Bliv Hos Mig!

En historie om en pige der bliver tævet, mobbet og hånet for sin stil men som pludselig finder et lyspunkt og det eneste hun kan holde fast ved i livet, men som hun pludselig måske kan miste igen.

5Likes
9Kommentarer
2350Visninger
AA

6. Næsten død!!!

Alt jeg havde oplevet de seneste dage, havde været det bedste der nogensinde var sket i hele mit liv. Det var lige blevet weekend og det nød jeg for fulde drag. Så slap jeg nemlig for alle de åndssvage ting i skolen og Channe.

Da der var gået nogle timer, og jeg bare havde ligget og stirrede ud i luften med musik kørende, fik jeg en sms. Det var Bill der skrev "hej søde. Kan vi mødes klokken 4? Savner dig nemlig helt vildt! <3" Sødt, tænkte jeg og skrev at jeg også savnede ham meget og at vi selvfølgelig kunne mødes. Han svarede at vi mødtes i gyden længere nede og det blev en aftale.

Da klokken blev kvart i 4, tog jeg sko på og gik. Jeg bevægede mig temmelig hurtigt hen mod gyden fordi jeg glædede mig så meget, til at se ham igen. Da jeg kom ned i gyden, var klokken præcis 4 men Bill var der ikke. Jeg satte mig ved en af væggene for at vente, og tænkte at han nok bare var blevet lidt forsinket.

Da der var gået meget lang tid og han stadig ikke var kommet, rejste jeg mig for at gå ud mod gaden. Lige da jeg skulle til at tage det første skridt, kom en hel flok over imod mig. De spærrede hele vejen og rykkede sig tættere på indtil jeg var omringet. Channe stod lige foran mig og nu gav hun drengene tilladelse til... Det første slag havde ramt lige i maven så jeg bukkede sammen og fik et knæ i hovedet. Slagene og sparkene, regnede ned over mig i noget der føltes som en time og mere indtil der lige pludselig var en der råbte "STOP! Stop forhelvede!!! I banker hende jo til døde! Tom få fat i en ambulance!" Det var Bill! Han var kommet lige i tid nok til at fange dem i at banke mig, og nu kunne jeg måske få lov at overleve. Han stormede igennem flokken og lagde sig på knæ ved mig. Mit ansigt var næsten smadret fuldstændig og jeg kunne kun ane et svagt omrids af ham. Han græd og hviskede "Benita, du må ikke forlade mig nu! Du må ikke dø. Benita, jeg elsker dig!" "Bill... jeg elsker også dig og husk at jeg altid vil være hos dig lige meget hvad!" Jeg mistede bevidstheden og det sidste jeg nåede at hører var Tom der råbte imod de andre. "I er syge i hovedet! Channe DU er syg i hovedet BITCH!!!"

Sirenerne begyndte at hyle om dem og nu blev Bill skubbet til side så de kunne komme ind til mig. Jeg blev hurtigt flyttet ind i ambulancen hvor Bill satte sig ved min side og bad Tom, kommer hurtigst muligt efter.

I ambulancen blev jeg lagt i en midlertidig respirator der holdt mig i live indtil vi nåede hospitalet.

Da vi kom der ind, blev jeg overført til undersøgelse imens en anden respirator overtog opgaven for den midlertidige. Bill sad ude på gangen og ventede på at Tom og hans mor ville komme og der gik heller ikke lang tid før de var hos ham. Han græd da han fortalte sin mor hvad de havde gjort ved mig og fortalte at det kun ville være rent held, hvis de ikke havde banket mig til døde. Simone var chokeret og da lægen kom, rejste de sig med det samme og spurgte "hvordan går det med hende? Overlever hun?" Lægen så lidt på dem og bad dem så sætte sig ned. "Hun er stadig bevidstløs men som det ser ud nu, er der stadig en chance for at hun overlever. Hun er kommet ind på værelset derovre. I må gerne se til hende!" Bill var den første der løb over mod døren og Simone og Tom nikkede. "Gå bare ind Bill! Du skal være den første til at være hos hende!" Han åbnede forsigtigt døren og gik over mod min seng efter at have lukket døren. Han sad først lidt uden at sige noget, men så begyndte han at græde. "Benita, vil du ikke nok vågne! Jeg elsker dig. Jeg kan ikke leve uden dig, vil du ikke nok vågne!" han sad med min hånd i hans da Simone og Tom kom ind. De så bedrøvet på os og Tom kom over til mig. "Det er jeg ked af Bill! Jeg troede ikke hun var så sindssyg og heller ikke dem vi gik i klasse med!" "det er godt nok et sørgeligt syn! Hun er ellers så smuk og virkede som en sød pige!" "Hun er sød! Jeg elsker hende! Hun er det bedste der nogensinde er sket for mig!" "men hvad var det der præcist skete med hende drenge?" Jeg græd bare og lod Tom om at fortælle det. Han fortalte alt hvad der var sket i skolen de foregående dage og hvordan hun åbenbart havde fundet nogen, der var syge nok til at ville være med til at overfalde hende. Vores mor var i chok over det hun hørte og nu fik både hende og Tom tårer i øjnene. "Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke så det noget før Bill! Jeg håber virkelig hun overlever!" Jeg så på min bror og hviskede så "Tom, det er ikke mig du skal sige undskyld til! Det er hende! Det er hende der ligger og er næsten død på grund af hende Channe! Og så skal du nok finde dig nogen andre venner!" Tom nikkede på hovedet for han var godt klar over at den var gal. Han kunne heller ikke være venner med nogen der bankede hans brors venner eller hvad de nu var. Det var jo det samme som hvis de havde banket Bill indså han nu.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...