Og se! hvor Gud er stor

En novelle om Guds kærlighed, svigt, sorg, glæde og smerte.

1Likes
1Kommentarer
864Visninger
AA

2. Del to, Rakels tanker

Efter lidt tid gik det op for hende hvad blikket bestod af. Noget så simpelt som empati. Denne sære fremmede dreng så lige gennem hende. Og til hendes overraskelse havde hun intet imod det. Hvor sært. Læren bablede videre ”Som jeg sagde, er han blevet mobbet med sin tro på et tidligere gymnasium. Henrik er kristen. Men det gør ham ikke kedelig, og han har derfor valgt at blive klassens fest-repræsentant. Den mandlige. Nu mangler vi et kvindeligt modstykke. Så piger, hvem er friske?” det overraskede ikke Rakel at se samtlige piger, hende selv undtaget, havde rakt hånden op. For første gang snakkede Henrik, med en smule jysk accent og havde et meget charmerende smil. ”Så vælger jeg hende den rødhårede der ikke har rakt fingeren op” sagde han. Rakel måbede. I frikvarteret lod Rebecca hende være. Det tegnede ikke godt. Det lugtede faktisk langt væk af hævn efter skole. Hun sukkede og tændte for sin iPod. Den havde kostet en del seksuelle handlinger, en smule ydmygelse og temmelig meget udnyttelse. Men den var hendes nu. Hun havde resultatet, så hvad betød det hvordan den var havnet hos hende? Hun forberedte sig på næste time, og det faktum at Henrik havde fået en plads ved siden af hende. Hun kunne ikke vurdere om det var godt eller skidt. Og noget Rakel hadede ved ham, var at hvor lidt hun end ville indrømme så havde han nogen meget sexede øjne. Som man bare kunne svømme hen i. Da hun fik fri tog hun direkte hjem og nød det faktum at hendes forældre ikke var der. Hun anede ikke hvorfor, og dybest set var hun ligeglad. Hendes hest ventede. Bagefter, efter turen hos hesten tog hun et bad og så sig selv i spejlet. Hun kiggede på sin nøgne, mishandlede krop. Men hvor var hun dog smuk! Til trods for ar, rifter og andet hun havde pådraget sig selv både bevidst og ubevidst var hun smuk. Hun bemærkede en rift på sit ene ben hun ikke havde set da hun gjorde sig klar til skolen om morgen. Hun måtte have fået den da hun sov. Det var typisk. Men for en gangs skyld var hun ligeglad, det kunne være værre og var intet der behøvede dækning.  Ligesom de indvendige rifter og ar var der ingen der ville bemærke disse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...