When The Angel Came To Hell. *Sat på pause.*

Adriane døde i en bilulykke, men hun døde ikke som alle andre, hun fik en ny chance. Hun kom op i himlen, og blev en engel...

12Likes
25Kommentarer
2012Visninger
AA

3. Udvalgt.

Senere på dagen sad jeg sammen med Cedric på biblioteket, og læste en bog om dæmoner, Cedric sad med en magen til. Vi havde alle fået to bøger, en om Lucifer, og en om dæmoner, det var for at vi kunne forberede os, hvis vi skulle derned. Jeg var lige gået igang med bogen om dæmoner.

Dæmoner er ikke nogen man skal spøge med, de er kolde, besidderiske og selviske. Til tider kan de godt virke søde, men det er de fleste ikke rigtigt. Dog har alle dæmonerne følelser, de skjuler dem bare. Som engel skal man være meget høflig over for en dæmon, hvis man er nede i helvedet, da det er deres territorium, kald aldrig personen for deres navn, og sig De til personen aldrig du, kun hvis du har fået lov. 

Jeg skævede kort til Cedric som bare sad og stirrede på coveret af en anden bog, han var allerede færdig med bøgerne. Da jeg endelig var færdig med at læse, kiggede jeg på Cedric og rejste mig op, han rejste sig op på samme tid som mig.

"Vil du med ind på mit værelse?" Spurgte han.

Jeg rystede kort på hovedet og sendte ham et undskyldende smil. Jeg samlede hurtigt mine papirer med notater sammen og tog papirerne sammen med de to bøger vi fik udleveret, op i min favn. Det var tydeligt at se hvor overrasket Cedric blev da han hørte mit svar;

"Jeg vil gerne være lidt alene..." Igen sendte jeg ham et undskyldende smil. Efter de ord, gik jeg med hurtige og lette skridt ud af biblioteket, hen imod mit værelse og efterlod en forvirret dreng bag mig. Jeg bebrejdede ham ikke. Selv jeg var også forvirret, jeg følte mig lidt underligt tilpas. Dog lignede mig ikke at afslå en mulighed for at være sammen med min bedste ven, ordene fløj bare nærmest ud af mig, før jeg kunne stoppe dem. Jeg kiggede ned hele vejen hen til mit værelse, og slog først blikket op da jeg kom til mit værelse. Jeg tog fat om håndtaget og åbnede døren. Langsomt gik jeg ind på mit værelse og lagde mine bøger og papirer ned på mit lille skrivebord, før jeg udmattet lagde mig ned på min bløde seng, og langsomt faldt hen i drømmeland.

 

Jeg satte mig op da det bankede på døren. Jeg sukkede indvendigt, og rejste mig op og gik hen til døren. Jeg tog træt fat i håndtaget og åbnede døren. Udenfor døren stod to ærkeengle, den ene genkendte jeg. Det var Lauren, hende som altid smilede, men ikke denne gang. Denne gang havde hun et alvorligt, men også trist blik i øjnene. Dog vidste jeg at det kun var mig der kunne se det, da vi kendte hinanden rimelig godt.

På trods af vores forskelligheder, var vi faktisk rimelig ens, det var også en af grundene til at vi begyndte at snakke sammen. Jeg kiggede på den mandlige ærkeengel, jeg havde ikke set ham før. Han havde glat blondt hår, som gik til skuldrende. Han var ret muskuløs, og enhver pige som var omkring på min alder, ville straks besvime af synet af ham. Han rakte mig et papir, da han begyndte at tale.

"Du er blevet udvalgt til at komme ned i helvedet, og du har intet valg. Du rejser imorgen tidlig, med en dæmon som henter dig heroppe, du finder flere oplysninger i papiret. Du skal nå at pakke før at du skal spise aftensmad. Hvis du vil har du tid til at sige farvel til én ven. Men kun en, da det er få som muligt der skal vide det." Han kiggede bestemt på mig.

Jeg kiggede på Lauren for at få det bekræftet, og hun nikkede stille og smilte et smalt smil. Det var nemt at se for mig, at hun var trist. Lauren og jeg havde altid haft et godt venskab, selv på trods af vores forskelligheder, jeg var også den eneste der kunne se om hun var trist. Jeg nikkede og gjorde tegn til at de bare kunne gå. Da de var gået, lukkede jeg langsomt døren, og satte mig på min seng. Jeg kiggede på papiret og læste det højt for mig selv:

"Kære Adriane. Du er nu blevet udvalgt til at skulle bo nede i helvedet. Imorgen tidlig kommer der en dæmon, og henter dig, ham skal du bo hos. Du skal gå på en skole, i samme klasse som ham. Du skal pakke det nødvendige, men ikke unødvendige ting. Hilsen Lauren. 

Ps. Pas nu på dernede, kom hel hjem igen."

Da jeg havde læst det, kunne jeg ikke lade være med at smile, Lauren havde altid bekymret sig om mig. Jeg tog min lille kuffert frem og begyndte at pakke alt muligt ned. Bluser, sokker, bukser, undertøj og en masse andet vigtigt. Da jeg var færdig, gik jeg ud af mit værelse og gik hen imod Cedrics værelse. Han var min bedste ven, så han fortjente at det af vide. Da jeg stod ude foran hans dør blev jeg pludselig nervøs. Hvad ville han sige til det? Det var jo egentlig ikke noget, men jeg vidste ikke hvor lang tid jeg skulle være der. Jeg tog mig sammen og bankede på døren. Døren gik op og i dørkammen stod Cedric med et håndklæde om taljen og vådt hår, han smilede et stort smil, da hans så mig. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at tale.

"Jeg er blevet udvalgt.." Jeg kiggede på ham, imens hans smil langsomt blegnede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...