Pageboy 2: Forever or Never

Pageboy 2: Forever or Never.
Bogen, som Taemin fik af Karorin, har han altid på sig, trods han aldrig læser i den eller skriver i den. Det hele er lykkeligt hos dem, indtil en lille dreng pludselig dukker op i deres liv. Drengen, der ligner Minho på en prik, bare en yngre udgave; en treårig udgave, for at være helt præcis. Drengen kommer til at betyde en hel del i de to drenges liv, da den lille dreng holder på en hemmelighed.

201Likes
857Kommentarer
17134Visninger
AA

17. Hvem er hun?!

Taemin P.O.V.

 

Jeg var på vej hjem, da jeg pludselig så Karorin komme gående mod mig. Hun løb faktisk mod mig. Hendes blik var bekymret. Hun så søgende omkring sig, hun havde endnu ikke fået øje på mig. Hvad ledte hun efter? Hvem? Måske Onew?

”Rin-Rin!” råbte jeg. Karorin stoppede brat op og så på mig, to meter fra mig.

”Taemin, du må skynde dig, det er alvorligt,” sagde hun bange med et trist blik. Jeg så på hende med store øjne.

”Hvad sker der?” spurgte jeg bange. Jeg kunne mærke, at jeg ikke brød mig om det her, overhovedet. Jeg var faktisk bange for det, der var sket. Jeg kunne mærke, at det ville gøre ondt.

”Den pige, som Minho ser, hun er ikke det, hun udgiver sig for at være,” sagde hun så. Jeg så på Karorin med et irriteret blik.

”Lad mig gætte, hun er ikke et kasseapparat? Hun er et billigt kasseapparat?” mumlede jeg. Karorin rystede straks på hovedet. Hun var stille i nogle sekunder imens hun tænkte lidt over det.

”Eller jo, det er hun egentlig…” mumlede Karorin. Jeg nikkede bekræftende.

”Men hun er ikke et menneske, Taemin,” sagde Karorin så. Jeg stirrede straks bare på min veninde. Talte hun i tåger?

”Du kan høre det på hendes navn, Taemin! Gu Ho,” sagde Karorin imens hun mimede to bogstaver, som manglede i midten af navnet. Mine pupiller blev små, da jeg forstod, hvad Karorin mente.

”No way,” hviskede jeg stille. Karorin bed sig selv i sin underlæbe. Minho var ikke mit problem længere. Vi var ikke kærester, heller ikke forlovede mere. Vi var gået hvert til sit, og jeg ville aldrig se ham igen.

Alligevel, bekymrede jeg mig for ham. Han måtte ikke komme til skade! Han måtte virkelig ikke komme noget til! For alt i verden, han måtte ikke!

”Hvad vil du gøre, Taemin?” spurgte Karorin. Jeg så på hende med et trist blik.

”Behøver du at spørge?” spurgte jeg, før jeg begyndte at løbe. Jeg vidste, at Karorin smilede af mig. Hun var glad for mit valg. Jeg ville være sammen med Minho!

Jeg ville være sammen med Minho! For evigt og altid! Intet måtte nogen sinde skille os igen! Jeg elskede det dumme frøfjæs! Jeg elskede ham så ufatteligt meget! Den dumme so til Gu, skulle bare holde sine hænder fra ham!

 

Minho P.O.V.

 

”Hvad vil du mig, Gu?” spurgte jeg irriteret, da jeg virkelig følte, at hun var alt for påtrængende. Jeg havde sagt, at hun gerne måtte komme over, men kun fordi jeg ikke havde det så godt efter det med Taemin. Jeg elskede ham jo stadig, men han elskede ikke mig længere. Skulle jeg komme videre, eller ej? Jeg følte at jeg var nødt til det, men jeg kunne bare ikke. Jeg savnede ham for meget.

”Jeg kan få dig til at glemme alle dine sorger,” hviskede Gu i mit øre, imens hun skubbede mig ned at ligge på sofaen. Utroligt, selvom jeg kæmpede imod, vandt hun med lethed. Hvad var hun?!

”Bare lad mig gøre det hele, Minho. Bare nyd det, ikke?” sagde hun og smilede skævt. Hendes øjne lyste fuldstændigt op nu. Jeg gispede forskrækket af hendes blik. Hun flåede pludseligt i mit tøj. Jeg forsøgte at sparke hende væk, men jeg kunne bare ikke! Hun var for stærk og for hurtig!

”Fuck,” mumlede jeg, imens jeg rev i hendes hår, for at få hende væk. Hun begyndte at grine, da jeg pludselig så, at hendes negle blev skarpe.

”Hvad i-” Jeg blev afbrudt i den sætning, da hun satte sine kløer i min mave. Jeg kunne smage at noget blod løb ud af mine mundviger. Gu borede sine negle dybere ned. Hendes hånd var lige ud for et af mine vigtigste organer. Så var der pludselig kun Taemin i mit hoved, og så mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...