The Love of a Reborn Heart

Mennesker var kolde, onde og modbydelige, når de først fandt ud af hvad de var i stand til. Derfor hadede Millian dem. Hun har altid gjort modstand, når hun blev tvunget til at passe på dem. Altid. Men hvad sker der, når Overhovedet får nok? Kun en ting! Millian bliver tvunget til at passe på drengen med den reneste sjæl. Men kan man virkelig blande et koldt hjerte sammen med et varmt et?

50Likes
436Kommentarer
7786Visninger
AA

22. Fortidens sår

Jeg sad på mit værelse, og følte mig helt ulykkelig. Jeg lod tårerne løbe. Tanken om Taemin kunne ikke trøste mig. Daniel. Daniel. Han fyldte hele mit hoved og Euns ord blev ved med at køre rundt i mit hoved. Hun havde ret. Jeg kunne ikke glemme ham. Jeg kunne ikke glemme min første kærlighed! Jeg kunne ikke glemme det første menneske, jeg havde stolet på. Jeg lod tårerne falde og mit hjerte briste. Det var grunden til det. Grunden til jeg mistede det. Den dag jeg døde, blev jeg genfødt… Men jeg mistede mit hjerte på vejen.

Tårerne løber ned ad mit ansigt. Jeg kan ikke klare mere! Jeg vil ikke være et dyr! Et monster! Jeg kan da ikke passe på et menneske, som et monster. Tårerne bliver ved med at løbe ned ad mine kinder. Jeg kan ikke klare det. Jeg vil ikke være et monster til evig tid. Jeg vil ikke være her, helt alene. Han kommer ind i rummet. Den smukke engel, som i virkeligheden slet ikke er sød, kommer ind i mit rum og aer mig. Jeg hulker og lukker mine øjne i. Han smiler bittert.

”Du bad selv om det lille blomst. Jeg kan ikke lave om på det nu,” siger han. Han forklarer mig det hele. Og da jeg konstaterer, at jeg aldrig bliver mere end seksten, føles det om at få en mavepuster. Ingen børn. Ingen kærlighed. Bare et monster til evig tid. Og da jeg føler mig mest alene, lærer jeg Daichi at kende. Så sød som han er. Han er et par ti år ældre end mig. To fysisk, men ti mentalt. Han hjælper mig igennem de svære faser.

At jeg er blevet til dette rovdyr, gør det svært for mig. Jeg har lyst til at dræbe, til at flå. Men han hjælper mig. Og han lærer mig at komme igennem det. Han lærer mig om hvordan man bedst jager som tiger, men hvordan man udnytter ens egenskaber som menneske. Han lærer mig at vi elsker vand. At tigre elsker at bade i vand. Han lærer mig alt. Og vi bliver bedste venner. Jeg får min første mission og jeg er hunderæd. Jeg tør ikke møde ham, den smukke dreng. Han er så smuk.

Daniel, hedder han. Han er smuk, men når hans far slår ham, er han ikke smuk længere. Jeg hjælper ham. Han og jeg bliver gode venner. Daichi ser jeg kun meget sjældent, men Daniel gør mig glad. Han kalder mig smuk, elsker mig. Og mit hjerte banker hårdt for ham. Jeg kæmper for ham, beskytter ham. Men så finder han ud af det. Han finder ud af, at jeg er et monster, og jeg flygter. Men han finder mig igen.

”Du er stadig Millian,” siger han.

”Du er smuk”.

Tårerne fylder mine øjne og jeg forelsker mig i ham. Jeg har planer om at sige det til ham, men hun kommer i vejen. Hendes kolde blå øjne og hendes lyse hår. Han forelsker sig i hende, men jeg hader hende. Hun hader mig. Daniel fortæller hende om hemmeligheden og hun får ham til at udnytte mig. Til at gøre ting ved mig, som han aldrig ville gøre. Han begynder at råbe, han knuser mit hjerte. Han bliver besat af Isabell, som er besat af mig. Hun får ham til at gøre alt for sig.

Jeg prøver på at fortælle ham det. Jeg prøver at fortælle ham, at hun er en heks, men nej. Han kalder mig grim og styg. Jaloux. Mit hjerte bliver knust. Knust og fordelt forskellige steder på denne verden. Jeg elsker ham, men han kan ikke se det. Han kan kun se hende. Mine tårer tørrer han ikke længere. Mig er han helt ligeglad med. Og til sidst dør jeg. Han udnyttede mig til det sidste.

Først da jeg dør, finder han ud af det. Jeg forbliver ung for evigt, jeg bliver genfødt, men jeg kommer aldrig tilbage til ham. Jeg betragter ham fra afstand. Jeg betragter ham til han bliver gammel og grå. Jeg ser ham vokse sig gammel og da han dør, bliver mit hjerte endnu engang knust. Jeg vender tilbage, koldere end nogensinde før.

Mennesker. De er så svage. De kan ikke noget selv, de bruger altid andre. Får altid andre til at gøre noget for dem. Jeg er kontrolleret af mennesker. Det er derfor jeg hader dem. De kan være flinke, søde, rare, men lige så snart de finder ud af, hvad de i virkeligheden er i stand til, med os ved deres side, bliver de onde, kolde og selviske. Det er derfor jeg hader mennesker. Jeg vil aldrig tilgive dem. Jeg vil aldrig tilgive Daniel. Jeg vil aldrig åbne op igen.

Efter det med Daniel, beslutter jeg mig for at blive stærk. Både fysisk og mentalt. Daichi kan ikke lide mine ændringer. Og William kommer til. En forladt dreng, der ikke vil snakke med andre. Han kommer heller aldrig til at vokse op. Jeg har ondt af ham. Så en dag fortæller jeg ham alt. Jeg genfortæller mine detaljer om Daniel og han ender med at græde. Jeg finder ud af, at William hoppede ud af tredje etage for at slippe for sin mor. Vi græder begge to og jeg kommer til at holde af ham.

Jeg holder af ham mere end nogen anden dreng. Han og Daichi er de eneste jeg elsker. Mor, far og børn. Det er vi. Vi stoler på hinanden, og vi støtter hinanden. Hver gang jeg tager af sted, lover jeg William at jeg vil komme tilbage. Og efter kort tid gør jeg det. De selviske mennesker får mig ikke til at blive der længe. Jeg vender altid tilbage til ham. Hver evig eneste gang. For jeg elsker William. Mere end noget andet på denne jord. 

Jeg havde det elendigt. Jeg havde svigtet den eneste, jeg elskede så højt. Tårerne blev ved med at falde og hverken Daniel eller William ville forlade mit hoved. Jeg mærkede to hænder omkring mig. To barnehænder. Jeg så på min elskede William. Jeg græd endnu mere, da jeg så ham og hans tårer.

”Undskyld! Undskyld,” råbte han og begravede sit ansigt i mit bryst. Jeg krammede ham tæt ind til mig.

”Undskyld! Jeg vil aldrig glemme dig. Aldrig. Du er den eneste dreng jeg altid vil stole på,” sagde jeg og nussede hans hår. ”Aldrig!” sagde jeg og kyssede hans pande.

Den eneste der aldrig ville forlade mig.

William.

Min bror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...