For Altid <3

et møde finder sted på en skole, professionel overfor ny muligvis kæmpe stjerne i musikkens verden, følelser der opstår, et ukendt drama der pludselig udspiller sig for øjnene af Tokio Hotel drengene og som ikke bare slipper dem med det samme selvom de har gjort alt hvad de har kunnet for at gøre livet nemmere og bedre for Benita. Benita er dog ikke alene om at have vanskelligheder, for selvom Bill ved at de kun er der for at give musikskolens band et puf i den rigtige retning, banker hans hjerte pludselig hurtigere hver gang han ser forsangeren og hvordan skal det nu lige fungere når han jo er tysker, i et mega kendt band og hun er helt ny og skal starte karriere måske?

5Likes
0Kommentarer
3450Visninger
AA

10. Hvor er de 7 andre???

Da vi kom ned fra at have været i den gamle rutsjebane var de 7 andre forsvundet og Bill og jeg stod alene tilbage. Først stod vi og så os forvirret rundt for at se efter de andre indtil jeg fik øje på dragen. Jeg trak Bill med og vi skyndte os at stille os i kø. "Gad vide hvor de andre skulle hen? Det var da sjovt da vi alle sammen var sammen!" Bill så lidt på mig og trak på skuldrene. Så blev det vores tur og vi fandt to pladser ved siden af hinanden. Der gik lidt tid inden alle kom på plads og pludselig mærkede jeg en der tog min hånd. Jeg så ned og opdagede at Bill havde lagt sin hånd i min. Jeg så op og ind i hans brune øjne. Han smilede sit fantastiske smil og jeg smeltede helt væk. Men så var det øjeblik væk. De startede og vores hænder blev smedet sammen i et strammere greb på grund af farten. Vi blev både vendt forlæns og baglæns og da vi var færdige var Bills kommentar "godt vi ikke spiste noget lige inden vi tog den!" Jeg grinede og forklarede at jeg en gang var gået op i den efter at have spist en hel kasse kinesiske nudler. Han grinede og sagde "hvordan kunne du? Ej, jeg ville have fået det sindssygt dårligt bagefter! Eller under turen for den sags skyld!" Endnu en gang måtte jeg grine og forklarede ham at jeg også måtte holde en ret lang pause fra noget der vendte rundt bagefter og denne gang grinede han. Først da vi stod foran den gamle rutsjebane opdagede jeg at vi stadig holdt i hånden. Men det gjorde ikke noget og jeg slap ikke. Pludselig fik Bill øje på et eller andet og han trak mig med hen til en eller anden dame der stod ved en bar. På så hurtigt engelsk at jeg ikke kunne nå at opfatte det, bad han hende om et eller andet som jeg endnu ikke havde fået øje på og først da han gav mig en rose i hånden, opdagede jeg hvad han lige havde gjort. "Bill?" Han rystede på hovedet og sagde "du skal ikke spørge, men du fortjener den!" Heldigvis var der temmelig mørkt omkring os så han kunne ikke se at jeg blev rød i hovedet og uden min hjerne fik lov at svare gav jeg ham et kys på kinden som tak. Han tog min hånd igen og vi gik videre. Imens vi gik rundt for at finde de andre tænkte jeg: det her går ikke! Du går og holder i hånd med Bill Kaulitz og du har for anden gang efter du har mødt ham, kysset ham på kinden. Du kan sgu da ikke gå rundt bare sådan og kysse på Bill, hvad tænker du på! Men jeg fik ikke tid til at tænke mere over det for pludselig hørte vi en bekendt tysk stemme. Vi havde fundet dem og de stod samlet i en tæt ring. De så ud til at hviske om et eller andet og først da vi rømmede os, så de op. Tom, Georg og Gustav tabte næsten deres ting da de så at vi holdte i hånden og at jeg gik med en rose. De andre så også noget forvirrede ud, men Gustav afbrød ved at skubbe til Tom og rømme sig så han kom ud af sin trance. "Nå ja. Vi har for resten noget til jer!" Hvad havde de nu fundet på? Først gik Tom over til Bill med et eller andet som åbenbart overraskede Bill ret meget og så kom han over til mig og jeg blev også ret så overrasket. I den pose han rakte mig, lå den smukkeste kjole jeg nogensinde havde set og nu spurgte Casper "skal vi smutte ud og få noget at spise?" "lad os først tage tilbage til hotellet! Så kan det være der ligger noget i nærheden eller vi kan spise på hotellets restaurant!" "god ide, så skal vi ikke gå så langt!" kom der fra Gustav men Georg sagde "nej, vi skal jo slet ikke gå, men vi skal heller ikke følges. Søs hvis du gider?" Hun nikkede og pludselig trak hun af med mig. De andre tog fat i Bill og førte ham den anden vej og da vi var kommet ud af Tivoli og over på et af stationens toiletter hvor jeg så et kort glimt af de andre, blev jeg beordret til at skifte til kjolen imens Søs også skiftede til noget pænere. De havde også sørget for nogle smukke sko som jeg passede perfekt og på under ti minutter lignede jeg en drøm. Søs satte mit hår og så fik jeg besked på bare at vente. Hun gik og jeg stod tilbage med tanken om hvad det lige var de havde gang i, siden alt det her pludselig var nødvendigt. Og hvad mente de med at vi ikke skulle følges? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...