Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5351Visninger
AA

18. Jasmine: Tårernes tavshed

 

Jacob? Hvad lavede han her?! Jeg fremstammede nervøst hans navn og fór sammen af frygt for hvad han kunne finde på at gøre, nu hvor Edward ikke var her til at beskytte mig - Jeg var svag og var derfor et meget let offer! Jeg kiggede genert ned ad mig selv og tog mine stiletter på. 

 

Hvad hun lavede her havde hun egentlig ikke et nøjagtigt svar på.

- ,,Jeg havde bare brug for at være alene," mumlede hun nervøst og satte sit hår ved venstre side, om bag øret og krymmede sig sammen - stadig af frygt for, hvad han dog kunne finde på at gøre ved mig. - ,,Jacob?" spurgte jeg med en stammende stemme. Mit blik var fokuseret på den mudrede jord og ikke ham.  

- ,,Jeg har ikke bedt om at være det som jeg er. Jeg har ikke bedt om at være den skabning som jeg er!" sagde jeg - stadig lavt og mut, men dog højere end før. Jeg knyttede mine næver af bare vrede og mine arme rystede fordi jeg spændte så meget. - ,,Jeg er ingen normal pige! Jeg har ingen normal alder, familie og venner har jeg heller ikke! Jeg er bare Jasmine Cullen - Førhen hed jeg Jasmine Angela Hudson, men mit menneskeliv blev taget fra mig! Mine rigtige forældre husker jeg intet om, det følels som om jeg ALDRIG haft en rigtig familie NOGENSINDE! Hvis du vidste hvordan jeg havde det, ville du ikke dømme mig! Så stop med...!" Jeg standsede brat min snak og udbrød en højt hulkende lød. - ,,Hold dig væk fra mig! Jeg har ikke selv bedt om det, jeg har ikke selv bedt om det,  jeg har ikke selv bedt om det!" råbte jeg - Stadigvæk ligeså hulkende som før. Tårer var der ingen af - Det var år siden, jeg kunne huske, hvornår jeg sidst havde grædt. Alt blev taget fra mig; Min familie, mine venner.. mit liv.

 

Jeg har ikke selv bedt om det. Hulkende smed rev jeg sine sko af og løb min vej - Langt væk fra alting! 

Jeg ville ikke have at han skulle have set mig sådan her - Aldrig. 

 

Efter at have løbet i lang tid og jeg havde på fornemmelsen, at jeg var langt nok væk fra Jacob, smed jeg mig i skovbunden som bestod af mudder. Jeg rullede mig sammen i fosterstilling. Hulkende, men ikke grædende..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...