Betraid!

En historie om et lykkeligt par, der pludselig oplever at blive splittet og heartbrokened på den groveste måde. en historie om hvordan man kan stole på folk og pludselig finde ud af at personen faktisk ikke kan styre sig når der kommer alkohol ind i billedet. Om hvordan tilliden måske skal genopbygges igen efter sådan et svigt.

5Likes
3Kommentarer
1549Visninger
AA

6. 3 år senere!

De første par nætter efter jeg lige var kommet til Danmark igen, græd jeg tit om natten fordi jeg drømte om de gode tider vi  havde haft sammen i Tyskland og på tournéerne. Men nu efter ca. 3 år er jeg ved at slappe af og finde mig rigtigt til rette igen. Jeg skal til fest med venner i aften og det regner jeg da med bliver hyggeligt. Selvom jeg blev lidt chokeret da jeg igår hørte at Tokio Hotel drengene var på vej til Danmark igen og at de skulle spille om 4 dage. Men jeg forsøgte at fortrænge tanken om at Bill og de andre snart ville være lige samme sted som jeg.

Jeg brugte flere timer på at gøre mig klar til byturen og da jeg endelig syntes jeg så ret godt ud, passede det med at Sandra holdt klar til at hente mig. Vi kørte ind mod København hvor vi havde aftalt at vi skulle mødes med de andre foran diskoteket.

Da vi kom derind, stod de andre der allerede og ventede og de fløjtede af mig, for at sige "du ser godt ud baby!" så vi grinede og gik ind.

Det var det fedeste diskotek man kunne tænke sig og vi fyrede den max af til musikken, indtil Julie pludselig var forsvundet. Jeg gik ud for at lede efter hende og da jeg næsten havde opgivet, støtte jeg på et ansigt jeg straks genkendte. Det var Tom der stod længere henne og ved siden af ham stod Georg og Gustav. De stod og snakkede med en eller anden pige der lignede Julie. Hun kiggede op og ganske rigtigt, det var Julie de snakkede med! Hun smilede og vinkede mig over og jeg tog nervøst et par skridt over, fordi jeg var bange for at Bill også ville være hos dem. Da Tom så mig, grinede han, smilede og sagde "oh du godeste Benita! Er det virkelig dig?" Jeg smilede til ham og gav dem alle et kram. Vi faldt hurtigt i snak og heldigvis var Bill ikke til at se nogen steder lige på det tidspunkt. Julie valgte til sidst at gå op og købe noget at drikke til os, så kunne fejre gensynet. For dette var et glædeligt gensyn. De var jo mine venner stadig så det var rart at se dem igen.

Da hun kom tilbage, havde hun købt 5 glas champagne som hun delte ud. Imens vi snakkede, var der ingen der lagde mærke til at der var en der stillede sig bag de andre drenge uden at sige noget. Han stirrede bare og først da samtalen var ved at gå lidt i stå, rømmede han sig og vi så på ham. SHIT! Både Julie og jeg kunne genkende fyren som BILL! Tom, Georg og Gustav var også lidt overraskede over at han pludselig stod der og blev nu opmærksom på situationen. Jeg vendte ryggen til og gik over mod mit bord, hvor jeg hurtigt forklarede hvad der foregik og at jeg blev nød til at gå, men at jeg ville møde dem senere. Så stormede jeg ud igennem folk og festlokalet med en fornemmelse af at blive forfulgt.

Jeg stormede ned igenneme de mørke gader indtil jeg nåede en blindgyde hvor jeg smuttede ind. Jeg var begyndt at græde igen selvom det var 3 år siden og jeg forsøgte at gemme mig i mørkets skygger hvor jeg sad på hug op af vækken. Det eneste lys der var, var en lampe langt ude der lyste lidt ind i gyden.

