The Love of a Reborn Heart

Mennesker var kolde, onde og modbydelige, når de først fandt ud af hvad de var i stand til. Derfor hadede Millian dem. Hun har altid gjort modstand, når hun blev tvunget til at passe på dem. Altid. Men hvad sker der, når Overhovedet får nok? Kun en ting! Millian bliver tvunget til at passe på drengen med den reneste sjæl. Men kan man virkelig blande et koldt hjerte sammen med et varmt et?

50Likes
436Kommentarer
7808Visninger
AA

17. Min

”Du kyssede ham,” sagde Daichi. Jeg rystede på hovedet.

”Han kyssede faktisk mig. Og jeg ville nu ikke kalde det et kys, mere læber der rørte hinanden lidenskabeligt,” forklarede jeg. Amee rullede med øjnene.

”Jeg tror Daichi forstår. Altså ikke et kys, men et kyyys,” sagde Amee og lavede trutmund. De grinede begge to. Jeg rystede på hovedet af deres dumhed.

”Næste gang fortæller jeg dig ikke noget!” Gard. Jeg skulle absolut fortælle alt til Daichi. Jeg måtte hellere finde Taemin igen. Og jeg ville meget gerne slippe for Amees ironiske kommentarer.

 

Jeg vidste ikke, hvordan han vidste det, men hans hånd i min fik mig til at slappe af. Det holdte mig tilbage… For ellers ville Siwon være død for længst. Jeg hvæste af ham, men Taemins greb om mit liv, fik mig til at slappe af på samme tid. Tid. Den havde jeg jo allerede fået nok af. Jeg havde mødt Taemin. Min eneste e-… Nej… Det var ikke engang sikkert at han var min eneste ene. Men… Når jeg mødte hans blik… smeltede jeg helt. Næste gang Siwon jokede, var han død. 

Taemin smilede. Han skulle til at kysse min pande, men jeg vendte mit ansigt, så det ramte mit hår. Jeg var ikke vild med at kysse ham i offentligheden. Hvis Mr. G vidste, hvad det her førte til… Han ville dræbe mig. Og få ondt af mig på samme tid. Det var en umulig kærlighed. Og det vidste jeg godt. Taemin troede, at han vidste det hele, men det gjorde han ikke. Det gjorde han ikke! Jeg vidste, at han var skuffet. Jeg havde jo trods alt lige afslået hans kys.

”Vi har fået fri resten af dagen og det ville være dumt at tage i skole,” sagde Taemin. Jeg vidste at han hadede skolen. Derfor havde jeg også fortalt Key det… Hvis bare han vidste.

”Du skal i skole, for ellers bliver du helt dum,” sagde jeg og så strengt på ham. Jeg kunne se at han prøvede på at skjule tristheden.

”Okay,” mumlede han bare. Da de andre så væk, strøg jeg hurtigt min hånd hen over hans kind. Tiden stod stille i det øjeblik. Da de andre igen så mod os, var jeg allerede langt væk fra ham. Alt for langt.

 

Taemin P.O.V.

Jeg gad ikke. Jeg ville ikke. Jeg kunne ikke. Men jeg skulle. Key tvang mig til at tage i skole. Når jeg endelig havde tid til det, skulle jeg i skole. Jeg ville ikke tilbage til dem. Til dem alle sammen. Jeg behøvede ikke høre deres ord eller deres hvisken. Hver gang jeg kom i tanke om de grimme ting de kaldte mig, dukkede billedet af Mill op… Hun kyssede mig igen. Jeg lod mine pegefingre røre mine læber. De føltes så varme. Det eneste der var varmt ved denne skole, var mine læber. Jeg gjorde mig klar til at høre folk hviske, men der skete ikke noget. Pigerne så efter mig og begyndte endda at flirte. Det sagde mig ikke noget. Jeg følte ikke noget for dem. Men jeg var overrasket.

”Minnie,” sagde en bekendt stemme. Jeg så over på Millian. Den samme skoleuniform som alle de andre. Jeg hadede den skoleuniform. Men på hende så den fantastisk ud. Mit hjerte begyndte at hamre i brystet på mig, da hun tog fat i min hånd. Hun forsøgte ikke at smile, for det var et smil, som kun jeg måtte se. Hun gik hen til mig og tog fat i min hånd. Jeg kunne høre folk hviske igen. Hun pressede sine læber mod min kind. Jeg fortrød, at jeg ikke så det komme… For ellers havde jeg vendt mine læber mod hendes…

”Jeg er kun din. Jeg vogter altid over dig,” sagde hun og så ligeud, men hendes hånd gav min et klem. Jeg vidste godt, at vi ikke kunne gå i den samme klasse Det var hun alt for ung til. Men hun var her. ”Og hvis vinden bevæger sig alt for meget-”

”Så er det dig,” sagde jeg. Jeg smilede. Hun var min skytsengel og ingen andres. De kunne ikke gøre hende noget. Hun skulle nok klare den… Men stadigvæk havde jeg lyst til at beskytte hende. Ikke omvendt. Hun skulle ikke beskytte mig. Jeg skulle beskytte hende! Jeg mærkede en hånd mod mit ansigt og bløde læber mod mine. Silkebløde læber. Den dejligste varme. Vi kyssede hinanden foran alle sammen på gangen. De kunne ligeså godt finde ud af det på den ene eller den anden måde.

Hun var min.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...