We're Living In The SM TOWN

Rin fik chancen for, at komme ind på SM Academy, stedet hvor man får muligheden for, at blive berømt! Desværre var der en lille fejl i hendes ansøgning, og nu tror SM Academy at hun er en dreng. Der er ikke flere pigepladser tilbage, så Rin må gå under navnet "Ren", og opføre sig som en dreng. Det går lidt i vasken, da en dreng stjæler hendes hjerte, og hun stjæler hans. (I denne historie følger vi, hvordan SHINee's dage var på SM Academy, før de debuterede). [Kpop grupper i denne fanfic; SHINee, Super Junior, F.T Island, Big Bang, SNSD, måske flere.]

158Likes
1040Kommentarer
15125Visninger
AA

21. Farvel

”Vil du virkelig gerne vide, hvorfor du ikke skulle være homoseksuel?” spurgte Ren imens der fortsat faldt forbinding ned på jorden omkring ham.

”Eh… Ren… Hvad…?” mumlede jeg lavt, forvirret. Jeg så på Ren med store øjne.

”Mit navn er Rin, ikke Ren, pabo. Jeg er en pige,” sagde han… Hun… Kort og koldt da den sidste forbinding faldt til jorden, og man kunne se gennem hendes trøje, at hun helt klart havde noget, som en dreng ikke havde.

”E-Eh?” mumlede jeg overrasket og måbede en lille smule. Rin trak lidt på skuldrene med et lille smil.

”Det ser ud til, at det bliver mig, der kommer hjem herfra, og ikke dig, Tae,” sagde hun. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, men løb bare over til Rin og krammede hende.

”Det er jo dig, der ikke kan få din drøm opfyldt nu, Rin,” sagde jeg lavt. Hun lagde sine hænder på mine kinder og tørrede mine tårer væk. Hun rakte da tunge af mig.

”Pabo. Jeg vil ikke have min drøm opfyldt, hvis din bliver knust af det,” sagde hun. Jeg smilede forsigtigt.

”Tak, Rin. Du er den bedste ven og bedste værelseskammerat, man kunne ønske sig,” sagde jeg og kyssede hende, som jeg havde gjort før, men denne gang vidste jeg, at det ikke var forkert.

”Aweeeh! Mine to små børn er blevet store!” sagde Key og omfavnede Jonghyun af stolthed.

”Eh?! De er da ikke dine børn,” sagde Jonghyun. Key slog ham straks i hovedet, og det så ud til, at gøre ondt.

”Ren!” sagde en stemme, da Lee Soo Man pludselig trådte nærmere. Jeg gav slip på Rin og hun vendte sig mod ham.

”Ja, jeg ved det,” sagde hun.

”Hendes navn er Rin,” mumlede Minho og himlede med øjnene. Rin gik af sted sammen med Lee Soo Man, op til hans kontor. Hun så dog tilbage på mig og smilede.

”Farvel, Taemin,” sagde hun, hvorefter hun så på de andre. Key, Minho, Onew og Jonghyun. Jeg følte, at mit hjerte var helt knust nu.

“Favel, venner,” sagde Rin og fulgte med Lee Soo Man.

 

Rin P.O.V.

 

”Hvorfor gjorde du det, Rin?” spurgte han, da vi sad på hans kontor. Jeg sad bare og så ud af vinduet, imens jeg dagdrømte om Taemins læber.

”Gjorde hvad?” spurgte jeg så.

”Forklædte dig som en dreng,” sagde han.

”Skolen troede, at jeg var en dreng til at starte med, det var jer, der lavede fejlen. Hvis jeg havde fortalt, at jeg var en pige, ville I bare sige at der ikke var flere pladser tilbage. Har jeg ret?” spurgte jeg og så på ham. Han sagde ikke noget til det.

”For mig er det vigtigere, at mine venner får sine drømme opfyldt, end at jeg får dem opfyldt,” sagde jeg med et smil og rejste mig fra stolen. Jeg bukkede høfligt.

”Nu må De have mig undskyldt, jeg skal pakke mine ting,” sagde jeg og gik ud af hans kontor, imens jeg satte kurs mod mit og Taemins værelse. Det var jo sent nu, så alle sad på deres værelser. Nogen sov, imens andre ikke gjorde. Der var ikke nogen til at sige farvel til mig, men det gjorde mig ikke noget. Så længe Taemin havde sin drøm i sikkerhed, så var jeg ligeglad. Han kunne nu blive på skolen, og blive en stjerne senere hen. Jeg var så glad på hans vegne.

”Rin,” sagde Taemin fra sin seng, da jeg var på vej ud af værelset med mine ting. Han satte sig op og så på mig med et trist blik. Jeg smilede forsigtigt til ham og vinkede.

”Farvel, Taemin, jeg håber at det hele nok skal gå,” sagde jeg. Taemin rejste sig straks fra sin seng og gik over foran mig.

”Nej, det går ikke! Ikke uden dig, det var jo også din drøm! Jeg havde håbet, at vi kunne opfylde dem sammen. Os alle sammen!” sagde han. Jeg smilede svagt til ham.

”Undskyld, Tae. Jeg havde håbet det samme, men jeg håber dog, at selvom du bliver en stjerne, så vil du ikke glemme mig,” sagde jeg lavt og sænkede mit blik.

”Jeg vil aldrig glemme dig, Rin… Tusind tak,” sagde han lavt og rettede mit ansigt mod hans, og kyssede hende mig endnu engang.

”Jeg elsker dig, Taemin… Farvel,” hviskede jeg stille, før jeg forsvandt ud af værelset, væk fra skolen. Væk fra alting. Væk fra alle mine minder og drømme.

Jeg ville dog helt sikkert aldrig glemme nogen af dem. Hverken vores lærere, eleverne, min nye umma eller Taemin, som havde stjålet mit hjerte fuldstændigt.

Jeg stoppede en sidste gang op i skolegården og så på den smukke skole med de tændte vinduer. Jeg smilede stort med en tåre på min ene kind.

”Farvel, alle sammen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...