For Altid <3

et møde finder sted på en skole, professionel overfor ny muligvis kæmpe stjerne i musikkens verden, følelser der opstår, et ukendt drama der pludselig udspiller sig for øjnene af Tokio Hotel drengene og som ikke bare slipper dem med det samme selvom de har gjort alt hvad de har kunnet for at gøre livet nemmere og bedre for Benita. Benita er dog ikke alene om at have vanskelligheder, for selvom Bill ved at de kun er der for at give musikskolens band et puf i den rigtige retning, banker hans hjerte pludselig hurtigere hver gang han ser forsangeren og hvordan skal det nu lige fungere når han jo er tysker, i et mega kendt band og hun er helt ny og skal starte karriere måske?

5Likes
0Kommentarer
3457Visninger
AA

19. Bus problemer oO

Da jeg vågnede senere på natten, var det fordi jeg havde følt at der var nogen der så på mig. Bill stod ude på gulvet og overfor ham kunne jeg genkende Toms skygge og bag ham, stod Gustav og Georg. Jeg rejste mig langsomt og spurgte "hvad sker der?" De blev vidst lidt forskrækkede over at jeg var vågnet, men Bill forklarede bare kort at der var problemer med bussen. Jeg skulle bare sove videre.

Jeg faldt hurtigt i søvn igen, men fik ikke lov at sove ret længe da Bill hviskede at jeg var nød til at stå op. Vi skulle ind og bo på et hotel imens de fik lavet bussen, så derfor tog vi vores ting og blev hurtigt sendt ind på et hotel hvor vi fik værelser med det samme. Man havde ringet og bestilt værelserne lige så snart der var blevet problemer. Det var kun til det nødstilfælde som vi holdt i nu, hvor motoren var gået helt død.

Bill beklagede at de havde måttet vække mig, men vi kunne ikke sove i bussen når der ikke var mulighed for at holde en ordentlig temperatur i den. Jeg havde ikke overskud til at sige noget, så jeg smed mig bare, nikkede og faldt i søvn. Jeg smilede og lagde mig ved hendes side og faldt i søvn.

Da jeg vågnede om morgenen stod hun henne ved vinduet og så ud igennem en sprække af gardinet. Jeg rejste mig stille og gik over til hende. Hun så meget tænksom ud og ved hendes ene øje, blinkede en gylden tåre i solen. "Skat?" Hun vendte sig og lagde sit hoved på min skulder. Hun græd rigtigt nu og til sidst skete der noget der både gjorde mig vred, men også chokeret. Hun åbnede døren ud til terrassen og før jeg fik set mig om, stod hun på kanten og var klar til at springe. "Næ nej skat! Du kan godt komme her ind igen! Hvis jeg ikke kan få dig tilbage, så hopper jeg med dig!"

Sætningen fik mig til at bremse op. Han ville hoppe med mig direkte i døden. Det kunne jeg ikke lade ske, så derfor vendte jeg mig langsomt om imod ham. Lige da jeg ville tage hans hånd fik jeg overbalance og røg ud over kanten. Heldigvis var Bill hurtig og han fik fat i begge mine arme og kaldte højt på Tom og de andre. Lige da de trådte ind på værelset og kom ud til os, gav min ene hånd efter. Jeg skreg og gled et par centimeter ned. Bill forsøgte at få fat i den igen og det lykkedes kun med Tom og de andres hjælp at få halet mig ind igen.

Gustav så forskrækket på mig og spurgte "hvad skete der lige der?" "i skal nok få forklaringen senere! Nu tror jeg bare vi skal lade hende være alene sammen med Bill!" Casper så på os og Bill nikkede. De forlod os og jeg sank sammen på sengekanten. "Benita, hvad skete der dog?" "undskyld Bill! Der var bare så meget i mit hoved og en masse gamle minder der kom op i mig. Og så opdagede jeg at jeg nok ikke havde fået sagt ordentligt farvel til som jeg kendte på den gode måde. Det hele kollapsede inden i og det blev for meget! Undskyld!" Han satte sig ved min side og lagde sin arm om mig. "Sig til hvis du får det sådan igen, for jeg er her for dig! Husk det skat! Du må aldrig forskrække mig sådan igen, lover du det?" Jeg lagde mit hoved på hans skulder og hviskede "jeg lover det! Det sker ikke igen!" "det er godt! Jeg troede egentlig også at vi havde fået alt der ud af dig!" Jeg sank bare mere sammen. Han var vred og jeg forstod ham. Men jeg kunne ikke lide at høre ham tale med den skarpe stemme som han brugte lige nu. Jeg trak mine ben op under mig og satte mig helt sammenkrøllet, til at stirre ned i gulvet, indtil Bill rettede mit hoved imod hans og hviskede "du ved det godt skat! Men husk at du ikke kommer til at opleve det her igen, hvis bare du ikke lader dig falde i! For du ved jeg bliver vred hvis jeg finder ud af at du har enten skåret i dig selv eller forsøgt på nogen måde at gøre skade på dig selv!" Jeg sagde ikke noget, men trak bare mit ene ærme op. Nu vi var ved det, kunne vi lige så godt få det hele med. Han tog fat i min arm og studerede den nøje, så på mig med et blik jeg ikke kunne holde ud og gik! Han forlod simpelthen værelset og lod mig sidde tilbage, totalt trist og ked af det! Der gik næsten en time før han vendte tilbage igen og denne gang havde han Tom med sig. Tom så trist på mig, satte sig så han kunne se min arm, hviskede noget til mig som Bill ikke måtte hører og gik igen. Da Tom var gået, satte Bill sig igen ved min side. Han tog min hånd, trak ærmet ned over armen og sagde så "tja, det der slipper du nok ikke så nemt af med foreløbig, men du slipper heller ikke af med mig!" Jeg så uforstående på ham for jeg troede seriøst at det her, havde været enden på min drøm. "Ja skat, jeg forlader dig da ikke på grund af det! Vi skal bare bruge lidt tid på at få alle de der tendenser til det, ud af dig og så skal vi have skabt et liv som du er glad og tilfreds med og lykkelig over for den sags skyld!" Jeg tog hans hånd, smilede, førte ham ud på balkonen hvor vi stod sammen og så solen synke endnu en gang. De havde endnu ikke fået lavet motoren og derfor var vi nød til at blive på hotellet indtil det var i orden.

Bill stod bag med med armen om mig og hans hoved hvilede på min skulder. Jeg kunne fornemme hans varme ånde på min hals og jeg kunne ikke lade være med at smile da solen sank og var borte.

Stjernerne dukkede langsomt op på himlen og det var nu sandheden kom frem. Jeg vendte mig om imod ham og så ham lidt i øjnene inden jeg hviskede "vi skal være sammen for altid ikke?" Han trak mig ind til sig og hviskede "for altid!"

SLUT!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...