Jacob Black and Jasmine Cullen?♥

Kærlighed mellem rivaller. Hvad vil der ske?

9Likes
38Kommentarer
5353Visninger
AA

3. Jacob: Forvandlingen

Jeg lå så fint, da jeg kunne mærke en uendlig smerte, der bare blev støre og støre for hvert sekundt der gik. For hvert åndedrag jeg tog. Jeg kunne mærke hvordan min krop begyndte at brænde nej ikke normalt. Nej helt specielt, jeg viste selv nu hvad jeg var ved at blive til, og hvorfor. der var nogle igler i nærheden, nogle der havde slået sig ned, eller bare jagede på vores jord. Og selvfølgelig skulle sygedommen begynde men hvorfor mig, havde jeg ingen anelse om. "Jacob er du okay?" råbte min far uroligt da han kunne høre smerten, skriget fra mig. Fra min krop. 

 

Jeg kunne ikke overskue at sige noget så jeg lod vær, lod som om jeg intet hørte. Selvom jeg kunne høre hverte eneste åndedrag, hvert lyd, selv det mindste. "Jacob!" råbte min far imen han kastede sig ind mod døren, uden nogle nytte da døren var en del stræker ind ham.

Døren havde jeg låst som altid, men jeg havde ikke regnet med at det var nu, idag. Idag hele min verden skulle forandres, for altid. 

Jeg hulkede stille af ren smerte, imens jeg bare forgæves prøvede at  sige bare en lille lyd, uden nogle hjælp. Det enste der røg ud af munden på mig var smerten der bed sig igennem hele min krop, hele mit system.  Jeg vångede stille op og ventede på at smerten ville komme igen, men intet skete. Som om det hele havde været en drøm, en virkelig uvirkelig drøm. Mit drøm om mit værste ønske, jeg ville aldrig være et uhyr et urdyr der dræber andre. Men i princippet dræber man jo kun igler. Aldrig ville se mig som det jeg virkelig var født som. Født som en varluv, sygdommen kom bare når de lorte igler var i byen, jeg kunne dræbe dem hvis jeg bare kunne

Jeg sukkede stille, og lod min store krop falde så yndefuldt ned af sengen, og ned på jorden. Jeg sukkede stille igen, dog bare mere indvendig, ind man kunne se. Mere psysik.  Jeg hev hurtig mine gamle sorte shorts frem og en stram bluse og tog det hurtig på og traskede ellers ned til min far for at få noget morgenmad, da det jo er det vigtigste måltid om dagen. Eller for mig, var alle måltider VIGTIGE!. "Jacob er er nogler der vil tale med dig" smilede min far betryggen, og kastede med hovede som en hentydning. Jeg vendte mit hovede om og kiggede lige hen på Sams patrulije. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...