Efter lidt tid hvor jeg bare havde siddet og grædt, blev jeg opmærksom på at en ny skygge var dukket op over mig. Jeg så op og blev mødt af et par triste nøddebrune øjne. Jeg vidste med det samme at det var Bills øjne jeg så ind og efter lidt tid, så jeg bort igen samtidig med at jeg rejste mig og skulle til at gå. Han tog fat i min hånd og trak mig tilbage. Jeg forsøgte at rive mig løs men nu sagde han "Benita! Vær venlig at hører på mig! Jeg er virkelig ked af det! Det var det dummeste jeg nogensinde kunne gøre. Jeg er så sindssygt ked af det! Det er jo dig jeg elsker! Kun dig! Jeg kan ikke leve uden dig Benita!  Jeg forstår ingen gang mig selv længere! Jeg fatter ikke jeg kunne gøre det, mod det bedste der nogensinde var sket i mit liv! Og så endda med alt det vi havde sammen! Jeg var så dum den aften. Jeg skulle ikke have drukket så meget. Jeg fortryder alt den sorg jeg har bragt dig Benita!" Jeg blev stående uden at se på ham i noget tid ind til jeg tvang mig selv til at se ham i øjnene. De smukke brune øjne som før havde været min trøst når jeg var ked af det, var nu dem der fik tårerne frem i mine øjne og ikke ret lang tid efter, brød jeg totalt sammen imens jeg sagde "hvordan kunne du Bill? Du glemte jo alt om hvad vi havde aftalt! Du vidste jo at du var alt for mig og alligevel efter 3 år? Hvordan? Hvorfor Bill?"

Jeg satte mig ned med ryggen op af væggen hvor jeg krummede mig sammen og bare græd. Der gik lidt tid inden han sagde noget og så kom den. "Jeg var fuld Benita! Jeg fik drukket for meget og pludselig sad hun der bare. Det var hende der kyssede mig Benita!" Jeg så på ham med våde øjne og havde næsten lyst til at slå ham igen. "Og du ville ikke skubbe hende væk? Du kunne sgu da have sagt at der var optaget og skubbet hende væk når hun forsøgte at kysse dig! Men det tænkte du ikke lige på vel? Du tænkte slet ikke gjorde du? Du skænkede ikke lige mig, en tanke  inden du faldt i vel?" "Jeg forsøgte virkelig Benita! Det gjorde jeg. Jo jeg forsøgte faktisk at tænke klart selvom jeg havde drukket meget og jeg nød det bestemt ikke!" Han satte sig på hug foran mig og fik fanget mine øjne. Han så indtrængende på mig og hviskede til sidst "kan vi ikke starte forfra? Vil du ikke nok tilgive mig, for jeg kan ikke leve uden dig Benita. Jeg nød det slet ikke, for det var jo ikke dig! Dig som er den jeg elsker af hele mit hjerte!" Jeg så længe på ham og overvejede det han havde fortalt. Overvejede om jeg kunne stole på ham som jeg havde gjort før. Jeg så dybt ind i mit hjerte og måtte indrømme overfor mig selv, at jeg stadig elskede ham og savnede ham hos mig selvom der var gået 3 år. Jeg havde heller ikke været sammen med nogen i de 3 år, fordi jeg nok netop håbede på at dette ville ske så jeg kunne være sammen med ham igen.

Da jeg ikke havde sagt noget til det, rejste han sig og begyndte at gå ud af gyden, men jeg rejste mig hurtigt og tog fat i hans hånd. "Bill! Jeg, jeg tilgiver dig! Jeg kan ikke gøre andet! Jeg elsker dig for meget til at lade det hele forsvinde væk i fortiden! Jeg har ikke været sammen med nogen i de sidste 3 år, fordi jeg håbede på at jeg ville møde dig igen og at jeg kunne tilgive dig når vi mødtes igen. Jeg elsker dig Bill!" 

Han krammede mig tæt ind til sig og hviskede "åh skat, det her kommer aldrig til at ske igen! Jeg elsker også dig smukke." Jeg holdt op med at græde og mærkede varmen fra hans krop og mærkede hvor meget jeg havde savnet at være i hans arme. Jeg trak mig lidt ud fra ham og så ind i hans øjne. Jeg smilede og hviskede "det må det ikke! Aldrig, aldrig igen!" Han rykkede hen imod mig og jeg vidste hvad der ville ske. Jeg rykkede mig ikke væk, men rykkede mig i stedet tættere på og til sidst... Til sidst kyssede vi. Det var et langt kys fyldt med savn, der blev overtaget af den nyskabte glæde.

SLUT! <3        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...