Hold me in the rain - Justin Bieber

Justin Bieber er lige blevet 25, og er tilfreds med sit liv. Han har fundet sin store kærlighed i livet, nemlig den tre måneder ældre Lucinda. Hun er sød og fantastisk, hvis man hører Justins udtalelser til bladene. De er efter fire år med kendskab til hinanden, forlovet. Det gik hurtigt for sig, og brylluppet vil allerede stå på om to uger, men … selvfølgelig er der et men. Justin elsker selvfølgelig Lucinda højt, men da han pludselig støder ind i den 24 årige Thalia, går det hele galt. For hvad Justin ikke ved er, at han nogle år tilbage gjorde noget grusomt. Noget der gjorde Thalias liv betydeligt og besværligt, og det vil hun nu snakke med Justin om. Især, da det der skete nogle år tilbage, nu har fået nogle konsekvenser, som der skal handles med. Og så er der selvfølgelig lige det, at Justin ikke kan huske, hvornår han sidst så Thalia, men det kan hun.

43Likes
266Kommentarer
7040Visninger
AA

10. 9

En uge. Syv dage. 168 timer. 10 080 minutter. 604 800 sekunder. Kun en enkel uge, og så et ja, så var jeg gift. Gift med en fantastisk pige, der betød hele verden for mig. Tiden var gået så hurtigt, og alt var sådan set på plads. Der var dog lige det lille problem, at Luce ikke kunne finde den perfekte brudekjole. Så mange gange hun med Anny havde kigget, men aldrig havde hun fundet den helt rigtige. Det var vigtigt for hende, at jeg ikke så hende før dagen. Det forstod jeg sådan set også godt, så kunne det være en overraskelse. Forestillingen om hun kom gående op ad gulvet, mens jeg stod og kiggede på hende var smuk, når jeg tænkte på det. Tænk der var så lidt tid, det var uvirkeligt. Jeg var alene hjemme, da Luce var fløjet til Paris for at finde en kjole. Hun havde ikke en gang diskuteret det med mig, men bare taget af sted med Anny. Det havde jeg sådan set intet imod, da jeg så kunne få slappet af indtil ugen ville komme. Fjernsynet kørte med en eller anden kanal, jeg bare lige var stoppet på, da jeg lige havde snakket med Luce. Hun havde lydt hysterisk over, at hun ikke kunne finde en kjole og de næsten havde været over det hele. Jeg havde foreslået hende bare at sy sin egen kjole, da hun så kunne få den helt perfekt, men det havde hun straks afslået på grund af for meget stres. Sådan var det jo, så det måtte jeg bare forstå. Jeg vidste bare, at om hun så ville dukke op i nattøj, ville hun være smuk.

Pludselig hørte jeg dørens ringeklokke, og rejste mig op. Jeg gabte stille, da jeg var en smule træt efter at være blevet ringet op midt om natten af Luce. Krise igen, kriser hele tiden. Det måtte jeg lære at leve med, for det var bare en lille ting, følte jeg. Jeg tog fat om håndtaget, og da jeg åbnede døren, fik jeg en overraskelse. Der stod Thalia, efter ikke at have set hende i tyve dage, stod hun foran mig. Det at jeg vidste, at Luce ikke ville være her før om to dage, gjorde mig mere tryk ved, at Thalia nu stod her.

”Goddag, Justin. Før du siger noget, så vil jeg gerne sige undskyld for sidste gang” sagde hun og kiggede ned i gulvet. Hvad undskyldte hun for? Hun havde jo ikke gjort noget forkert, synes jeg. Hun var gået uden at forklare mig, hvor hun kendte mig fra, men det var også det.

”Du behøver ikke undskylde” sagde jeg og smilede, selv om hun ikke kiggede på mig. Jeg gik væk fra døren, så hun kunne gå ind, da jeg gerne lige ville have nogle ting på plads. Især fra hvordan hun kendte mig. Jeg var 100 % sikker på, at jeg aldrig i mit liv, havde set hende før, så det kunne vel ikke rigtigt passe, at hun havde mødt mig før, og kendte mig. ”Jeg vil gerne snakke med dig, Justin” sagde hun stille, og jeg nikkede. Vi satte os begge i sofaen, der egentlig bar på mange minder med Luce og jeg. Vi havde haft mange samtaler her, så den betød meget for mig. Thalia lagde sin mobil fra sig på bordet, og begyndte så at snakke.

”Først vil jeg gerne spørge dig om noget” sagde jeg, og hun kiggede på mig. Hendes hår hang over hendes skuldre. Hendes lilla trøje med en vest uden over, samt et par cowboybukser, passede egentlig ret så fint sammen. Jeg tøvede stille. ”Vil du svare mig helt klart, kender vi hinanden?” spurgte jeg hende, og hun svarede straks.

”Det er meget svært at tænke tilbage på Justin, og du vil sikkert ikke tro mig, når jeg fortæller dig det her. Men ja, vi har mødt hinanden før. Det er nogle år tilbage, da du var tyve..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...