Justin Biebers lillesøster 3

Kærlighed er stærkere end alt. Men hvad gør man, når selve ens betydning ikke er her mere det er gjorde ham til den han er?


4Likes
6Kommentarer
4068Visninger
AA

3. Kapitel 2:

Jeg stiiret med trætte øjne hen mod scene åbeningen, jeg var blevet slæbt tilbage til koncerten, da de mente at jeg skulle gøre det. Måske havde de ret, måske rengede de forkert, men en ting var jeg sikker på, jeg ville ikke være med til det mere. Mit liv, mit valg. Og dog alligevel var der en lille stemme der sagde at jeg ikke skulle opgive alt det jeg havde kæmpet for, bare fordi hun er gået bort. Hvad ville hun ikke sige, hun vil have mig til at forsætte, lad livet gå videre som intet er hændt. Men hun skrev aldrig noget, tænkte nok ikke på mig inden hun gik bort. Min elsket lillesøster, Jazmyn Bieber, fantastisk personlighed <3. 

 

"Justin du skal på om 2 minutter" råbte en af de mange folk der arbejde for mig, for at gøre det hele klart. Jeg nikkede bare kort og faldt stille ind i mine enge tanker igen, mine elsket tanker, både de gode og de knap så gode... "Justin nu!" råbte den ene mand, og skubbede mig blidt ud, så jeg kom fortumbelet ud på scene, og bliv igen blændet af det skrape lys, lyset der ville oplyse hver en fejl man kom til at lave. "Jeg vil gerne starte ud med Baby, mit største hit" smilede jeg kort, og lod mig stille fange rymten, og begynde dog lidt efter. Jeg begyndte stille og kiggede ud over de alle der var samlet for at se mig, alle.  Undtagen min elsket Jazmyn.  Jeg kiggede igen ned da der var en der lignede Jazmyn, hendes smil hendes grin der stille rungede ud over alt, eller inde mit hoved, som om der var noget der ville ske, noget underlig. Men intet skete, og dog da en af de mange fans skreg og trådte et skridt frem. Råbte jeg panisk "Neeeej", da hun stille forsvandt som om der aldrig havde været noget, som om hun aldrig havde levet. 

Jeg kiggede stille rundt da alle var stoppede, musikken, fansen, mig. Jeg stoppede af ren skræk, at se hende forsvinde for altid. "Sorry.. Jeg kan ikke" mumlede jeg stille og lod den stille glide lydløs ned på jorden imens jeg gik med tåre i øjne væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...