bill og jeg satte os i midten sammen med Søs og Christian og bag os kom nogle få som ikke hørte til os, men det var jo ligemeget. Vi var sammen!

Så rullede vognen og nu var det for sent at fortryde. Bill og jeg grinede af de andre da de så den foran ventende tur lige op i luften. Især Tom kunne vi ikke lade være med at grine af på grund af det ansigtsudtryk han havde. Denne gang var det mig der grinede hele vejen og min latter smittede åbenbart for de andre grinede også.

Det var den bedste aften i mit liv og jeg nød det virkelig. Jeg var sammen med de bedste mennesker i verden og jeg havde det fantastisk og skulle for en gangs skyld ikke høre på at min mor begyndte at brokke sig over et eller andet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...