Længere, længere, STOP!

Den her novelle handler om en pige, på 15 år som hedder Emma.. I et år har hun skrevet med en fyr som hun ikke helt ved alderen på, han hedder Jeppe, og det skal snart mødes, men det begynder at virke underligt i sideste øjebik.

2Likes
25Kommentarer
1856Visninger
AA

7. Hvem tog min far?.

Det var Laura som ringede til mig. ''Du gjorte ikke som jeg sagde, og nu går det ud og dig''. Hun lægge på. Kunne ikke svare hende inden hun lægge på. Videste ikke om jeg skulle ringe igen eller håbe på at hun lavede sjov, men det gøre Laura aldrig. Jeg kiggede ud af vinduet for, at se om jeg stadig kunne se Jeppe. Nej. Kiggede ned på vejen hvor min far kom gående, han måtte ha gået hjem fra sit møde. En sort bus kom kørende, det var Laura. Underligt hun stoppede min mobil og åbende døren på siden af bilen. En mand som jeg aldrig havde set før, hoppede ud af bussen, eller det var ikke en bus, men en stor bil, som man kaldte for en bus. Han havde helt sort tøj på og en hat over hovedet med huld til hans øjne. Han tog fat om min far, og kastede ham ind i bussen! WHAAAT! Jeg løb ned til gaden, men der var de kørt. Jeg begyndte at græde og havde ikke nogen ide om hvad jeg skulle gøre. Jeg tog min mobil op og kiggede min nummere igemmen, hvem skulle jeg ringe til? Bare 114? Nej det kunne jeg da ikke. Jeppe. Jeg ringede til Jeppe! ''Jeppe min far er blevet kidnappet af Laura (Jeppe videste godt hvem hun var). Og en anden fremmede mand!'' Græd jeg ind i min mobil. ''Rolig Emma jeg kommer snart!'' Sagde han og lægge på med det samme. Jeg kunne ikke gøre andet end, at vente på ham. Jeg stod og kiggede ligeud, det var den var Jeppe vil komme efter, hvis han da kom tilbage. Jeg ventede og ventede, men kunne næsten ikke vente mere på ham, fordi tænk hvis de drabte min far, de vil kunne køre længere og længere væk. Efter noget tid kunne jeg se om ham, men langt væk. Han kom tættere på og til sidst begyndte han at løbe. Han kom hen og krammede mig. Det var som om jeg ikke havde set ham i flere uger, og på en måde det som om vi altid havde kendt hinanden. ''Vi skal nok finde ham'' sagde han og kyssede mig på munden. Han tog sin mobil og ringede.. ''Ja hej det er Jeppe Hansen, og jeg ringer fordi Ole Jensen er blevet kidnappet, og vi ved at en af dem, som er med i det og det er en person ved navn: Laura Dahl, men kender ikke den anden mand, som er med i det..'' Jeppe stod længere og forklare hvad der var sket, mens jeg stod og kiggede på. Det var godt at jeg havde ham, jeg er overhovedet ikke sur, bange eller uryg med at være sammen med med han mere. Jeppe lægge på. ''Hvor har du tænkt dig at bor, mens din far er væk?'' spurgte han mig, han hentyde måske lidt, til at jeg skulle bo ved ham eller omvendt. ''Her'' svarede jeg hurtig. ''Skal jeg blive hos dig?'' spurgte han. Jeg begyndte at smile da han sagde det, han var ikke sur, og nu var han den venlige Jeppe, ham som jeg var forelsket i!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...