We're Living In The SM TOWN

Rin fik chancen for, at komme ind på SM Academy, stedet hvor man får muligheden for, at blive berømt! Desværre var der en lille fejl i hendes ansøgning, og nu tror SM Academy at hun er en dreng. Der er ikke flere pigepladser tilbage, så Rin må gå under navnet "Ren", og opføre sig som en dreng. Det går lidt i vasken, da en dreng stjæler hendes hjerte, og hun stjæler hans. (I denne historie følger vi, hvordan SHINee's dage var på SM Academy, før de debuterede). [Kpop grupper i denne fanfic; SHINee, Super Junior, F.T Island, Big Bang, SNSD, måske flere.]

158Likes
1040Kommentarer
15129Visninger
AA

7. Optagelsesceremonien

Jeg kunne slet ikke sove om natten. Jeg lå bare i min bløde seng, og så hen på Taemin, der lå i den anden seng, nogle meter væk. Hans sovende ansigt vendte mod mig, så jeg kunne se hans smukke, perfekte englefjæs helt tydeligt. Det så endnu smukkere ud, i månelyset, der også fik hans gyldne hår til at glimte, som tusinde sole og stjerner.

”Du er så smuk,” hviskede jeg så lavt, at der knapt nok kom en lyd ud. Gudskelov som Taemin, så han kunne hverken høre min stemme, eller min hjertebanken, der hamrede som aldrig før.

Jeg lagde mig da til rette, og faldt langsomt i søvn. Jeg havde ikke noget forbinding omkring min overkrop, når jeg sov. Jeg ville have svært ved at trække vejret så, men heldigvis havde jeg en tyk trøje på, og min overkrop var gemt væk under dynen.

 

”Få ham op! Han skal også ud!” sagde en stemme, da der pludselig var en masse hænder, der tog fat i mig. Jeg vågnede straks op fra min drøm. Over mig stod en masse fyre. Jeg genkendte nogen af dem. Jonghyun var der. Onew. Minho. Selv Taemin! Der var også en masse andre, hvis navne jeg ikke kendte.

De bar mig gennem gangen, imens jeg lagde mærke til, at en masse andre elever også blev taget med. Det var alle de nye elever. Vi blev båret, trukket, hivet og slæbt med ud til den udendørs swimmingpool, som var lukket, da det var alt for koldt til, at man kunne bade nu.

”Af med det!” råbte de så, og begyndte at hive i tøjet hos de andre nye elever. Det var kun drenge, heldigvis, men alligevel… De ville finde ud af det, hvis jeg tog mit tøj af! Jeg bed mig selv i underlæben og sank lidt sammen af frygt. Da de fleste af drengene var optaget af de andre, nye elever, kom der et bekendt ansigt til syne. Han sad på jorden, på den anden side af alle de elever, der havde slæbt mig ud til poolen. Det var Key.

”Pst! Ren, den her vej!” hviskede han. Jeg så mig lidt omkring, men satte mig så diskret ned, og kravlede min vej ud af mængden, mod Key. Det var måske et plus, at jeg havde en umma på skolen.

”Tak, Key!” sagde jeg til ham, dog lavt, idet vi skulle til at løbe.

”Nu stikker du da ikke af, vel?” sagde en stemme. Key fik sit dræberblik på, og så koldt på Jonghyun, der havde prøvet på at stoppe os. Jonghyun smilede skævt og lagde sine arme over kors.

”Key, du er ikke ny, og alligevel hjælper du de nye trainees?” sagde Jonghyun og så på Key med et skævt smil.

”Ren skal ikke ud i vandet, Jjong,” sagde Key, nærmest som en hvæsen. Jonghyun grinede bare og gik over til mig, imens han ignorerede Keys advarsel.

”Kom så, Ren. Du skal af med tøjet, og i vandet!” sagde han. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og trak mig lidt væk, men Jonghyun tog stramt fat omkring mig, for at tage mig med.

Vores overkroppe blev presset sammen. Min overkrop, der ikke var som en drengs. Jeg gispede straks. Jonghyun stivnede og stirrede bare på mig med store øjne. Jeg kunne mærke, at mine kinder brændte, imens Jonghyuns allerede var ildrøde. Key slog straks Jonghyun væk fra mig.

”YAH! PABO PABO PABO!” udbrød Key rasende og slog løs på Jonghyun, der bare så på mig med store øjne. Jeg lukkede mine øjne stramt i, og holdt mine arme for min overkrop. Hvorfor havde jeg dog heller ikke bandage på?!

Jeg vendte mig om på hælen, og begyndte at løbe. Jeg løb tilbage mod skolen, væk fra alle de mennesker, der var ved at finde ud af min hemmelighed.

Jeg havde kun været på skolen i én dag, én aften, og der var allerede to pærer, som var blevet tændt, med min hemmelighed. To havde fundet ud af det. Jeg håbede bare ikke, at Jonghyun sladrede til nogle andre!

”Pabo,” hviskede jeg lavt, da jeg endelig kom ind på mit værelse, og begravede mig selv under min dyne igen, for at glemme alting.

”Jeg hader den her skole,” hviskede jeg til mig selv, da jeg trak dynen over mit hoved, og stille fældede nogle tårer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...