Dybtliggende grusom.

Callie Porter en en femtenårig pige, med nogle meget specielle evner. Hun er - som ikke mange andre - magiker, og går på en skole for folk af specielle racer. Hun er livlig, sjov, og sød. Eller det var det alle troede, indtil en ny dreng en dag kommer ind i klassen.
- For denne nye dreng - Brady - fremprovokerer en helt ny side af Callie. En ny, og frygtelig side.

8Likes
8Kommentarer
2278Visninger
AA

2. Et tab.

Jeg sidder med min skitsebog. Sproglærerens undervisning kører som en summen i baggrunden af mit sind, imens mine streger udfolder sig. En kvinde står foroverbøjet over en lille dreng. Blodet strømmer fra hans åbne sår, og kvindens ansigt er fordrejet. Kvalt i tårer. Jeg fortsætter med at udfylde detaljerne, uden egentlig tanke for hvad der foregår oppe ved tavlen. I sprog er jeg ligeglad. Mr. Tanner ved jo godt at jeg ikke gider. Så hvad er pointen med at lade som om? – Mine karakterer er alligevel i top. Jeg vender dog opmærksomheden imod omverdenen, da jeg opdager manglen på summen i baggrunden. Mr. Tanner er holdt op med at snakke, og jeg kigger op, for at få øje på en høj, mørkhåret, og yderst ukendt fyr, der står oppe ved katederet.

 

”Det her er Brady Jem,” smiler Mr. Tanner til klassen ”han starter her fra i dag, og jeg håber at i alle vil tage godt imod ham.” Jeg rækker hånden op, og Mr. Tanner ser ned på mig, og giver tegn til at jeg må tale. ”Hvad med Elisabeth?” spørger jeg. ”Hun passerede ikke testen.” svarer den nye fyr, Brady, mig i stedet. Jeg ser på ham med et hårdt blik. ”Det var ikke dig jeg talte til. Hvad bilder du dig ind at svare, uden at være spurgt?” Han trækker på skuldrende. ”Måske er jeg bare ligeglad med din mening?” Melanie udstøder et irriteret suk fra et sted bag mig, og David retter sig nervøst op ved sit bord, en meter fra mig. Jeg rejser mig op, og smiler hånligt, alt imens jeg sætter begge håndflader hårdt imod bordpladen. ”Undskyld mig, nye dreng? Jeg er sikker på at jeg hørte forkert. For du kan vel ikke have nosser nok til at tale sådan, til mig?” Da han ikke svarer, griner jeg. ”Se, det tænkte jeg nok. Smut hellere hjem og tud.” David ser over på mig, og jeg registrerer hans bevægelse ud af øjenkrogen, og vender mig imod ham. ”Slap nu af Callie, han har jo ikke gjort noget forkert.” siger David, i en afslappet tone. Jeg skal til at sige noget, da Brady igen taler. ”Jeg er sikker på at du hørte helt rigtigt. Hun passerede ikke testen, det gjorde jeg. Jeg har fortjent denne plads, mere end hun. Og helt sikkert mere end du.”.

 

Jeg ser på ham, med vantro i blikket. Taler han direkte til mig? Hvor vover han!? Elisabeth var min bedste veninde, og han taler nu direkte ned til mig om hende? Den test er til for sorterer de svageste led i racerne fra. Og sørge for at der er lige fordeling i dem, her på skolen. Men alligevel. Hvad bilder han sig ind!? Jeg springer op på mit bord, og ser hen imod ham. Han står urørt henne ved katederet, som før. Jeg tager én hidsig indånding, og så springer jeg hen på bordet ved siden af mit. Og så bordet foran det bord, og bordet foran det. Mine klassekammerater ser bare på mig, nogle med forvirring, og andre med irritation. Jeg hopper fra det sidste bord, og op på katederet. Jeg ser ned på Brady, med afsky. ”Sidste chance, knægt.” siger jeg, og vrænger. Mr. Tanner er gået lidt væk. Ligeglad, som sædvanligt. ”Callie, kom nu. Tag dig lige sammen. Han er ny, du skal ikke tage sådan på vej.” siger Melanie fra den anden ende af lokalet. Jeg hvæser vredt, og så springer jeg – uden varsel – ned imod den nye fyr. Med et spark vælter jeg ham, og et bump fortæller mig at han er landet hårdt, på jorden. Jeg selv lander ved siden af ham – på mine ben. Han ser op imod mig, og misser med øjnene, som om han ikke forstår. Så rejser han sig, og tager kampstilling. Jeg fniser. En hård, og hånlig fnisen, der får Cassidy til at hvine fra rækken bag mig.

 

”Så, du vil kæmpe, Brady?” Jeg betoner hans navn med afsky, og han viger en smule tilbage. Jeg smiler, men springer overrasket tilbage da noget trækker mig ned imod jorden. Jeg forstår ikke først, men så opdager jeg det glødende lys omkring hans hænder. Magi. De fleste racer er ikke-magiske. Varulve har deres muskler at spille med, elvere deres forstærkede hørelse og syn. Selv shamaner og skyggeryttere arbejder på en ikke-magisk basis. Men denne… tilfældige fyr… Jeg ser vredt op på ham, og laver et vift med hånden, der får ham til at flyve tilbage. Jeg kommer på benene, kun for at mærke et hårdt slag i baghovedet, der får det til at sortne for mit blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...