Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5359Visninger
AA

6. Jasmine: Rundviseren

 

Jeg svingede forlegent med min lange hestehale, som sad højt og gik helt ned til midt på min ryg, da jeg gik forbi drengekliken. Ikke spor bange var jeg! En mærkelig lugt hang i luften, da jeg gik forbi dem - Noget som mindede om lugten af en.. våd hund? Kunne det virkelig passe? Var de i virkeligheden et ulvekobbel?! Jeg rynkede på næsen og drejede i smug, hovedet for endnu engang at skænke dem et betragtende blik. Den ene af drengene så ud til at skælve - Af vrede måske? Han råbte højt, da de andre drenge havde grinet ad ham. Han så yderst tiltrækkende ud og jeg fik et diskret smil på læberne, da jeg kiggede på ham.

Den mindste af drengene så ud til at være sølle fjorten - måske femten år gammel. Hvad lavede så lille en dreng her på denne skole, og hvorfor hang han ud med de ældre drenge?

- ,,Hey Seth. Skal du ikke skynde dig i skole? Det her sted er kun for de seje drenge, med store muskler," drillede en af de større drenge, mens han gjorde sig til og lavede store armbevægelser. Seth - Var det hans navn? Jeg har aldrig forstået mig på formskifterne - De skulle altid gøre sig til. Ikke at jeg var spor interesseret i Seth, dog havde jeg medlidenhed med ham. Han var jo blot en lille dreng, og de havde allerede sluppet hans ulvegen ud. De er i grunden nogle mærkværdige nogle, de formskiftere. Mens jeg diskret forsøgte at smugkigge på drengekliken, bemærkede jeg, at de alle havde en form for tatovering på deres højre arm - Også var tatoveringerne endda identiske!

 

Da jeg trådte ind ad døren til skolen bemærkede folk mig ikke - Men da jeg dog ligeså langsomt begyndte at gå ned ad gangen, og mine høje stiletter gav lyd fra sig, mens jeg trådte på marmorgulvet, vendte folk hurtigt deres blikke måbende efter mig. Folk hviskede og jeg kunne tydeligt høre dem. Jeg smilede tilfreds for mig selv, da det langfra fra dårlige ord, de hviskede om mig. Hvem er hun? Hun er smuk! Er det den en ny pige? Wauw. I modsætning til Edward, havde jeg intet i mod al den opmærksom vi fik. Jeg ligefrem elskede det! Jeg havde altid fået en del opmærksomhed fra de andre elever, det vidste jeg udemærket, og var efterhånden vant til det, efter at have gået på en mange skoler nu. Edward havde bedt mig om, ikke at skille mig ud - Det var dog umuligt, da jeg slet ikke kunne skille mig ud fra mængden. Hvad angik min hårfarve passede jeg godt ind, men folk her i denne omegn, havde den lækker mørk hud - I modsætning til mig.

 

En mand midt i trediverne gik mig i møde. Han rakte sin hånd frem mens han smilede. - ,,Goddag, og hjertelig velkommen til La Push High School. Jeg er skoleinspektøren, kald mig bare Mr. Connor. Du må være Jasmine Cullen," sagde han, mens han blidt trykkede min hånd. Jeg stivnede da han tog min hånd - Han måtte da være i tvivl om, hvorfor jeg var så kold? Men nej, han kommenterede det ikke engang. Mr. Connor havde ligesom resten af menneskerne her på skolen, mørk hud og hår. Der var virkelig noget mystisk over ham - Hans ligefrem ligeglade viden om, at jeg var så kold skræmte mig virkelig.

Jeg gengældte Mr. Connors smil og tog hurtigt min hånd til mig. - ,,Ja, det er mig," sagde jeg og grinede kort.

- ,,Kom, så skal jeg vise dig hvor dit skab står," Jeg fulgte efter Mr. Connor, og vi stoppede ved en gang, hvor drengekliken igen stod og pjattede. Den mindste dreng, Seth var dog ikke til at få øje på mere. Men for pokker! De skulle da også bare være alle vegne, den drengeklike!

 

- ,,Skab nummer 517, så er vi her. Din førstegangs kode er 0015, senere kan du ændre den, der ligger forresten en manual til dig omkring, hvordan du gør," forklarede Mr. Connor og låste skabet op. Alle mine bøger lå parate til mig og der var klistret et skema op på indersiden af skabslågen.

- ,,Alt lægger parat til dig i skabet. Og for at du ikke skal fare vild på din første skoledag, har vi fundet en rundviser til dig," Mr. Connor vendte sig om til drengekliken, piftede og vinkede en af drengene over til os.

- ,,Jacob! Kom herhen!", sagde han - Men ingen af drengene reagerede.

- ,,Yá'át'ééh, Jacob!" Mr. Connor råbte på et sprog, som jeg ikke forstod - Måske var det navajo sprog.

Jeg hørte et tungt suk og en masse drengelatter. Den samme fyr, som jeg tidligere så ved parkeringspladsen, og fandt en del tiltrækkende, kom små løbende hen til os. Hvad? Skulle han være min rundviser?!

- ,,Jacob, det her er Jasmine Cullen. Hun er ny her på skolen, vil du være så venlig at vise hende rundt?" Mr. Connor og Jacob udvekslede blikke. Ingen af dem sagde noget - Det var som om de snakkede med hinanden ved hjælp af øjenkontakt.

Drengekliken lo endnu en gang og deres høje latter fyldte gangen. De lavede kysselyde og kyssemunde til os - Eller rettelse, jeg tror at det var hentydet til Jacob.

Som tidligere sagt; De ulvedrenge har altså en mærkværdig form for venskab og ikke mindst humor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...