Hold me in the rain - Justin Bieber

Justin Bieber er lige blevet 25, og er tilfreds med sit liv. Han har fundet sin store kærlighed i livet, nemlig den tre måneder ældre Lucinda. Hun er sød og fantastisk, hvis man hører Justins udtalelser til bladene. De er efter fire år med kendskab til hinanden, forlovet. Det gik hurtigt for sig, og brylluppet vil allerede stå på om to uger, men … selvfølgelig er der et men. Justin elsker selvfølgelig Lucinda højt, men da han pludselig støder ind i den 24 årige Thalia, går det hele galt. For hvad Justin ikke ved er, at han nogle år tilbage gjorde noget grusomt. Noget der gjorde Thalias liv betydeligt og besværligt, og det vil hun nu snakke med Justin om. Især, da det der skete nogle år tilbage, nu har fået nogle konsekvenser, som der skal handles med. Og så er der selvfølgelig lige det, at Justin ikke kan huske, hvornår han sidst så Thalia, men det kan hun.

43Likes
266Kommentarer
7042Visninger
AA

5. 4

’Er hos Anny’ stod der på den lille gule sedl, klistret fast på køleskabet. Jeg nikkede for mig selv, mens jeg tog sedlen ned, og stille strøg mine fingre over Luces pæne skråskrift. Et smil bredte sig på mine læber, mens jeg smed sedlen i skraldespanden, da jeg ikke skulle bruge den til noget specielt. Forsigtigt kiggede jeg på datoen på kalenderen, der hang på væggen. 18 maj, kun 29 dage til jeg skulle sige ja til Luce i kirken. Det gjorde mig spændt, bare at tænke på det. Der var bare den lille detalje, at Luce havde været lidt stille her de sidste dage, på grund af det jeg fortalte hende omkring Canada. Det irriterede mig, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste jo, at hun ikke ville. Hun skulle nok snakke med Anny om, hvad hun skulle gøre med hendes job og alt det der, siden hun havde sit job som designer, men samtidig ville gøre mig glad. Stakkels hende, og dumme mig. Burde jeg skrive til hende, eller lade hende være? Jeg valgte det sidste, da hun måske også bare havde planlagt en helt normal hyggeaften med Anny. Tit kunne de sidde og se en masse film, og det skulle Luce fortælle mig alt om dagen efter, hvilket jeg fandt meget sjovt, da hun bare kværnede løs om den ene vampyr, der blev forelsket i pigen osv. Det var sødt, og jeg savnede det egentlig.

Til sidst efter flere tanker omkring det hele, valgte jeg at gå en tur. Mørket havde sænket sig, og forhåbentlig ville der ikke være særlig mange mennesker, så jeg nemmere kunne gå omkring. Det med en masse fans der ville komme hen til mig, og bede om autografer, magtede jeg bare ikke rigtigt. Hurtigt fik jeg mine sko på, og snørede snørebåndene, og så var jeg også af sted mod byens gader. Bare for at mærke den dejlige forårs vind, klokken halv elleve om aftenen. Det var hvad jeg mest havde lyst til lige nu.  

Vinden var behagelig, men tog samtidig i træerne, og blæste dem blidt fra side til side. Da jeg havde efterladt min jakke i lejligheden, og kun havde iført mig den sweater jeg havde haft på hele dagen, var det en smule køligt, men stadig så jeg kunne holde det ud. Selv om klokken var omkring kvart i elleve efterhånden, var der allerede mørkt, så kun folk der gik under lygtepælene, kunne ses. Det var egentlig en smule uhyggeligt, men ikke så jeg blev bange. Det var også en hyggelig stemning, bare at gå rundt i gaderne, uden man blev optaget. Utroligt at der endnu ikke havde været en henne ved mig, men de fleste var også hjemme på dette tidspunkt.  

Efter jeg havde gået i flere minutter, så jeg et syn, der gav mig lyst til at gøre noget. En pige sad og snakkede til sig selv på en bænk, mens en tom flaske lå i græsset. Hun så helt fortabt ud, og samtidig ud som om hun manglede noget. Jeg valgte at gå hen til hende, og tage den anden flaske ud af hendes hånd, så hun kiggede underligt på mig.  

”Dreng tager min flaske?” spørger hun underligt, og kigger undrende på mig. Jeg nikkede bare, og satte mig så ved siden af hende, mens jeg kunne lugte hendes ånde, som nemt kunne lugtes, at hun var fuld. Meget fuld.

”Hvad er dit navn?” spurgte jeg hende, for at få lidt information om hende. Hun kiggede væk, men da jeg drejede hende hoved, så hun kiggede på mig, mumlede hun endelig noget, som mindede om et navn. ”Tania?” spurgte jeg, for at blive helt klar, på hvad hendes navn var, men hun rystede bare på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...