Pageboy 2: Forever or Never

Pageboy 2: Forever or Never.
Bogen, som Taemin fik af Karorin, har han altid på sig, trods han aldrig læser i den eller skriver i den. Det hele er lykkeligt hos dem, indtil en lille dreng pludselig dukker op i deres liv. Drengen, der ligner Minho på en prik, bare en yngre udgave; en treårig udgave, for at være helt præcis. Drengen kommer til at betyde en hel del i de to drenges liv, da den lille dreng holder på en hemmelighed.

201Likes
857Kommentarer
17104Visninger
AA

14. Nyforelskelse

Taemin P.O.V.

 

Onew hyung var endnu ikke stået op, selvom klokken var ved at være ti. Det var typisk ham, han sov også længe. Ligesom Minho. Jeg hadede Minho nu, det var jeg helt sikker på. Jeg ville aldrig se ham igen.

”Vi ses, Onew hyung. Jeg tager ud for at lede efter arbejde,” hviskede jeg til Onew, da han lå og sov. Han vågnede ikke, men vendte sig bare en enkelt gang i sengen. Yoogeun lå også stadig og sov trygt, han var sådan en syvsover. Det var alle næsten.

 

Jeg havde allerede været på KFC, som Onew og Yoogeun sagde, men de søgte ikke nogle nye ansatte, så jeg var taget ind på en café, hvor de måske ville have nogle nye ansigter, til at arbejde som tjenere.

”U-Undskyld mig, søger I nye ansatte? Jeg leder efter et job,” sagde jeg, da jeg stod ved disken i en café, med rimelig mange kunder. Damen, som stod ved kassen, så på mig. Hun undersøgte mig og smilede så til mig.

”Du er helt perfekt! Du er ansat!” sagde hun. Hvad? Ingen ansættelsessamtaler? Kunne jeg bare starte uden videre? Var der noget lusk bag? Eller havde hende damen bare en pistol rettet mod ryggen, fordi hun skulle adlyde skæbnens gang?

”Hvad skal jeg så lave?” spurgte jeg. Damen førte mig om bagved, for at give mig det forklæde, som alle tjenerne havde på. Det var sort, hun havde også selv et på. Jeg fik det på, og så skulle jeg ellers starte min første dag som tjener på en café.

 

Minho P.O.V.

 

Jonghyun og Key havde opsøgt mig. De ville bare ikke lade mig være i fred. Først Karorin, så Jonghyun og nu var Key her også. Kunne det blive værre? Måtte jeg ikke bestemme over mit eget liv længere?

”Fortæl os så, hvad der skete, Minho,” sagde Key alvorligt og sad med sine arme over kors. Jeg himlede med øjnene.

”Hvorfor skulle jeg?” spurgte jeg.

”Fordi vi er dine svigerforældre, og du skal vise os respekt!” sagde Key strengt. Nårh jo, de var jo Taemins ’forældre’. Taemin og jeg var ikke sammen længere, så de var faktisk heller ikke længere mine svigerforældre.

”Jeg er bare ikke forelsket i Taemin, længere er den ikke,” sagde jeg og lænede mig tilbage i den stol, jeg sad i. Key så mistænkeligt på mig.

”Hvorfor tror du ikke, at du er forelsket i ham længere?” spurgte Key så. Jonghyun hjalp mig slet ikke, så det ud til. Han lod bare sin kæreste føre ordet.

”Fordi det ikke kilder i min mave, hver gang vi er sammen, længere,” sagde jeg. Key og Jonghyun så på hinanden, derefter på mig igen.

”Og?” mumlede Jonghyun. Jeg hævede et øjenbryn og så på Jonghyun. Hvad mente han med det?

”Tænker du stadig på Taemin, Minho? Du skal være ærlig nu. Hvordan havde du det, da han forlod dig?” spurgte Key, og virkede nærmest som en psykolog nu. Det brød jeg mig slet ikke om.

”Vil I ikke godt gå nu? Jeg vil gerne være alene,” mumlede jeg koldt. Jonghyun og Key sukkede i kor, hvorefter de rejste sig fra deres stole, og gik mod døren. Jeg åndede lettet op, da de endelig gik. De var væk fra min synsvinkel. Væk fra mig. Endelig.

”Minho oppa, hvorfor fortalte du ikke sandheden?” spurgte Hannah, da hun stod og kiggede ind af vinduet. Jeg så hen på hende. Hvor længe havde hun stået der?!

”Hvilken sandhed?” mumlede jeg vredt og så væk fra hende.

”At du var sønderknust, da han forlod dig. At du tænker på ham hvert sekund. At du endda drømmer om ham om natten,” sagde Hannah, og stod pludselig ved min side, inde i mit hus. Jeg så mærkeligt på hende.

”Hvad er din hobby?” spurgte jeg så.

”At stalke dig og Taemin, selvfølgelig,” sagde hun og smilede. Jeg tog mig til hovedet. Hvad var det for nogle mærkelige naboer, jeg havde fået?

”Du ved, Minho oppa, bare fordi det ikke kilder i din mave hele tiden, når I er sammen, så kan du stadig elske ham,” sagde Hannah så. Jeg så straks på hende. Det kunne hun ikke mene.

”Den følelse, som mennesket har, der kaldes ’nyforelskelse’, kan i gennemsnit kun eksistere i seks måneder for den samme person. Derefter holder parret enten op med at elske hinanden, eller begynder bare at elske hinanden endnu mere,” sagde Hannah. Jeg himlede med øjnene og så væk fra hende.

”Jeg elsker ikke Taemin længere, Hannah,” sagde jeg koldt. Irriteret. Hvorfor blev alle ved med, at plage mig?!

”Hvad drømte du om i nat?” spurgte hun. Jeg lukkede mine øjne stramt i, og så mod Hannahs retning, men jeg så dog ikke helt på hende, før ordet slap ud af min mund.

”Taemin.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...