Min skytsengel (FÆRDIG)

Becca er 16 og går i tiende. Sommerferien kommer, og hendes forældre har planlagt at de skal i sommerhus som de har købt nede ved en strand. Hun føler tit at der er nogen som holder øje med hende, og hun giver sig til at spille ånden i glasset for at finde ud af hvem det er. Hun er ret overtroisk og da hun finder ud af at hun har en skytsengel bliver hun ret forskrækket og prøver at lade som om at alt er som det plejer. Men hun tager fejl. Hun kan nemlig ikke forstå hvorfor hun begynder at rødme når hun tænker på ham. Hans sorte hår med et lilla skær, og de lidt røde øjne, og den lyse hud. En dag da han viser sig igen for hende og sætter sig på hendes sengekant, finder hun ud, at, hun er dybt forelsket i hendes egen skytsengel. Men må en skytsengel og et menneske godt erklære deres kærlighed til hinanden? Eller vil skæbnen forbyde dem i at elske hinanden?

8Likes
92Kommentarer
3610Visninger
AA

6. En kort samtale med ham..

Hans ansigt nærmede mit og jeg rakte hænderne op mod det, og trak ham tættere på til vores læber lige akurat rørte hinanden, og et suk slap ud fra min mund da vores læber endelig forseglede sig i et kys... "Becca." Han sagde mit navn igen og igen, og jeg kiggede ham dybt ind i øjnene og de så, så venlige og gådefulde ud. "Becca." Der var en der sagde mit navn ret tydeligt nu.

"Becca!" Jeg åbnede forsigtigt øjnene parat til at se ham over mig. Men nej. Det var Frederik min bror. "Becca! Er du okay?" spurgte han panikslagen og grådkvalt. Jeg kiggede spørgende på ham "Selvfølgelig er jeg det! Jeg har jo lige åbnet øjnene ik?" sagde jeg ret forvirret over hvorfor han var så bange. "Er der da sket noget?" Han tog sig for hovedet og tog en dyb indånding. "Du kan altså slet ikke huske noget?!" spurgte han. Jo jeg kan godt huske noget.. nogen.. ham, min. "Jo lidt." svarede jeg bare, og kiggede op i himlen da det begyndte at regne. "Vi må nok hellere se at komme hjem ad, det begynder at øse lige om lidt. Kan du godt selv gå?" spurgte han. Jeg rejste mig usikkert op og stå, men tja det skulle jeg vidst ikke havde gjort. Det endte med at jeg lå i Frederiks arme og han himlede med øjnene og løftede mig op i sine arme og gik grus stien hjem.

 

"Mor! Vi er hjemme!" råbte han, da han havde åbnet hovde døren og nu stod han der i entréen med mig i sine arme. Vores mor kom løbende ned ad trappen og var lige ved at tag den på røven på det sidste trin, men dog nåede hun heldigvis gelæneret. "Er hun okay?" spurgte hun og så bekymret ned på mig. "Ja, men hun kan vidst ikke huske så meget af hvad der skete." mumlede han og lagde mig ned på sofaen. "Må jeg ikke godt gå op på mit værelse? Det er kedeligt og være hernede!" brokkede jeg mig. Min mor sukkede og kiggede mærkeligt på mig. "Er du rigtig klog? Du var næsten lige ved at drukne! Og så tænker du ikke på andet end at komme op på dit værelse!" sagde hun. Jeg sukkede, og rejste mig forsigtigt op fra sofaen og svajede lidt. "Du må ikke rejse dig! Du kan jo ikke engang stå oprejst!" sagde hun chokeret. Ja okay mor? Jeg vil jo bare op på mit værelse og sove! Så slap dog lige lidt af?! Nårh ja... Og se ham.."Mor jeg er træt!" sagde jeg og gik forsigtigt hen til trappen. Jeg strammede grebet om gelænderet og gik op ad den. Jeg kunne høre min mor sukke irreteret nede i stuen, og jeg gik hurtigt ind på mit værelse. Som jeg forventede da jeg havde lukket døren mødte en varm brise mig. "Det er dig, er det ikke?" spurgte jeg og kiggede rundt i værelset. Noget som føltes som en hånd aede min kind, og jeg sukkede og lukkede ledt øjnene. En lille lyd kom, og jeg åbnede øjne og stirrede lige ind i hans. Du kom altså? Jeg slappede af i hele kroppen, og rødmede ledt. Jeg er altid tæt på dig Becca Jeg gispede forskrækket, og kiggede på ham med store øjne. Kan du komme ind i mit hovede?! han smilede ledt. Ja, jeg kan også komme ind i dine drømme og redde dig hvis det skulle være. Jeg slog blikket ned Så vi kyssede altså..? Ja. "Jamen er det tilladt?"  Tavshed. "Nej, hvis min herre finder ud af dette bliver vi begge hårdt straffet." Jeg sank en klump. Hans fingre strejfede mine læber og jeg kiggede forskrækket op på ham. "jeg har altid været hos dig, og det vil jeg blive ved med. Becca."  Jeg sukkede og gik tættere på ham. Han smilede og jeg lagde mine hænder på hans skuldre, og han rykkede sig aftogmatisk nærmere indtil der kun var nogle centimeters afstand. "Du betyder noget for mig." Et blodrødt skær flagredede sig over hans lidt rødelige øjne, og lige pludselig lagde han sine arme rundt om mig og trak mig helt ind til sig, så vores kroppe var presset mod hinanden. Han bøjede sig ned mod mig, og vores læber mødtes. Jeg sukkede indenvendig og han strammede sit greb om mig, og jeg svajede ledt af glæde, og snublede uheldigvis over mit natbord og faldt forover. Jeg landte oven på ham i min seng, og han omfavnede mig tæt ind til sig. Lige da vi var så i godt i gang, bankede det på døren, og jeg skyndte mig at ligge mig ned ved siden af ham, eller der hvor han havde lagt for da min mor åbnede døren og kiggede ind var han væk. "Hvordan går det?" spurgte hun og kiggede bekymret på mig. "Fint." mumlede jeg og prøvede på at få min vejrtrækning til at blive normal igen. Hun nikkede langsomt og kiggede rundt i værelset. "Skal jeg lave et glas varmt kakao med flødeskum til dig?" spurgte hun så. "Ja, meget gerne, tak." sagde jeg hurtigt. Hun nikkede igen og gik ud og lukkede døren bag sig. Jeg åndede lettet ud og tænkte på ham. De ord han havde sagt inden min mor havde åbnet døren. Det kildrede ledt i min krop og det hele snurrede rundt. Et lille smil plantede sig på mine læber. De tre ord som fik mit hjerte til at hamre løs. "Jeg elsker dig."

 

Mere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...