Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5346Visninger
AA

7. Jacob: Hadet

Jeg stod igen henne ved det en af de mange skabe der nu stod der. det var trodsalt en skole, en skole der nu lukker ukrut ind, er vi virkelig synket så langt ned eller er hun bare sindssyg. "Når Jacob, hvad skal vi gøre ved hende?" grinede nogle af de andre, Sam var taget hjem da han skulle ondren noget. Og selvfølgelig skal jeg være den er bestemmer nu. "Hvad med at jeg laver lidt sjov med vores "kære" blodsuger igle" smilede jeg grumt imens jeg kiggede rundt på de andre. "Hvordan vil du så gøre det" grinede de andre imens de legede rundt som små børn. De kastede sig frem for at lave hvad vi kalder et håndtegn. Men jeg var virkelig bare ikke i humør til det, det var som om der var noget anderledes aruma over rummet. Ikke fordi hun var her, nej mere noget specielt. 

 

"Jacob!, kom her" råbte inspekstør, og vinkede mig hen til hende. Men jeg gad virkelig bare ikke, kan hun bare ikke selv.  "Jacob!" råbte han igen, bare på vores eget sporg. Og når hhan gjorde det var det bare at høre efter, så jeg traskede modvilligt hen til dem imens jeg kunne høre de andre sende kyssemund mod mig og hende. "Luk drenge, jeg gider ikke hende. Hun er en blodsuger!" halvråbte jeg arrigt tilbage imens jeg sendte dem afsted med et vink. "Jacob, vil du være sød at tale pænt til andre, og især nye" sagde inspekstøren igen på vores sprog. "ja en igle" mumlede jeg igen, dog på vores sporg for engangskyld. "Stop!" råbte inspektøren og sukkede kort. "Mit kontor efter skolen." Jeg sukkede kort imens jeg lod mig flade ind i en af skaben og kiggede på hendes fine bevægelser. Der var noget specielt omkrinng hende, noget anderledes ind alle de andre.  

 

"er du parat ig..." jeg stoppede hurtig mig selv da jeg skulle til at sige det sidste, ikke fordi jeg ikke havde lyst. Nej der var noget der stoppet mig, som om hun følte sig rigtig utilpas. "Når lad os gå" smilede jeg kort for at være venlig, alligevel følte jeg det var det rigtige at gøre. "Der liger lokaleren, og der liger billedelokalet. Og ellers kan du finde resten" smilede jeg kort imens vi var nået hen til gangen med de forskellige ting, de forskellige lokaler. "Vi ses" mumlede jeg imens jeg begyndte at løbe, jeg skulle væk. Væk fra alt, bare kunne tænke over noget andet. Og lige da jeg kom ud kastede jeg mig frem i luften og  forvandelede mig igen til det jeg var og bare løb og løb. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...