Hold me in the rain - Justin Bieber

Justin Bieber er lige blevet 25, og er tilfreds med sit liv. Han har fundet sin store kærlighed i livet, nemlig den tre måneder ældre Lucinda. Hun er sød og fantastisk, hvis man hører Justins udtalelser til bladene. De er efter fire år med kendskab til hinanden, forlovet. Det gik hurtigt for sig, og brylluppet vil allerede stå på om to uger, men … selvfølgelig er der et men. Justin elsker selvfølgelig Lucinda højt, men da han pludselig støder ind i den 24 årige Thalia, går det hele galt. For hvad Justin ikke ved er, at han nogle år tilbage gjorde noget grusomt. Noget der gjorde Thalias liv betydeligt og besværligt, og det vil hun nu snakke med Justin om. Især, da det der skete nogle år tilbage, nu har fået nogle konsekvenser, som der skal handles med. Og så er der selvfølgelig lige det, at Justin ikke kan huske, hvornår han sidst så Thalia, men det kan hun.

43Likes
266Kommentarer
7037Visninger
AA

17. 16

Dagen var kommet. Vejret var godt, og solen skinnede. Utroligt, nu var det i dag. Jeg kiggede forsigtigt en sidste gang i spejlet på toilettet i kirken. Sukkende kiggede jeg på mig selv, jeg var overhovedet ikke sikker på, hvad jeg ville sige ved alteret. Selvfølgelig elskede jeg Luce, hun var mit alt, men med Thalia og Felicia ved min side, vidste jeg ikke om det kunne gå. Hurtigt kiggede jeg på mit ur, og indså at det var tid til at gå ind og gøre mig klar. Jeg tog en dyb indånding, pustede ud igen og gik mod kirken. Nu var det nu.

Menneskene sad på bænkene, min familie var der og smilede alle til mig. Min mor, i en fin kjole og min far i en smoking. Mine halvsøskende, Jazmyn på elleve havde en pæn lyserød kjole på og Jaxon havde et fisks sæt på. Jeg smilede ned til dem, og var så glad for de var der. Selv mine bedsteforældre og Jeremys kone var til stede, og så var der hele Luces familie, venner og mit crew. Forsigtigt kiggede jeg endnu engang på mit ur. Ikke fordi jeg følte hun var forsinket, men fordi jeg ville vide det tidspunkt hun ville gå ind i kirken. Om cirka to minutter ville klokkerne spille, og den smukkeste pige i hele verden, ville komme ind i lokalet. Jeg sukkede stille, jeg var utrolig spændt, men stadig meget i tvivl.

Klokkerne kimede, og før jeg nåede rigtigt at tænke over det, blev dørene åbnet og jeg så hende. Luce i den mest fantastisk kjole nogen sinde. Vi fangede hinanden i et smil, mens alle omkring os rejste sig. Hendes kjole havde en strop der gik fra højre og op af venstre skulder. Den gik ned til taljen, hvor stoffet blev anderledes og en masse tyl var samlet under silkestoffet. Uden på lyste jeg fuldkommen op, men inden i var det mere neutralt. Hun kom op til alteret og jeg tog hendes hånd og trykkede den blidt. Det slør hun havde fået sat over håret og ned under øjnene, tog jeg forsigtigt op, og så nu direkte ind i hendes smukke fantastiske øjne. Nogle øjne jeg havde kigget i så mange gange, og de havde det ene gode minde efter det andet. Kun med Luce.

”Justin, jeg tænkte på..” sagde hun og satte sig op i sofaen, og kiggede på mig. ”For omkring syv, otte år siden, blev du interviewet omkring dit liv i fremtiden, hvor de bl.a. spurgte dig om familie. Feks spurgte de dig om hvornår du gerne ville være gift, og der sagde du i alderen 25. Derfor tænker jeg bare, om du ikke..” startede hun og kiggede ned på gulvet. Jeg forstod hende. Hun spurgte mig, om jeg ikke følte hun var den rette, da jeg nu var 25 og ikke var gift. Egentlig synes jeg det var lidt at stramme den, da vi var i april, og jeg kun for lidt under en måned siden, var blevet 25. 

”Luce, du skal ikke tro det sådan, virkelig. Du er den pige i mit liv, som jeg elsker rigtig højt, og selvfølgelig vil jeg leve mit liv med dig” smilede jeg til hende, og mente det fuldt ud. Overrasket og med tårer siddende i øjenkrogene, kiggede hun mig i øjnene. ”Aw, du må ikke græde søde” sagde jeg forsigtigt, og krammede hende. Bare tryggede hende ind til mig, og samtidig smilede til hende. Hun smilede også til mig, og kiggede så lidt væk, mens jeg så mit træk. Jeg havde ikke bare overvejet det lidt, men faktisk ekstremt meget. Om det nu var den rigtige beslutning, om hun var den rigtige og alt det der, men det jeg var kommet frem til, var at hun var den eneste for mig, håbede jeg da. 

”Nej, det mener du da ikke, vel?” sagde hun overraskende, men samtidig med en tone, som sagde, at hun ikke mente det. Hun kiggede på æsken og blev nærmest mundlam, da hun så den smukke sølvring med den lille blå diamant, der fint var placeret på den, omringet at endnu mindre små sølvprikker. ”Det er jo den første april, så du laver bare sjov med mig ikke?” sagde hun bedrøvet og kiggede ned på sofaen. Jeg havde inderst inde lyst til at udstede et lille grin af hende, men vidste også, at det var forkert. Ikke i den her situation.

”Vil du da ikke?” sagde jeg skuffende, selv om jeg ikke mente det. Det vidste Luce også godt, og da hun kiggede på mig, smilede hun.

”Jeg vil da af hele mit hjerte op til slutningen af universet” smilede hun og krammede mig.

”Universet har ingen slutning, ligesom vores kærlighed” afsluttede jeg det kærlige øjeblik med, da Luce blev helt forundret, og igen mundlam.

Der stod jeg så, efter at have friet til hende, stod vi nu her og skulle sige ja til hinanden. Luce havde lige givet sit ja til mig, men kunne jeg bygge det hele op på en løgn, og sige ja, uden at fortælle hende sandheden? Det gik bare ikke, eller gjorde det?

”Så tilspørger jeg dig, Justin Drew Bieber, vil du tage Lucinda Johnson til din hustru, vil du ære og elske hende, i medgang og modgang?”

”Nej..” Jeg kunne simpelthen ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...